Nyheder

Wolfpack Basketbal i internationale hænder

24.03.2018

Fredag aften var der et internationalt snit over københavnerforstaden Herlev. Bakken Bears havde lagt vejen forbi, til den 2. kvartfinalekamp om det danske basketball mesterskab. Bears der i øjeblikket også har travlt med at slå deres navn fast i Europæisk basketball, ved at slå klubmæssigt langt større modstandere som Ventspils og franske Le Portal, var Wolfpack Basketball´s modstander i en velbesøgt Herlevhal.

Til aftenen kamp stillede Bakken Bears op i stærkeste opstilling, mens Wolfpack Basketball igen var uden Aleksander Nedic, Oliver Strøh og Anders Schou Hansen.

På banen er det Durell Vinson, Michael Martin, Danijel Marenic, Morten Bülow og George Kofi Berling. For Bears er det Nicolai Iversen, Thomas Lærke, Michel Diouf, Devaghn Akoon Purcell og Doug Wiggins.

Kampens første scoring sænkes af Durell Vinson og han sætter efterfølgende også en plade tre pointsscoring. Wolfpack starter godt fra distancen ligsom angrebsspillet flyder fint. Begge hold starter med at skyde høje procenter. Nicolai Iversen, kaptajnen fra Bakken Bears, reducerer. Efter 3 minutter er den næsten helt lige 12-10 til Wolfpack Basketball. Wolfpack spiller en tæt 2-3 zone, og har indtil nu held med at stresse Bakkens skytter.

George Kofi Berling sætter med 5 minutter tilbage af perioden endnu tre point og bringer Wolfpack i front med 18-10. Durell Vinson er boldsøgende og dominerer under kurven. Han ligger Wolfpack 20. point i kurven i kamp med Michel Diouf.

Med 3.40 igen er stillingen 23-15 da Karolis Vaskys kommer fra bænken og starter med tre point. Wolfpack har nu 15 point på tre points scoringer. I de næste minutter ændre bakken taktik, og søger nu Tony Bishop og Michel Diouf under kurven. Samtidig sætter Bakkens Jeffrey Crockett på banen, der også starter med tre point.

Bakken Bears reducerer til 25-20 og er samtidig steppet op i forsvaret. Wolfpack spiller fortsat kontrolleret og får reduceret ved Durell Vinson. Perioden slutter med en 29-23 føring til Wolfpack Basketball.

I anden periode lægger vi ud med et hook skud fra Kean Thomann. Durell Vinson udligner hurtig den under kurven. Wolfpack er aggressiv i forsvaret og forcere en turn over. Bakken er nu skiftet til en 3-2 zone og Wolfpack presses hårdere på skuddene. Kean Thomann kan igen reducere til 31-28 efter 2 minutters spil. Sylvester Berg ser banen og starter med 2 hurtige point og en fejl. Bakken udligner til 31-31 Kort efter sætter Danijel Marsenic sin første treér og bringer igen Wolfpack i front med 34-31. Time out Bakken.

Pausen fører til en hurtig scoring af Tony Bishop. Wolfpack Basketball har nu fået sværere ved at nå ud til de korte scoringsforsøg fra Bakken side. Ligesom Bakken nu får flere angrebsrebounds og Wolfpack fejler. Purcell kan bringe Bakken i front for første gang i kampen med 34-35. Michael Martin ændrer på det med det samme og sætter de to næste point. De næste minutter skiftes holdene til scoringer. Wolfpack finder dem på drives og skud, mens Bakken næsten udelukkende er under kurven.

Med 2 minutter igen af første halvleg kan Jeffrey Crockett dunke Bakken i front med 40-41. Han sætter kort efter en tre point scoring til 40-44

Bakken begynder i slutningen af perioden at dominere mere og særligt Kean Thomann driller ulvene. Danijel Marsenic sætter en kort toér og Wolfpacks George Kofi Berling sætter sit 13 point i kampen med tre point og perioden rinder ud med en føring til Bakken Bears på 3 point 45-48 er stillingen ved halvleg.

Topscorer for Wolfpack er Durell Vinson med 18 point. George Kofi Berling har 13. For Bears er det Michel Diouf med 13 og Jeffrey Crockett med 9.

