Nyheder

4. hjemmebane nederlag i træk til Team FOG Næstved

14.11.2014

Skulle Team FOG Næstved være ned i toppen af BL og indfri de store forventninger der er til holdet, så krævede det en sejr i torsdagens dk4 mod Randers Cimbria.

Team FOG Næstved havde inden aftens kamp ikke vundet i Næstvedhallen i 3 kampe og kunne med en sejr få lidt ro på i kulissen igen.

Men Randers Cimbria var ikke komme til Sydsjælland for at slappe af og specielt Charlie Burgees var kampens helt store oplevelse.

1. periode 25 - 32: Puha for en periode i et hæsblæsende tempo. Efter en 2-0 føring til Team Fog Næstved trak Randers fra til en 8-2 føring. Team Fog Næstved kæmpede sig dog flot tilbage midt i perioden, hvor holdet  kom i spidsen med et enkelt point.

Det varede dog kort, så trak Randers fra igen. Og denne gang lykkedes det ikke for Team Fog Næstved at komme tilbage. Randers vandt perioden med 7 point.

2. periode 17 - 17: Team Fog Næstved fik en nogenlunde start på perioden, hvor holdet efter 2½ minut havde reduceret Randers' føring til 1 point. Men igen fik Randers samlet sig og trak fra - også fordi Team Fog Næstved igen begyndte at smide bolde væk, som det også er sket i tidligere kampe.

Randers førte med 7 point, da holdene gik til pause.

3. periode 29 - 26: Team Fog Næstved fik igen en nogenlunde start på perioden, men lige så snart holdet var ved at nå op, trak Randers fra. Ikke mindst fordi Randers spadserede sig igennem Team Fog Næstveds forsvar.

Mod slutningen af perioden kom der lidt spænding tilbage i kampen, da Team Fog Næstved reducerede Randers' føring til 4 point ved periodens slutning.

En spændende 4. periode var i vente og en sejr til Team FOG Næstved var stadigvæk indenfor rækkevide.

4. periode 15 - 28: Perioden blev imødeset med spænding, men det varede kort. Team Fog Næstved smed igen bolde væk, og Randers  trak igen fra til en sikker føring på 14 point.

Stærkt medvirkdende til det var en helt korrekt dømt usportslige fejl mod Team FOG og en teknisk fejl til bænken.

Nu så det for alvor sort ud for de lokale helte. Og det blev det ved med. Randers fastholdt føringen efter en pinlig indsats hvor Team FOG Næstved helt falder fra hinanden i slutningen af perioden

Randers Cimbria vinder kampen med 84-99.

Team FOG Næstved må indse, at der skal andre boller på suppen, hvis man vil være med i toppen af dansk basket. Bedømt ud fra aftenens kamp er der lang vej.

Topscorer for Team Fog Næstved blev Milan Stanojevic med 22 point. For Randers Cimbria og kampens helt store spiller blev det Charlie Burgess der satte 32 point på tavlen.

 

Pligtsejr til Randers Cimbria

11.11.2014

Efter to periode hvor SISU bed godt fra sig, så stak Randers Cimbria PRO af i 3. periode og afgjorde kampen.

Det var ellers en tæt kamp de første to perioder, hvor kampen kunne tippe begge veje, efter at Cimbria ikke kunne holde trykket og specielt SISU’s Darryl Partin viste stor klasse og satte 17 point i 2. periode og scoren var 55-48 ved halvlegspausen.

Partin havde 46 point i SISU’s kamp mod Horsens og er en yderst farlig spiller. Han havde 25 point i første halvleg i dagens kamp.

Cimbria var uden den skadede Bonell Colas. Samtidig er Mike Nielsen stadig på vej tilbage, mens Casper Stage desværre blev småskadet under opvarmningen.

Derimod var Jahmar Thorpe tilbage i startopstillingen og han leverede en yderste tilfredsstillende præstation. Det var svært at se at han havde siddet ude med en skade i 3 uger.

