Nyheder

BL kampprogram præsenteret

16.07.2014

Knap 3 måneder for at den ny BL-sæson starter kan Basketligan nu løste sløret for årets kampprogram.

1. runde i 2014/15 sæsonen spilles den 8. og 9. oktober og blandt de 5 kampe er der allerede lagt op til en topkamp, hvor sølvvinderen fra Randers Cimbria får besøg af guldvinderne fra Bakken Bears. Den nye sammenslutning mellem Falcon, BMS og Glostrup Basket, Copenhagen Wolfpack ligger ud på hjemmebane mod Hørsholm 79ers . Programmet ser således ud:

  • 8. oktober Team FOG Næstved - Værløse BBK
  • 8. oktober Svendborg Rabbits  - SISU
  • 9. oktober Horsens IC - Aalborg Vikings
  • 9. oktober Copenhagen Wolfpack - Hørsholm 79ers
  • 9. oktober Randers Cimbria - Bakken Bears

Som noget nyt i 2014/15 vil der være lagt flere mandagskampe og der spilles og mellem jul og nytår, idet 14. spillerunde afvikles i dagene 29. og 30. december.

27. og sidste runde i grundserien spilles torsdag den 12. marts. Du kan se det fuldstændige kampprogram ved at klikke her.

Rabbits skriver kontrakt med ungt talent

15.07.2014

Svendborg Rabbits har indgået kontrakt med det unge store talent Marinus Mouboe. 

Aftalen med 210 cm høje fynbo løber i første omgang 2 år, men håbet er at samarbejdet bliver meget længere.

Marinus var også tilknyttet Rabbits holdet i den forgangne sæson hvor cheftræner Craig Pedersen har været så begejstret for ham at det nu har ført til hans første kontrakt.

Rabbits er sikker på den kun 18 årige Marinus kan lære meget af den rutinerede center spiller Ivo Höger og at det kan være med til at udvikle ham til en rigtig stærk spiller der kan dominere i fremtiden.    

I april var Marinus, sammen med SBBC´s U19 hold, med til at vinde det uofficielle Nordiske mesterskab for ungdomshold: Scania Cup.  Her lykkes det Marinus at spille sig på all star holdet og han blev endvidere kåret til Årets Scania King (turneringens bedste spiller). Den seneste dansker, der er løbet med den titel er den tidligere Svendborg Rabbits spiller Adama Darboe.

Copenhagen Wolfpack præsenterer ny spiller

28.07.2014

Copenhagen Wolfpack har tilføjet sin første udenlandske forstærkning i Jyles Smith.

Jyles Smith der kommer fra Savannah State College hvor han fra sin 211 centimeter spillede Centerpositionen som starter. Han snittede 2013-2014 med 28,5 spillede minutter i NCAA D1.

Hans vingefang på 220 centimeter gjorde ham til den meste blockende spiller i sin Conference (Midt East) og nummer 12 i hele NCAA D1. Dertil ledte han sin Conference i rebounds med 8,2 pr. kamp. Dertil slog han skolens rekord i Januar ved at tage 20 rebounds i en kamp.

Til trods for at han er sin Conference bedste forsvarsspiller og havde den rolle på holdet. Snittede han 8,4 point pr. kamp i sæsonen og 13,3 point efter Nytår 2014. Et rigtig flot 2014 fra Jyles var ligeledes med til at give ham kåringen som MVP på sit College.

Coach Gavin love: I am delighted Jyles witll be joining the Copenhagen Wolfpack this season, he brings energy and a defensive presence that is going to be key for our team this year. He is extremley athletic and his ability to run the floor and finish around the rim will fit perfectly into my system.

Although a rookie I fully expect Jyles to be one of the top rebounders and shot blockers in Basketligaen Ligaen this year.

Sportschef Tommy Nielsen: Det har været en lang rejse at få Jyles på plads hos os i Copenhagen Wolfpack. Jyles har været meget eftertragtet og vi snakkede med hans agent allerede i maj måned hvor. Vi er glade for at Jyles har værdsat interessen og skrevet med os i hans første aftale som professionel.

Dertil er vi er rigtig glade for Jyles intense spillestil og at han til trods for sin højde kan løbe gulvet i 30 minutter og samtidig dække aggressivt op.

Jeg er sikker på at han kan være med til at give os det inside punch som vi har brug for i forsvar og angreb for at få stabilitet igennem sæsonen. Dertil er jeg sikker på at han til trods for sin unge alder (årgang 91) vil bidrage med det lederskab der gjorde ham til MVP for sit hold i sidste sæsons NCAA.