I pausen er der opvisning fra Danseklinikken i Hellerup, der gav et flot show i hallen, da musikken endelig kom igang. De overlevede også et mindre lydkiks undervejs.

Til anden halvleg er det igen Bakken i stærkeste line up. Tony Bishop og Adama Darboe er gledet ind. Michael Martin starter med 2 steals som Danijel Marsenic flot udnytter med tre point. Begge hold starter tredje perioden med lyn og torden. Efter 2 minutter er Wolfpack i front med 52-50 og Bakken skifter til helbane pres. Michael Martin screenes kort efter flot fri og sætter skuddet. Bakken reducerer på straffeskud da Wolfpack er begyndt at fejle dem.

Med 6 minutter igen er Wolfpack stadig i front med 54-53 Bakken søger igen under kurven men Karolis Vaskys og Morten Bülow står stærkt og får forhindret flere oplagte Bakken scoringer. Wolfpack matcher på dette tidspunkt i kampen Bakken flot, både hvad angår fysik og aggressivitet. Wolfpack Basketball spiller endvidere flot angrebsspil og Karolis Vaskys sætter igen tre point og hallen er i ekstase. 60-55 er stillingen nu med 3 minutter tilbage af perioden.  Danijel Marsenic er aggressiv og søger kurven i et drive. Det har han held med. Bakken reducerer igen da Wolfpack fejler, på straffekast. Med 2 minutter igen 62-59 til Wolfpack, der kæmper heroisk. Danijel Marsenic viser Bakken at han intet frygter og tager bolden coast to coast. Perioden slutter med en helt lige stilling på 65-65.

De sidste 10 minutter finder Danijel Marsenic, Durell Vinson og der er to af de hurtige. Bakken er dog hurtig med scoringerne nu og kan bringe sig i front med 67-73 på en tre point scoring af Morten Sahlertz og Thomas Lærke.

Tempoet er skyhøjt, og både Bakken og Wolfpack når ikke helt hjem før skudene er sendt af sted. Michael Diouf fejles under kurven og Wolfpack idømmes en teknisk fejl. Bakken bringer sig i front med 10 på straffescoringer og Morten Bülow fejles ud. Durell Vinson reducerer med hans 21 point i kampen til 70-77. Den udligner Thomas Lærke med det samme, 70-81 med 5 minutter igen.

Wolfpack følger fortsat Bakkens tempo men skudene brændes. I forsvaret må de ty til at fejle og Bakken kan sætte mange scoringer i på straffeskud. De øger stille og rolig forspringet.

Med 4 minutter igen kan George Kofi Berling reducere til 72-86. Bakken fejles igen og sætter sine straffe, mens Thomas Lærke nu for alvor er varm. Han bringer nu Bakken foran med 24 point. Da der resterer 2 minutter af kampen må Wolfpack sande at den internationale overmagt er for stor. Durell Vinson kan reducere en smule. Kampen slutter 77-98.

Topscorer i aftenens kamp blev Durell Vinson med 27 point og 12 rebounds. George Kofi Berling spillede igen flot med 18 point, mens der var hele 13 point i dag til Danijel Marsenic. For Bakken Bears scorede Michel Diouf 18 point mens der var 14 til Thomas Lærke, Tony Bishop og 13 til Jeffrey Crockett.

Wolfpack tager det med sig til den tredje kamp i Aarhus, at de kan følge Bakkens tempo og finde flot og konkurrencedygtigt forsvars og angrebsspil mod en international klassemodstander. Næste kamp er i Vejlby Risskovhallen den 26. marts.

Thomas Quaade forlænger med Wolfpack

23.03.2018

Wolfpack Basketball har lavet en aftale med træner Thomas Quaade for yderligere 2 sæsoner, med en option på at forlænge aftalen med yderligere et år.

Aftalen sikrer, at Wolfpack Basketball kan arbejde videre med den langsigtede strategi, der er lagt for Basketligaholdet og fortsætte den udvikling der blev iværksat efter Thomas overtog holdet i november 2017. En strategi hvor klubben primært vil satse på at udvikle unge spillere til dansk basket, fra moderklubben BMS/Herlevs ungdomsafdeling.