Halvlegspausen bekom Cimbria bedst. Holdet satte foden på speederen og vandt 3. periode 24-12 og afgjorde reelt set kampen der. Partin blev holdt fra at score og det lagde ansvaret over på resten af SISU spillerne. Desværre for SISU kunne de ikke løfte opgaven og specielt stabilt spil af Charlie Burgess, Ivan Miskovic og Jahmar Thorpe for Cimbria, gjorde forskellen.

Sidste periode blev en lidt mere rodet affære. Manglende koncentration gav SISU mere plads og perioden endte 25-25 men kunne ikke ændre på en sikker sejr til Cimbria på 104-85.

For Cimbria havde Jahmar Thorpe 20 points og 7 rebounds. Charlie Burgess og Ivan Miskovic havde 19. Ivan havde yderligere 11 rebounds! Joe Benjamin havde 17 points og 8 rebounds. Dragan Petronic havde 9 points og 7 rebounds. Chanan Colman havde 9 points, Chris Nielsen 8 points og 4 assists. Adrian Casas 3 points.

For SISU havde Darryl Partin 27 points, Daryl McRoy og Mike Flowers 12 points, August Hass havde 8 points og Frederik Rungby havde 8 points og 13 rebounds! 

Wolfpack med Storsejr over Rabbits

09.11.2014

For første gang i en årrække var der igen topbasket i Glostrup Hallen.

Det blev til et seværdigt gensyn, hvor hjemmeholdet styrede kampen fra start til slut.

Efter en rodet start med adskillige turnovers fra begge hold, fik Wolfpack slået et lille hul til stillingen 12-6. Det var specielt Ryan White, der satte tonen i første periode med hans speed og shakes, som fik flere spillere fra Rabbits til at se særdeles rundtosset ud. Jyels Smith dunkede to point i til stillingen 23-12. Selv samme Jyels Smith sluttede perioden af med et block på Svendborgs Antonio Porta. Copenhagen Wolfpack vandt første periode 29-14.

Anden periode fortsatte i et ekstremt højt tempo, og det var fortsat Wolfpack, der svang dirigentstokken. Svendborg tog få minutter inde i anden periode en timeout ved stillingen 37-22. Svendborg gik derefter på et 6-0 run, hvorefter Wolfpack tog deres første timeout. Herefter fik hjemmeholdet igen bedre styr på kampen. De udbyggede føringen og kom på 45-33 efter endnu et block af Jyels Smith som Ryan White omsatte til tre point i den modsatte ende. Antonio Porta lignede en spiller, der havde fået nok. Han satte to point i en situation, hvor han muligvis også blev fejlet. Det fik dommerne også besked på fra Portas side, som blev tildelt en teknisk fejl.

Første halvleg sluttede af med en fremragende buzzerbeater af Iffe Lundberg, der viste fremragende speed ved at tage bolden coast to coast på få sekunder og sikrede hjemmeholdet en føring på hele 54-40 ved pausen.

Efter lidt forvirring, om hvem der skulle starte med bolden, får vi sat anden halvleg i gang, Svendborg ser langt mere motiverede ud end tilfældet var i første halvleg. Will Paul smider to point i kurven til at starte tredje periode. Wolfpack satte sig hurtigt på spillet igen, og det var tydeligt, at Svendborg ikke kunne følge med i det tempo, som de hurtigere spillere fra Wolfpack lagde for dagen. Tredje periode slutter af med tre point fra kampens spiller Iffe Lundberg til stillingen 80-63.

Svendborg giver det et sidste forsøg i 4 periode hvor man prøver at lave et run med forskellige pres og zoneforsvar. Men lige lidt hjælper det og det tager tydeligvis gejsten fra udeholdet. Wolfpack fortsætter med at sidde på det hele og flytter bolden flot rundt til åbne skud. Med 5 minutter igen giver Svendborg bænken chancen for at gøre en forskel men det gør Wolfpack også hvor specielt Niki Tamjidi kommer ind og er 2/2 for 3éren og der bliver givet hjemmedebut til Nicklas Rytter & Oliver Strøh.

Kampen slutter fortjent med 110-82 til Copenhagen Wolfpack.