Det er ikke nemt at tilbringe sin første sæson uden for Danmark og jeg håber at alle i og omkring klubben vil være med til at tage godt imod ham.

Jyles Smith: "I am really excited to start my pro career for the Wolfpack in Copenhagen. I will do anything the team asks of me to help us get wins. I can't wait to get to Denmark!"

Wolfpack indleder 14/15 sæsonen torsdag den 9. oktober kl. 20:00 hvor holdet i Büllen får besøg af Hørsholm 79ers.

Anføreren tilbage hos Hørsholm 79ers

31.07.2014

Anfører Frederik Hougaard Nielsen tager endnu en sæson i Hørsholm 79ers trøjen.

Frederik Hougaard Nielsen skal igen til at svinge taktstokken på Hørsholm 79ers holdet, og anføreren glæder sig til den nye sæson:

- Jeg glæder mig til næste sæson starter, da nye tiltag i organisationen og en ny spændende træner gør udsigterne gode. Vi kommer til at kæmpe hårdt om hvert eneste point og om overlevelse i Basketligaen, og derfor er det vores ambition at være det hold, der er bedst forberedt og spiller med mest energi. Hvis vi kan opfylde de to mål, er vi gunstigt stillet i forhold til at nå næste års slutspil.

Frederik Hougaard Nielsen var ligeledes en af de bærende kræfter på sidste sæsons 79ers hold, der efter en hård serie mod topholdet Svendborg Rabbits røg ud i kvartfinalen. Han blev af sine kolleger kåret som Årets Forsvarsspiller, og med sine 5,7 assists per kamp viste Frederik igen, hvorfor han er en af landets bedste point guards.

Den nye 79ers coach, Miguel Angel Hoyo, har også stor tiltro den hurtige Hørsholm’er:

- Frederik er en meget intelligent spiller og han skal være vores hjerne og hjerte i begge ender af banen. Han er den spiller, der skal kickstarte vores forsvar og alle de andre skal matche hans energi. I angrebet skal Frederik hele tiden hjælpe holdet med at finde en bedste afslutning, om det så er sin egen en mod en chance eller sætte de andre op. Han er omdrejningspunktet på holdet.

Anføreren, der skal i gang med sin 8. sæson i landets bedste række, studerer til daglig på DTU.

Med Frederik Hougaard Nielsen, amerikanske Rob Fields og unge Sikander Tajik Nielsen tager Hørsholm 79ers holdet form på guard pladserne og man vil i løbet af de næste par dage kunne præsentere flere spændende spillere.

Bakkens modstander i EC fundet

06.07.2014

Søndag ved middagstid blev der trukket lod til EuroChallence 2014/15.

Bakken Bears var med i hatten og kom i pulje C  hvor modstanderne blev:

  • Borås Basket (Sverige)
  • Okapi Allstar (Belgien)
  • Fraport Skyliners (Tyskland)

Der spilles alle mod alle både hjemme og ude og kampene skal afvikles i perioden 4. november - 16. december.

Du kan se alle 8 puljer ved at klikke her. 

Ivan Höger vender hjem til Rabbits

06.07.2014

Svendborg Rabbits har i dag offentligjort at Ivo (Ivan) Höger efter 5 år vender hjem til Kaninhulen på en etårig kontrakt.

Ivo har tidligere spillet 3 1/2 sæsoner for Rabbits fra 2007 – 2010. Her var hans gennemsnit på 15,4 point og 8,6 rebound pr. kamp. 

Den nu 31 årige Ivo, har de seneste 4 år været forbi Cypern, Japan, Georgien, Rumænien og Malta.

Rabbits er overbeviste om at Ivo er den rigtige spiller til center-position på Rabbits mandskabet, hvor hans størrelse giver nogle naturlige fordele under kurven.

Samtidigt med Ivo’s tiltrædelse i truppen gør dette også at Will Paul vil kunne komme ud og spille hans naturlige 4 position, hvorfor Rabbits tror Will kan løfte sit spil endnu mere i den kommende sæson. 

Udover at Ivo er super god spiller, er Rabbits også sikker på at han, qua sin størrelse, vil være en fantastisk reklamesøjle og promovere Svendborg Rabbits, ikke kun på Sydfyn, men i hele landet.

Ivo ser meget frem til at komme tilbage til Svendborg og Rabbits. Ud over at spille for et af de bedste hold i Danmark, glæder han sig til at kunne tilbringe mere tid sammen med hans søn, som stadig bor i byen og er aktiv i Svendborg Basketball Club. 