Sportsdirektør i Wolfpack Basketball, Tommy Nielsen udtaler:

Jeg syntes at vores ansættelse af Thomas har bragt os ind på den retning igen, som vi gerne vil have at Wolfpack skal stå for. Det har krævet hårdt arbejde og en øget disciplin, men med små skridt bevæger vi vores kultur, så den mere og mere matcher vores værdier. Det er et ekstremt krævende job at være Basketliga træner og i en højere grad hos Wolfpack Basketball. Vi er en klub med en meget beskeden økonomi i forhold til konkurrenterne i ligaen, men samtidig har vi en enormt stærk identitet og historie fra moderklubberne, hvor vi vil være på en bestemt måde. Thomas forstår i en høj grad klubbens ønsker og kan med sin åbne facon være med til at sætte de rigtige rammer, så vi kan udvikle os yderligere. 

Thomas er meget åben om sine ønsker, han formår og kommunikerer i øje højde til sine spillere, men også til den stab der er omkring ham. Det skaber ofte tryghed når omgivelserne forstår hvor man vil hen og tryghed er en af de afgørende faktorer for, at unge talenter kan udvikle sig."

Det er en erfaren herre i basketball kredse, som nu bliver tilknyttet Wolfpack Basketball på en flerårige aftale. Thomas Quaade har tidligere opereret som både træner og sportsdirektør i Basketliga- klubberne Åbyhøj, AaB-Basketball, Randers Cimbria og Roskilde Basketball Klub og er også engageret i landsholdsregi, hvor han tidligere har været assisterende træner for det danske landshold samt head coach for forskellige u-landshold og senest har arbejdet med udvikling af landsholdsprogrammet.

Thomas har været væk fra liga-trænergerningen i 3 år, efter han tog Randers Cimbria til finalerne i 2014, hvor klubben vandt sølv. Om baggrunden for at tage liga-trænergerningen op igen og netop at vælge Wolfpack Basketball udtaler han: 

"Det har været spændende at komme tilbage på træningsbanen igen. Jeg må indrømme, at jeg virkelig har savnet det. Wolfpack er et helt unikt og fantastisk sted at være. Med BMS/Herlev i ryggen står vi ekstremt stærkt på spillerudvikling, unge talenter og organisatorisk erfarenhed. At kunne være en del af det siger man ikke nej til. Det er en ære for mig at kunne kalde mig Wolfpack træner, men det drejer sig heldigvis ikke om mig her. Det drejer sig om at pleje og arbejde med alle de mange spændende unge talenter der er i klubben kombineret med de rutinerede veteraner, der bløder for det her hold. Værdisættet er 100% noget jeg kan stå inde for. Nu er det på med arbejdshandskerne, fordi ambitionerne er at bygge videre på det fantastiske arbejde ledelsen og de tidligere coaches før mig har lavet for at få Wolfpack hertil.”

Wolfpack Basketball spiller i øjeblikket kvartfinale mod Bakken Bears i Basketligaen, og spiller anden kamp i serien i morgen fredag aften kl 19.00 i Herlevhallen. En serie, hvor Bakken Bears er foran 1-0 efter en sejr hjemme i Aarhus på 103-68. Bakken Bears spiller sideløbende med kampene i Basketligaen også kvartfinaler i FIBA Europe Cup, hvor de i tirsdags slog franske Le Portel på hjemmebanen i Vejlby Risskov Idrætscenter. Så det er et Bakken Bears hold i international klasse, der møder op til kampen mod Wolfpack Basketball fredag aften.

Kvartfinalerne spilles bedst af 5 kampe, hvilket betyder at Wolfpack Basketball skal vinde en af de næste 2 kampe for at forlænge serien til en kamp 4 og 5. Wolfpack Basketball vil i det tilfælde have hjemmebane i Herlevhallen i en evt. fjerde kamp. Den kamp er programsat til lørdag den 31. marts kl 15.00 i Herlevhallen. 