Tændte Horsens sad på Hørsholm

09.11.2014

Et tændt Horsenshold kom lørdag eftermiddag til Nordsjælland for at vaske mandagens nederlaget mod SISU af sig, og det fik de gjort med manér. Selv om Hørsholm 79ers med 63-76 fik gjort slutresultatet respektabelt, var kampen ikke så tæt.

Horsens startede som et hold, der var besat, og det satte tonen for kampen. Halvvejs gennem første periode var Horsens foran 2-22 og havde dunket tre gange, mens Hørsholm havde fem turnovers. Den chokstart kom Hørsholm sig aldrig over, selv om de havde en god periode i slutningen af perioden.

Scoringer fra fem forskellige Hørsholmspillere gjorde det til 14-25 og hjemmepublikummet vejrede morgenluft. Horsens havde dog ikke for alvor tænkt sig at lade hjemmeholdet komme ind i kampen. Gennem hele anden periode svingede forspringet mellem 8 og 12 point og det var især flot kæmpende Alejo Rodriguez og Atila Kovac, der holdt Hørsholm tæt på.

Det tog dog kun fem minutter af anden halvleg at afgøre kampen endeligt. Med blandt andet tre scoringer fra Marquis Addison kom Horsens foran 35-55 og det var slut på spændingen.

Mod slutningen af kampen havde Horsens en gedigen scoring og coach Arnel Dedic fandt det på plads at give Basketligadebut til unge Niels Thomsen, der også fik sit første point på en straffescoring. Mens de unge fra begge hold fik minutter på banen kom Hørsholm også lidt tættere på. 47-71 blev til et slutresultat på 63-76, ikke mindst på grund af flot fight fra atila Kovac og især Nicklas Piechnik.

Efter kampen mente Hørsholmtræner Miguel Hoyo at Horsens havde spillet bedst:

- Det var en fortjent sejr til Horsens. Vi er nødt til at spille med mere energi og især mere stolthed. Vores forsvar er nødt til at blive bedre og det kommer vi til at arbejde med.

Tændte Horsens sad på Hørsholm

09.11.2014

Et tændt Horsenshold kom lørdag eftermiddag til Nordsjælland for at vaske mandagens nederlaget mod SISU af sig, og det fik de gjort med manér. Selv om Hørsholm 79ers med 63-76 fik gjort slutresultatet respektabelt, var kampen ikke så tæt.

Horsens startede som et hold, der var besat, og det satte tonen for kampen. Halvvejs gennem første periode var Horsens foran 2-22 og havde dunket tre gange, mens Hørsholm havde fem turnovers.

Den chokstart kom Hørsholm sig aldrig over, selv om de havde en god periode i slutningen af perioden.

Scoringer fra fem forskellige Hørsholmspillere gjorde det til 14-25 og hjemmepublikummet vejrede morgenluft. Horsens havde dog ikke for alvor tænkt sig at lade hjemmeholdet komme ind i kampen. Gennem hele anden periode svingede forspringet mellem 8 og 12 point og det var især flot kæmpende Alejo Rodriguez og Atila Kovac, der holdt Hørsholm tæt på.

Det tog dog kun fem minutter af anden halvleg at afgøre kampen endeligt. Med blandt andet tre scoringer fra Marquis Addison kom Horsens foran 35-55 og det var slut på spændingen.

Mod slutningen af kampen havde Horsens en gedigen scoring og coach Arnel Dedic fandt det på plads at give Basketligadebut til unge Niels Thomsen, der også fik sit første point på en straffescoring. Mens de unge fra begge hold fik minutter på banen kom Hørsholm også lidt tættere på. 47-71 blev til et slutresultat på 63-76, ikke mindst på grund af flot fight fra atila Kovac og især Nicklas Piechnik.

Efter kampen mente Hørsholmtræner Miguel Hoyo at Horsens havde spillet bedst:

- Det var en fortjent sejr til Horsens. Vi er nødt til at spille med mere energi og især mere stolthed. Vores forsvar er nødt til at blive bedre og det kommer vi til at arbejde med.

Ventet sejr til Bakken Bears

07.11.2014

Bakken Bears fik den ventede sejr over Værløse BBK i fredagens Basketligakamp mod Værløse. Det blev 100-70 i en kamp som Bears dominerede hele vejen igennem, selvom Værløse strittede godt imod.