Rasmus Grøsfjeld Christensen til Cimbria

07.07.2014

Randers Cimbria PRO er glade for at kunne byde velkommen til Rasmus Grøsfjeld Christensen, som dermed flytter til Kronjylland efter 5 sæsoner hos Svendborg Rabbits.

Den 186 cm. høje guard, der oprindelig er fra Allerød nord fra København, har virkelig været en populær personlighed i Svendborg, hvor kælenavnet ”Moose” også stammer fra.

Rasmus Grøsfjeld Christensen siger selv omkring skiftet fra Sydfyn til Randers; ”Jeg havde min basketball opvækst i klubben ALBA på Nordsjælland. De sidste 6 år har jeg så brugt i Svendborg og i Odense, hvor jeg har læst på Lærerseminariet og Religionsvidenskab på Syddansk Universitet. Det sidste år har jeg haft orlov fra studierne og arbejdet som lærervikar på en skole, hvilket jeg også har tænkt mig at gøre i Randers.

Min kæreste er kommet ind på en danseskole i København, så efter sæsonen ledte jeg efter en klub på Sjælland, men talte så med Chanan (Colman), som fortalte at han snakkede med Randers Cimbria, der havde gang i nogle spændende ting. Efter nogle positive samtaler med klubben, så var jeg klar til at tage til Randers, også selv om det vil give en del rejsen frem og tilbage i weekenderne”.

Sports- og Teamkoordinator Tonny Mattern nævner Rasmus’ indstilling og person som et stort plus; ”Det er altid svært at hente spillere, specielt danske til ligaklubberne. Er man ikke beliggende i Københavnsområdet, så er det jo ikke ligefrem erfarne ligaspillere der hænger på træerne. At Rasmus føler at vi, efter hans mange år i Svendborg, er den rette klub er kun meget positivt. Rasmus har, til trods for sin unge alder, en stor erfaring med Basketligaen og har vundet DM og pokalmesterskaber med Svendborg. Vi glæder os til at byde ham velkommen”.

Head Coach Vladimir Ruzicic udtaler: ”Rasmus er en erfaren spiller, der har spillet i den danske liga længe. Han forstår hvad det vil sige, at kæmpe til træning. Han er kendt for at give sig fuldt ud og vi byder ham velkommen”. 

Englænder krydser Nordsøen for Vikingerne

07.07.2014

Jack Stannard er navnet på den nyeste Viking i Aalborg-lejren. Den nu 24-årige guard har tidligere tørnet ud for det britiske U20-landshold og har derudover været en stor profil i den engelske 1. division.

Vikings’ head coach James Vear udtaler om sin landsmand:

“I am excited that Jack has decided to join us for the upcoming season, I have followed his career closely through the youth national teams and into his pro career. He had a stand out season in England last season and I expect him to be a great addition to our team”

Stannard har i de sidste 4 sæsoner spillet i den britiske 1. division for holdet Leeds Carnegie, hvor han foruden at være holdets topscorer også førte holdet hele vejen til finalerne, hvor det blev til en guldmedalje og dermed en oprykning til den bedste britiske liga.

Desværre for Leeds Carnegie kommer de dog ikke til at drage nytte af Stannards kvaliteter denne sæson, da den ambitiøse brite i stedet vil prøve kræfterne af i Danmark hos Aalborg Vikings.

Selv udtaler hovedpersonen om skiftet:

“It's a real honor to be playing for Aalborg and to also be playing for a coach from my own country! I'm sure that all the good things I've heard about Aalborg as a place and a team will be true.”

Direktør John Bennetsen udtaler om aftalen med Jack Stannard:

”Vi har i år prioriteret at få en bredere trup, og derfor er det vigtigt at vi har fået en spiller i Stannard, der kan spille flere positioner på banen. Samtidig er Stannard en fremragende 3 points skytte, hvilket især vores spilfordelere Niels Koch og Nick Okorie kan få glæde af.”

Jack Stannard ankommer til august og har i første omgang skrevet under på en 1-årig aftale.

En gammel kending er tilbage i Hørsholm 79ers

10.07.2014

Rob Fields er i den kommende sæson tilbage i Hørsholm 79ers efter et år i Spanien.

Hørsholm 79ers har lavet en aftale med guarden Rob Fields, der efter en sæson i spanske CB Zamora vender hjem til Basketligaen.