Den helt rigtige vinder mellem Svendborg Rabbits og Team FOG Næstved

23.03.2018

Team Fog Næstved står med alle muligheder for at spille sig i semifinalen på mandag når Svendborg Rabbits gæster Sydsjælland, for ovenpå endnu en meget stabil kamp af Næstved, vandt Sydsjællænderne også kvartfinale nr. 2 i Svendborg.

Næstveds bundniveau var klasser højere end kaninernes der nok må se sig selv som holdet med ryggen mod muren. Kravet er simpelt, de næste tre kampe skal vindes, hvis målsætningen for sæsonen skal indfries, en semifinaleplads. Den var langt væk i HK Midt Arena i Svendborg torsdag aften for Næstved kom næsten som vanligt, godt ud og var tydeligt igen bedre forberedt end kaninerne.

Næstved var også betydeligt bedre skydende for inden der kunne siges 5 minutter var Næstved foran med 7-14, helt fortjent. Igen lignede Svendborg Rabbits hovedløse høns der dog havde chancerne for at hænge på men træfsikkerheden manglede og igen viste rigtig mange turnovers kaninernes svagheder. Helt fortjent vinder Næstved 1. periode 11-24.

Rabbits var i dag igen uden Harding Nana der især i sidste sæsons kvartfinaler virkelig viste klassen. Ham kunne Svendborg godt have brugt igen i dag. Demonte Flannigan var tydeligvis også skadet og havde meget svært ved, at bevæge sig især sidelæns. Han fik kun ganske få minutter på banen i dagens kamp. Til gengæld viste Mads Kofoed at han godt kan spille en god kamp, han havde ikke en eneste misser i sine 22 minutter. Meget flot af den tidligere Ålborgspiller.

Kaninernes tidligere topscorer Michael Moore var igen en skygge af sig selv, netop i slutspillet forventes der meget mere men desværre var det kun Terrel Harris der virkelig viste vilje blandt Svendborgs US spillere. Det var ikke nok, heller ikke i dag og Næstved var stabiliteten selv med sikre afslutninger og to rigtig gode store mænd i Abif og Ziggy Riauka. Næstved helt fortjent til pause foran 30-38, kaninerne var dog stadig med i kampen også henset til det blowout de var ude for i kamp 1.

Selv om Team Fog var uden Chris Gabriel, karantæne, og Conner Washington, skade, fungerede holdspillet klart bedre end hos hjemmeholdet. 3. periode blev jævnbyrdig og der blev vist periodevis godt basket fra begge mandskaber. Svendborg havde minimeret deres turnovers og fik spillet sig frem til gode afslutninger med Terrel Harris og Mikkel Plannthin som de bedste. Mathias Kelly arbejde godt på Troy Franklin og det var tydeligt at Franklin var irriteret over at blive dækket hårdt op. Det måtte vist ende i et eller andet var fornemmelsen. Stillingen skiftede og efter 6 minutter kom kaninerne for første gang i kampen foran,  45-44. Stemningen var god blandt de godt 1000 fremmødte.

Næstved strammede op og scorede 20 points på 4 minutter og så vandt de også 3. 24-26, stillingen inden de sidste 10 minutter 54-64, det så sort ud for hjemmeholdet.

Rasmus Christensen kom på banen og gjorde en flot figur på Troy Franklin. Det irriterede Franklin så meget at han, da Rasmus Christensen havde forladt banen og overladt Franklin til Kelly, sparkede Franklin ud efter Kelly og ramte tydeligt også. De så dommerne men helt uforståeligt blev det kun til en almindelig personlig fejl. Et forsætligt spark mod en modspiller. Det var der ikke mange af de godt 1000 fremmødte der forstod. Nå Franklin blev på banen og Næstved kørte kampen hjem uden problemer. Sidste periode blev også vundet, 13-18 og kampen med 67-82.

Det ser ikke godt ud for Rabbits der i den grad har ryggen mod muren på mandag i Næstved. Dagens kamp kan meget vel havde været den sidste hjemmekamp i denne sæson for kaninerne der må i gang med et eller andet til næste sæson.

For hjemmeholdet spillede Terrel Harris en god kamp igen, i dag med 18 points og 5 assists. 13 til Mikkel Plannthin, 12 hver til Mads Kofoed og til Jacob Enevold.