Første periode var lige indtil 8-8, men så gik Bears på et 7-0 run, bl.a. anført af den i øjeblikket brandvarme Morten Sahlertz, der ramte to treere i første periode. David Nørby Knudsen satte to treere i den anden ende, så Bears kun førte 22-16 efter ti minutter.

Halvlegspausen leverede i øvrigt en af højdepunkterne, da Liam Chirchill Sørensen dominerede i JKS Shoot Out, hvor han på under 30 sekunder scorede et lay up, et straffekast, en treer og et skud fra midterlinjen! Det medfører flere flotte præmier fra JKS, bl.a et besøg i VIP og CourtSide Seats til næste hjemmekamp og et rejsegavekort til en værdi af 5.000 kr.

Efter periodepausen fik Bears på et 11-2 run til føring 33-18. Udeholdets topscorer Drew Maynard scorede kun to point i første periode, men tog revanche i kampens anden fjerdedel, hvor han scorede 10 point. Sebastian Åris sluttede anden periode med en treer, men mest bekymrende var at Chris Christoffersen udgik med en ankelskade.

Til tredje periode var også amerikanske Maurice Acker klædt tilbage til civil for at skåne et slidt knæ, men det forhindrede ikke Bears i at scorede periodens første 11 point til føring 57-32, bl.a med en treer af Jonas Zohore. Herefter samlede Nørby og Maynard igen sjællænderne op. Resten af periode var udveksling af scoringer, sluttende med en treer af Aladdin Barakeh.

I kampens sidste quarter startede Værløse med et 11-0 run - anført af Maynard og Rob Woodson, men så kom bjørnenes unge line up på banen - sammen med Nicolai Iversen og Søren Ege. Aladdin Barakeh scorede ti point i sidste periode og overhalede dermed Sebastian Åris i kampen om at blive hjemmeholdets topscorer. Barakeh og Åris scorede hhv. 15 og 14 point. Kampen sluttede med en treer af Jacob Meller til slutresultatet 100-70.

Topscorer for Værløse var Drew Maynard med 22 point, mens Rob Woodson scorede 15.

Bears er fortsat ubesejrede efter syv kampe, mens Værløse med nederlaget fortsat er på ottendepladsen med en sejr i syv kampe.

Næste opgave for Bears er på onsdag i Frankfurt, når Fraport Skyliners tager imod i FIBA EuroChallenge, mens næste Basketligakamp er efterfølgende lørdag i Hørsholm. Værløses næste kamp er lokalopgøret imod Copenhagen Wolfpack.

Endnu et nederlag til Vikingerne

06.11.2014

Aalborg Stadionhal dannede rammen om torsdagens basketballkamp, hvor Vikings –uden Mike Dejworek, Jeppe Kristiansen og Rune Lauridsen – med en sejr over Team FOG Næstved kunne sikre sig sæsonens første sejr.

Sådan skulle det desværre ikke gå, og i stedet var det Næstved, der kunne rejse hjem med en 73-93 sejr.

I 1. periode, er det overraskende nok Vikings, der kommer bedst fra start med en tidlig 11-6 føring efter 5 minutters spil; Men da Nick Okorie må en tur på bænken efter sin 2. fejl, er det hurtigt Næstved, der tager føringen og scorer 12 point i træk til stillingen 11-18. Sebastian Sebolewski får dog bragt Vikings lidt tilbage i kampen med sin første scoring i Vikings-trøjen. 1. periode ender 16-18.

Trods Okorie tilbage på banen, er det Næstved, der får den klart bedste start på 2. periode, og de får hurtigt bragt sig foran med 16-24, inden Alassan Touray får svaret igen med et lay-up til stillingen 18-24.

Det er dog stadig Næstved, der er klart dominerende og hele 18-33 når føringen at blive inden inden det er Niels Koch, der svarer igen. Det er dog stadig Næstved, der er dominerende og da Nick Okorie ved stillingen 27-37 må endnu en tur på bænken med sin 3. fejl, ser de for alvor sort ud. Okorie får dog lov at blive på banen og Vikingerne kan gå til havlegspause med stillingen 33-43 efter en flot buzzer-beater 3’er af Alassan Touray.