Rob Fields spillede i 79ers i 2012/2013 sæsonen, hvor han snittede 13 pts og 3 assists per kamp. Sidste sæson brugte han i CB Zamora i den spanske EBA række, som er den fjerdebedste række i Spanien og ligeledes den række, hvor den tidligere Hørsholm stjerne Adama Darboe slog sine folder i Huelva.

Den 26-årige guard, der også har haft et kort ophold i Falcon, glæder sig til at komme tilbage til 79ers:

" Jeg er rigtig glad for at være tilbage i Danmark, da det er mit andet hjem. For mig er det en rigtig god mulighed at vende tilbage til Hørsholm 79ers, jeg kender klubben og spillerne og glæder mig til den nye sæson. Med det hold vi har, er jeg sikker på, vi kan spille med i toppen.

Klubben har i de forgange uger arbejdet hårdt på at sammensætte truppen til næste sæson, og med Rob Fields begynder holdet at tage form.

-  Jeg er meget glad for at få Rob på holdet. Det er en stor fordel at få en spiller, der allerede kender klubben, ligaen og de andre spillere. Han vil kunne komme ind og gøre en forskel fra dag ét og vil give os mere dybde på holdet, siger head coach Miguel Angel Hoyo.

Rob Fields, der i disse dage afholder sin egen camp i hjemstaten South Carolina, skal bo med sin danske kæreste i København.

Serbisk guard til Team FOG Næstved

12.07.2014

En vigtig brik på den kommende sæsons Team FOG Næstved mandskab er nu kommet på plads. Valget er faldet på den serbiske point guard Milan Stanojevic. Milan Stanojevic er en 28 årig erfaren point guard. Milan Stanojevic har sidst optrådt i den bedste serbiske liga, hvor han var den 3. mest scorende spiller.

Efter 4 år på college, hvor han spillede for East Washington Eagles School (9 point pr. kamp i snit med +40 % bag 3 point linjen) ...spillede han efterfølgende 2 sæsoner i Grækenland, hvor han snittede 10 point og 2 assist pr. kamp. Herefter har hans karrierer i de sidste to sæsoner været at finde i den bedste serbiske liga, hvor han som bekendt har været den tredjemest scorende spiller. Milan Stanojevic snittede her 16.8 point, 3 assist, 3.5 steals og 2 rebounds pr. kamp. Han havde en scoringsprocent på 52 % og skød 36 % bag 3 point linjen. Der er ikke nogen tvivl om at den bedste serbiske række er et niveau over den danske. Den er ligeledes bekendt for tidligere topspiller Sasa Djordjovic (7 point og 3 assist pr. kamp) som optrådte i den i den forgangne sæson samt for den nuværende Horsens IC profil Vedran Borovcanin (dengang 9.4 point og 6,3 rebounds pr. kamp) som tidligere har optrådt i ligaen.

Team FOG Næstved er glade for signingen af Milan Stanojevic som er en alsidig point guard. Foruden at kunne levere sine egne nødvendige tal ser vi med tiltro frem til at Milan kan lede holdet i den rigtige retning. Milan har evnerne til at score på en lang række forskellige måder, men har også et stærkt overblik og er en stærk afleveringsspiller. Milans rolle bliver også i væsentligt omfang at få hans holdkammerater til at se gode ud.

Head coach for Team FOG Næstved, Bogdan Karaicic, fortæller: ”Jeg er meget tilfreds med vores signing på point guard positionen. Vi har behov for en rollemodel spiller på denne position for alle vores unge spillere, og det mener jeg klart, at vi har fået. Milan er en veluddannet person med international erfaring på højt basketballniveau. Han vil bibringe meget til holdet. Vi har søgt i markedet for at finde en erfaren point guard som kan bidrage med flere forskellige ting og som også har en ledelsesmæssig profil. Det har vi fået i Milan. Jeg er glad for, at vi har sikret os en stærkt point guard.”

Milan Stanojevic er repræsenteret via agentfirmaet Octagon Basket, som også har aftaler med de danske profiler Mikkel Planthinn og Thomas Lærke ligesom at agentfirmaet har spillere fra både Euroleague og NBA i stalden.

Team FOG Næstved truppen er nu på plads for den kommende sæson, men der ledes stadig efter at hente nogle talentfulde spillere ind. Direktør Andreas Larsen fortæller således: ”Vi synes, at vi har hentet et stærkt hold og vi er fortrøstningsfulde. Vi er stadig på udkig efter at finde en ung talentspiller, som vi kan videreudvikle på. Om det lykkes må tiden vise, men det skal være noget som vi tror på og hvor vi kan være med til at løfte den pågældende spiller.”