Hos Næstved scorede deres bedste i dag Kazembe Abif 19 og Ziggy Riauka 17 og hentede 12 rebounds, 15 til Troy Franklin der også havde 10 assists og 8 rebounds. 12 til Devin Daly.

Kamp 3 i serien spilles mandag i Arena Næstved med tip-off kl. 18:15. Kampen vises direkte på TV2 Sport.

Randers Cimbria udligner til 1-1 mod Hørsholm 79ers

22.03.2018

Efter den første DM-kvartfinale, hvor Hørsholm 79ers vandt efter en rigtig spændende kamp, lagde Arena Randers i aftes gulv til endnu et kamp 2 i kvartfinaleserien, der spilles bedst af 5. Og det blev tale om en hård og tæt fight.

Kampen starter mildt sagt katastrofalt for hjemmeholdet. 3 fejl på 57 sekunder, og Hørsholm med et 7-0 run. Randers får dog hurtigt gang i maskinen og Deuce scorer en 3’er til 8-10, Devon til 10-10 og 13-10.

Herfra er kampen mere jævn, og begge forsvar kæmper som besatte. 17-16 med 2.29 igen. Hørsholm får det sidste ord i første periode med en scoring i sidste sekund. 19-22 efter de første 10 minutter.

Andet q. har lige så meget nerve som anden halvdel af første. Kampe er hård og kræver meget i begge ender. Hørsholm holder forspringet på 2-4 point i de første små 4 min.

Med 3 min. igen bliver der kaldt en usportslig på Connor Beranek, og umiddelbart i forlængelse heraf brokker han sig så meget, at dommerne kalder en teknisk fejl. Dette resulteret i, at Connor Beranek diskvalificeres. Randers henter i samme periode Hørsholm. 39-39 med to minutter igen.

Randers får lidt medvind de sidste minutter, og stillingen er 46-43 efter de 2 første perioder.

Efter pausen har Randers stadig momentum, 6-0 i de første 2 minutter. Hørsholm kæmper for at komme tilbage i kampen, og får langsom bragt sig tættere på Randers. 56-51 med 4.28 igen. Der er høj tænding, både på banen og de to bænke. Dommerne er i den grad kommet på arbejde.

Med 1.18 igen er stillingen 64-57, timeout Hørsholm. Begge hold får hver 2 point i kurven. 66-59 efter 3.q.

Som de første 30 minutter, starter 4. q i højt tempo. Begge hold er trukket ud fra feltet, og skudene regner fra alle kanter. Med 6.35 får Randers forspringet op på 10 point efter flere gode aktioner i forsvaret. De næste to minutter følger holdene hinanden, 79-70 med 4.49 igen. Randers tager timeout.

Randers holder koncentrationen i resten af kampen, og vinder fortjent efter et hårdt opgør 94-80 og udligner dermed til 1-1.

Topscorer for Randers Cimbria blev Chris Nielsen og Kyndahl Hill med hver 27 point. Topscorer for Hørsholm 79'ers blev Matt Bonds med 23 point.

Kamp 3 i serien spilles på mandag den 26. februar kl. 18:30 i Hørsholmhallen.

Horsens IC vinder sikkert over Stevnsgade SuperMen i kamp 1

20.03.2018

Årets slutspil blev mandag aften skudt i gang i Forum Horsens. Horsens IC tog imod Stevnsgade SuperMen, og var fra start store favoritter. De gule levede op til favoritværdigheden og vandt med 97-69.

HIC kom lidt sløvt ud fra starten og kunne ikke få spilet til at fungere. Kevin Larsen var dog en stor mundfuld på Stevnsgade og han dominerede inside. Stevnsgade spillede sin chance, og fra starten var de godt skydende. Første periode var meget lige men HIC kunne gå til pause foran med 21-16.

I anden periode var billedet lidt det samme. HIC var foran, men det var Stevnsgade der havde mest ære af kampen. Vedran Borovcanin kom ind og gav lidt energi, og Kevin Larsen fortsatte med at dominere. For Stevnsgade scorede 6 forskellige spillere i perioden. Ved pausen var HIC foran med 45-34.