Det er særligt reboundspillet, der i 1. halveg har voldt Vikingerne problemer. Hvor Vikingerne har formået at få grebet 15 rebounds, står Næstved for hele 27 rebounds. Vikings kommer bedst fra start i 3. periode og får reduceret til stillingen 42-48. Herefter må Søren Sørensen en tur på bænken efter han forstuver sin hånd, og så er Vikingerne for alvor små. Næstved får så småt bedre fat og får bragt sig foran med 42-54 med 5 minutter tilbage af perioden.

Særligt Næstveds centerspiller Christopher Gabriel har det nemt i denne periode og får lagt flere alt for nemme scoringer i. 54-69 står der inden starten af 4. periode.

I 4. periode er der samme tendens som i de 3 første. Næstved har det for nemt under kurven og får for mange 2. chancer. Blot 2 minutter spillet af perioden og Næstved får bragt sig foran med 54-74 inden coach Kuzmanovic må tage en timeout. Det hjælper dog ikke og særligt anført af Erick McAllister og alt for mange angrebsrebounds hiver Næstved en nem sejr hjem på 93-73.

Topscorer for Vikings: Nick Okorie med 23 point

Topscorer for Team FOG Næstved: Luciano Souza med 18 point på 18 minutter

Danske dunk på TV 2s nye sportskanal

05.11.2014

Fra 1. januar 2015 overtager TV 2 rettighederne til Basketligaen fra dk4. Det betyder masser af basketball på TV 2 s nye sportskanal - og på TV 2s øvrige platforme. Dansk basketball føjer sig hermed til den buket af spændende sportsgrene fra attraktive ligaer, man kan opleve på den nye sportskanal.

Slam, turnover, airball og alley-oop dunk. Snart vil der være masser af den slags på TV 2s nye sportskanal. For udover NBA-basket fra USA har TV 2 også sikret sig rettighederne til dansk basketball, og det glæder TV 2s sportschef Frederik Lauesen over. TV 2 har fokus på de danske rettigheder til den nye kanal, og i denne sammenhæng passer Basketligaen perfekt:

- Vi er enormt glade for aftalen med dansk basket, der er i rivende udvikling. Vi er en dansk sportskanal, og danske rettigheder er selvfølgelig essentielle for os. Dansk basket flugter fantastisk med vores store satsning på NBA. Det er yderligere et godt argument i forhold til dækningen af basket både på den nye sportskanal, men også på TV 2s øvrige platforme - ikke mindst de digitale, siger TV 2s sportschef Frederik Lauesen.

Hårdt, ærligt og strategisk arbejde

I Danmark er der mange dedikerede basketball fans, der både dyrker NBA og den danske liga, og den nye aftale betyder, at TV 2s kommende sportskanal vil være noget nær obligatorisk for dem - ligesom den vil for håndboldfans, ishockeyfans, cykelfans og mange andre.

- Aftalen om dansk basket er en stor mulighed for at komme bedre i kontakt med det danske community omkring basketball. Der er vækst i tilskuertallene i de danske haller, og de danske klubber bliver bedre og bedre til at give publikum et show. Med en del dansk basketball på TV 2s platforme er det mit håb, at vi kan få interessen både fanmæssigt og kommercielt til at stige yderlige ved hårdt, ærligt og strategisk samarbejde med forbundet og klubberne, siger Frederik Lauesen og fortsætter:

- Jeg oplever Danmarks Basketball Forbund som et utroligt innovativt forbund, der udover arbejdet med eliten også tænker på bredden. Ikke mindst i forhold til street basket, som også rummer en hel række sociale tiltag, som jeg glæder mig til, at TV 2 også går ind i, siger Frederik Lauesen.

Øge kendskabet og skabe vækst

Selvom Danmarks Basketball Forbund har sat rigtig stor pris med samarbejdet med dk4, er de meget begejstrede for skiftet til TV 2, og den dækning deres sport vil få her i fremtiden. Samtidig vil det ikke umiddelbart betyde en stor omvæltning for de mange danske basket-fans, for TV 2 har nemlig hyret den populære kommentatorduo Thomas Bilde og Peter Wang, der gennem en årrække har stået i spidsen for basket-dækningen på dk4.

