Vision/strategi

Visioner for ligaen

Vision

Vi er en professionel drevet Dansk Basket Liga med et sportsligt, økonomisk og mediemæssigt

stærkt fundament med fokus på organisations- og talentudvikling

Mission

Vi ønsker at levere det bedste indendørs sportsunderholdningstilbud i Danmark.

Målsætning

At øge antallet af tilskuere til ligakampene til 700 tilskuere i gennemsnit per kamp i sæson 2013-14

Fordi flere tilskuere:

- giver bedre økonomi i klubberne

- giver større mediedækning

- giver bedre spillere

- skaber bedre oplevelser for tilskuere, sponsorer og deltagerne

- naturligt vil stille krav til klubberne om at udvikle sig som organisation og dermed øge

professionalismen

- vil få klubberne til at vokse sportsligt og økonomisk

- vil gøre det mere attraktivt at spille i ligaen og derved skabe flere talenter

Baggrund

Skabe en vækst- og udviklingsorientering i dansk basketball

De klubber, som vil indgå i ligaen er bevidste om at udvikle eliten og at dette også indebærer at blive lokomotiv for en vækst i bredden af vor sport.

Med det nuværende medlemstal har vi et spinkelt grundlag. Organiseringen i vore klubber hviler på få og ofte unge og uerfarne ledere. Dette håber vi med dette initiativ at kunne forbedre og forandre. Basketball skal have den udbredelse og den kvalitet, som udnytter sportens fulde muligheder.

Skabe en synlig aktør i dansk eliteidræt

Ligaen skal sikre at Dansk basketball skal bliver synlig og på sit eget grundlag konkurrere med andre idrætsgrene, sportsligt og organisatorisk.

Skabe en kvalitets- og helhedsorienteret ledelseskultur

Gennem fastlæggelsen af fælles mål og normer skal alle involverede i dansk basketball udøve medansvar og medindflydelse på udviklingen.

Planen angiver hvordan vi ønsker at udvikle vores fundament, udvikle et koncept som kan markedsføres og sælges og bygger på en løbende kvalitetsstyring og - kontrol. Kvalitet er et nøgleord - vi holder, hvad vi lover.

Vi skal undgå økonomiske nedture og konkurser gennem realistiske handlingsplaner, og sikre at rammerne udfyldes indenfor gældende skatte- og andre love. De klubber, som deltager, udarbejder selv planer, der dokumenterer, at de kan og vil gennemføre en sådan forpligtelse.

Vi vil arbejde for en professionalisering af ledelsen i alle klubber på alle niveauer.

Vi har den holdning, at være engageret i dansk basketball er mere end blot at være medlem af en klub. Derfor er alle ligaklubber aktive i ligarådets talentudviklingsarbejdet og i andre relevante fora.

Skabe en tilskuerkultur

Vi ønsker gennem en sportslig udvikling, gennem en aktiv markedsføring og ved en ensartet spændende gennemførelse af vore aktiviteter at gøre ligakampene til en oplevelse af høj kvalitet for tilskuerne og dermed øge antallet af tilskuere markant.

Skabe en uddannelseskultur

Ved en aktiv indsats med efter - og videreuddannelse ønsker vi at øge antallet og kvaliteten blandt trænere, dommere og ledere. For den enkelte er det målet, at alle er uddannet til den enkeltes opgave og ved en aktiv opfølgning skal det sikres at hver enkelt til stadighed kan udvikle sig.

Skabe eliteholdninger

Vi vil udover uddannelse af ledere mv. arbejde for en uddannelse af og yde optimale træningsforhold for vore spillere og talenter, som muliggør en maksimal udvikling af deres talent, og skabe forudsætninger for at uddannelse, arbejdsliv og elitesport kan hænge sammen. Dette indebærer krav til service og vejledning, samt økonomiske kompensationsordninger med den enkelte spiller, som fastholdes i skriftlige aftaler.

Skabe breddeholdninger

Vi er bevidste om, at en langsigtet og bæredygtig elitestrategi bygger på en bredde-platform som indebærer udvikling og kvalitet for til stadighed at tiltrække børn og unge til basketball. Vi vil arbejde for at det enkelte medlem uddannes til at tage medansvar for udvikling af vore klubber.