Arnel Dedic må have givet de gule en opsang i pausen for der var noget mere energi i HIC mandskabet i tredje periode. Stevnsgade havde det svært i det opskruede tempo. Det var igen Vedran Borovcanin og Kevin Larsen der førte an, men Frederik Rungby gik også forrest, Boris Vukecevic scorede 8 point for Stevnsgade, Efter tredje periode var HIC foran med 20 point og kampen var afgjort.

I fjerde periode kørte HIC sejren sikkert hjem, men Stevnsgade lagde sig aldrig ned og blev ved med at kæmpe. Det hele ender med en HIC sejr på 97-69.

Kamp 2 i bedst á 5 serien spilles på fredag i Nørrebrohallen hvor der er tip-off kl. 19:00.   

Team FOG Næstved åbner kvartfinaleserien mod Svendborg Rabbits med sejr

20.03.2018

Første kamp i kvartfinaleserien blev sat i gang i forventning om en spændende kamp. Og spænding var der i første del af perioden, men så trak Team Fog Næstved støt og roligt fra til en sikker føring ved periodens slutning.

Undervejs var der blevet disket op med godt spil og spektakulære scoringer under øredøvende larm fra publikum på lægterne.

Team Fog Næstved kom godt fra start i 2. periode, og i løbet af kort tid var føringen udbygget. Det så godt ud for Team Fog Næstved – og det blev det ved med. Spillet var i topklasse, og det så ikke ud til, at Svendborg havde dagen, hvor holdet kunne byde Team Fog Næstved trods.

Team Fog Næstved førte med 25 point ved pausen, og det så ud til, at den kamp var afgjort.

I 3. periode var det Svendborg, der kom bedst fra start, og ikke mindst takket være Mikkel Plannthin, som virkelig viste klassen, halede Svendborg ind på Team Fog Næstved. Team Fog Næstveds røring blev mindre og mindre til stor glæde for Svendborgs fans.

Team Fog Næstveds føring inden sidste periode var reduceret til 19 point.

En spændende 4. periode var i vente.

Team Fog Næstved kom i problemer fra periodens start, da det ikke lykkedes for holdet sat ramme kurven. Derfor kom Svendborg nærmere og nærmere, og med godt 3 minutter tilbage af kampen var føringen skrumpet til 14 point.

Spændingen var intakt, og det blev den ved med at være resten af kampen. Det lykkedes for Team Fog Næstved at ride stormen af, men stor ros til Svendborg, som på trods af at være bagud med 25 point ved pausen stadig spillede sin chance.
Team FOg Næstved vinder kampen med 93-78 (23-14, 35-19, 21-27, 14-18) og bringer sig forian 1-0 i bedst á 5 serien.

Topscorer for Team Fog Næstved blev Kazembe Abif med 22 point. For Svendborg Rabbits scorede Mikkel Plannthin 29 point.

Kamp 2 i serien spilles på torsdag den 22. marts 2018 kl. 19:00 i HK Midt Arena i Svendborg.

Hørsholm 79ers vinder i endnu en thriller over Randers Cimbria

19.03.2018

I en kamp med fire tekniske fejl og masser af fight blev det i sidste ende gode præstationer med bolden, der gjorde forskellen, da Hørsholm 79ers tog første stik i kvartfinaleserien mod Randers Cimbria. En velspillende Tosin Mehinti, med fem dunks og 24 point, førte an i løjerne i en ekstremt underholdende kamp.

Hørsholm kom bedst fra start med otte hurtige point fra Matt Bonds, der hjalp med at sende hjemmeholdet i front 14-4 og derefter trådte Tosin Mehinti i karakter. Den 208 centimeter høje center smed tre dunks i kurven inden for to minutter og det sidste sendte hallens 800 tilskuere i ekstase – og Mehinti fejrede også selv så meget, at dommerne kvitterede med en teknisk fejl.

Efter kampen sagde Mehinti med et grin:

-Det var min første tekniske fejl nogensinde, i hele min karriere. Jeg synes ikke, jeg provokerede, men det tager vi med.

Aspurgt om hans 24 point, der er profkarrierens bedste, fokuserede han i stedet på den energi, han og holdet kom ud med:

-Vi skulle jo være aggressive, for vi ved Randers spiller fysisk, så det må vi matche. Det er sådan de spiller og det er bare en del af gamet og så må vi bare kontrollere de ting, vi kan og rebounde og spille forsvar. Så kom pointene bare til mig.