- Danmarks Basketball Forbund og Basketligaen er meget glade for den nye aftale med TV 2, som vi ser som en stor anerkendelse af den udvikling, sporten har været igennem de seneste år. Nu er dansk basketball sikret yderligere tre sæsoner med bred livedækning af både nationale og internationale kampe, hvilket har enorm betydning for vores fortsatte udvikling, siger Rasmus Winkel, direktør for Danmarks Basketball Forbund. Han fortsætter:

- Vi vil i den sammenhæng gerne takke dk4. for et fantastisk samarbejde i de seneste syv år. Basket-transmissionerne er blevet kendt for meget høj kvalitet og god underholdning, og vi er glade for, at vi kan mærke den samme lyst til at skabe kvalitetsoplevelser hos TV 2. Vi håber, at vi kan få øget kendskabet til sporten hos en endnu større del af den danske befolkning og dermed skabe vækst hos vores klubber, siger Rasmus Winkel.

Masser af sportstilbud på TV 2s nye kanal

Aftalen om rettighederne til Basketligaen skal ses i sammenhæng med TV 2s fortsatte arbejde for at styrke sportstilbuddene på den kommende sportskanal. Her er fokus på danske rettigheder og på store events.

Blandt de mange andre rettigheder, TV 2 har sikret sig til kanalen, er de to danske håndboldligaer, som fremover igen udelukkende vil blive vist på TV 2 og på TV 2s kommende sportskanal. Desuden vil man kunne opleve verdens bedste basketball-liga NBA, ishockey og DTC-motorsport samt allerede indkøbte rettigheder som eksempelvis slutrunder i håndbold og fodbold, OL og cykling.

Kanalen har også erhvervet sig rettigheder til den danskerprægede hollandske æresdivision i fodbold, de største internationale badmintonturneringer inklusive VM, All England og Super Series og til EM- eller VM-slutrunder i ishockey, svømning, kano og kajak, langrend, alpint, skiskydning, freestyle og snowboard.

Chris Nielsen tæt på rekorden

05.11.2014

Sølle 63 point mangler Chris Nielsen fra Randes Cimbria for at blive den mest scorende spiller nogensinde i Basketligaens historie.

Inden Randers Cimbria løber på banen på mandag aften i hjemmekampen mod SISU (som vises direkte på kanal sport), har Chris scoret 4348 point i 311 kampe og er derved meget tæt på at vippe den tidligere SISU og Team FOG Næstved spiller, Mickey Dennis af pinden som all time topscorer. Mickey Dennis der ikke længere spiller i Basketligaen har scoret 4411 point i sine 241 kampe.

Men med 63 point op til rekorden bliver den nok ikke slået på mandag, men det kommer til at ske i løbet af Randers Cimbria næste 5 kampe, spår Jan Gjettermann fra Basketligaen. 

Drew Maynard, Værløse BBK tangerer rekorden for effiency

05.11.2014

Da Værløse BBK spillede mod Hørshom 79ers den 20. oktober var hjemmeholdets stjernespiller, Drew Manyard uhyggelig tæt på at sæt rekord for Basketligaen med højeste efficiency i en og samme kamp.

Drew slutted med en efficiency på 56 og derved tangerede han rekorden som nu deler sammen med den tidligere stjerne for Bakken Bears, Eric Bell og Brandin Thomas fra Team FOG Næstved.

I kampen mod 79'ers lød Maynards statline sådan her: 43 points, 19 rebounds, 5 steals og 4 blocks på 37:39 minutter. Hvilket altså er den bedste kamp målt på effektivitet i Basketligaens historie.

I gennemsnits Efficiency for sæsonen i år ligger Drew Maynard på en 3. plads med et EFF snit på 23. Darryl Partin fra SISU ligger nr. 1 med 25.33 EFF og han er samtidig topscorer i ligaen med et scoringsgennemsnit på 28.83 point pr. kamp efter 6 kampe.