Hørsholm fortsatte pragtspillet det meste af første halvleg og var midt i anden periode foran med 45-28, men så svarede Randers – som de har for vane – igen. Tosin Mehinti måtte gå til bænken med tre fejl og det hav plads til Randers’ Deuce Bello, der scorede 18 af Randers’ 21 resterende point inden pausen og det var nok til at Randers krøb tæt på inden pausen og kun var bagud 56-48.

Udeholdets gode spil fortsatte efter pausen, hvor de scorede halvlegens første 10 point efter sløset spil af Hørsholm, der smed nogle bolde væk. Devon Thomas sendte Randers i front 56-48 inden Hørsholm igen fandt melodien med en scoring fra Matt bonds og en tre’er fra Sebastian Dalsgaard. Kort efter fulgte Ty Sabin op med fem hurtige point og da Tosin Mehinti blev sendt på banen, kvitterede han også med seks point og Hørsholm var nu i front 73-64.

Det satte følelserne i kog hos Randers, der i løbet af kampen trak tekniske fejl til både coach Erik Olsen og to spillere. Randers er imidlertid et hold, der lever på følelserne og det gav også ekstra kampgejst, som holde brugte til at tække på 76-76 inden fjerde periode.

Fjerde periode tilhørte til gengæld Hørsholm, selv om det tog lidt tid at komme i gang. I periodens første seks minutter scorede Randers kun en enkelt gang, ved Devon Thomas, mens Tosin Mehinti og Matt Bonds fortsatte med at hælde point i for Hørsholm.

Unge Martin Poulsen spillede i denne periode en afgørende rolle med sit forsvar, idet han fik fingrene på nogle bolde og fik slået dem løs, hvilket var en stor del af grunden til Randers’ problemer med at score. Da han og Frederik Hougaard Nielsen så satte tre-pointere til 92-79 med tre minutter igen, så kampen afgjort ud.

Det eneste, der virkede til at kunne redde Randers, var en pointeksplotion fra ligaens topscorer gennem tiden, Chris Nielsen, der har vundet mange kampe i de sidste minutter. Denne aften udeblev magien dog, på trods af at han fik løbet sig fri flere gange. Det tætteste Randers kom, var da Jerrell Williams scorede til 94-84 med lige over et minut igen, men Matt Bonds satte ro på med point nummer 28 og 29 på aftenen og Hørsholm endte med at vinde 99-86.

De to hold mødes i kamp to i Randers torsdag, inden kamp tre spilles i Hørsholm mandag 26. marts. Der spilles først til tre sejre, så serien kam potentielt gå i fem kampe. Vinderen møder vinderen af serien mellem Horsens IC og Stevnsgade SuperMen, hvor Horsens i den første kamp levede op til favoritværdigheden med en sejr på 97-69.

Sikker Bearssejr i kvartfinale 1

18.03.2018

Bakken Bears bragte sig foran 1-0 i kvartfinaleserien imod Wolfpack efter en overbevisende sejr på 103-68.

Bears satte tonen for kampen i anden og tredje periode og så gjorde det mindre, at festen fusede lidt ud i fjerde periode.

Første periode var relativt lige. Bears slog et lille hul til 29-21, men Niki Tamjidi sluttede perioden med at score fire point. Durell Vinson var mest scorende i første periode, hvor han satte 11 point på tavlen.

Fra starten af anden periode fik Bears steppet op forsvarsmæssigt, og Wolfpack blev holdt på seks point i de første fem minutter af perioden. Da Bears samtidig ikke havde problemer med at score, var forspring hurtigt oppe på 48-31. Selvom Wolfpack – især Vinson – kom bedre med scoringsmæssigt, udbyggede Bears føringen til at være på 65-44 ved halvlegspausen.

Statistisk set var Bears’ første halvleg unik. Bjørnene skød 19/20 fra toere i første halvleg og 8/16 fra treere!

I tredje periode fortsatte det store tryk imod Wolfpack, og Bears vandt periode 28-12 efter bl.a. at have scoret alle de 10 straffekast holdet skød. Perioden startede med et 13-2 Bears-run og bjørnene sluttede med at gå 11-2.

I fjerde periode startede Wolfpack med at score de første otte point og Bears scorede ikke de første fire minutter. Selvom Adama Darboe og Nicolai Iversen fik gang i scoringen, blev det kun til 10 point til Bears imod 12 til Wolfpack, men det forhindrede ikke indtrykket af en ganske overbevisende sejr.

Alle 12 Bearsspillere spillede mindst 10 minutter, men ingen fik over 20 minutter på gulvet. Det sidste er vigtigt med næste opgave – tirsdagens FIBA Europe Cup-kamp mod Le Portel – in mente.

DeVaughn Akoon-Purcell blev mest scorende for hjemmeholdet med 21 point, mens Tony Bishop (foruden 9 rebounds) og Jaye Crockett hver scorede 14. For Wolfpack scorede Durell Vinson 32 point og han tog 9 rebounds.

Kvartfinale to spilles i Herlevhallen på fredag kl. 19.00, mens den tredje og måske sidste kamp i serien spilles i Vejlby-Risskov Hallen torsdag den 29. marts kl. 16.00.

Team FOG Næstved vinder grundspillets sidste kamp over Bakken Bears

16.03.2018

Efter Bakken Bears Europa-cup sejr i onsdags var det en afbudsramt der havde taget turen til Næstved, hvor Team FOG Næstved ventede i sæsonens sidste kamp i grundspillet.

Bakken sparede naturligvis en række nøglespillere inden deres kvartfinale mod Wolfpack på søndag og den meget vigtige Europa-cup kamp på onsdag.

Så det der lignede et top-bragi BL fusede hurtigt ud, hertil var hjemmeholdet for stærkt.

Begge hold virkede tændte fra starten, men det var Team Fog Næstved, som havde held med sine scoringsforsøg. Ikke mindst fra distancen var Team Fog Næstved stærke, hvorimod Bakken – trods mange muligheder – ikke havde samme held og træfsikkerhed.
Allerede en klar føring til hjemmeholdet på 29-14 efter de første 10minutter.

De første minutter af 2. periode var noget rod fra begge holds side og med få scoringer. Men så fik Team Fog Næstved hul på bylden og øgede sin føring til 32 point med 2 minutter tilbage af perioden.

Denne føring holdt stort set perioden ud, så Team Fog Næstved kunne gå til pausen med en føring på 30 point.

Inden 3. Periode var spændingen vel mest om, hvorvidt Team Fog Næstved kunne holde koncentrationen og/eller om Bakken kunne indhente noget af Team Fog Næstveds føring.

Om det var mangel på koncentration skal være usagt, men 8-7 efter halvdelen af perioden kunne godt tyde på faldende intensitet. Det lykkedes dog for Bakken at vinde perioden med 5 point, så Team Fog Næstveds føring var reduceret til 25 point inden sidste periode.

Første halvdel af perioden var fuldstændig uden intensitet. Det var som om tiden bare skulle gå. Mod slutningen vågnede begge hold dog op, og der kom gang i scoringerne, men Team Fog Næstveds sejr kom aldrig i fare, selv om Bakken også vandt sidste periode.
Team FOG Næstved vinder sikkert med 88-66 og nu venter kvartfinaleserien mod Svendborg Rabbits.

Topscorer for Team Fog Næstved blev Troy Frankloin med 23 point. For Bakken Bears scorede Chris Christoffersen 16 point.

Wolfpack taber til grundspillets vinder Horsens IC.

15.03.2018

Onsdag aften i Herlevhallen tog Wolfpack Basketball mod ligaførende fra Horsens IC.

Kampen var grundspillets sidste, og Horsens havde en førstplads i Basketligaen at forsvare, hvilket også kunne ses på deres startende 5 spillere som var Shannon Hale, Kevin Ricky Larsen, Frederik Rungby, Vedran Borovcanin og Derrick Wilson. Hos ulvene var der genvalg til alle spillere fra kampen mod Næstved, eneste ændring var, at Oliver Strøh grundet en mindre skade, var gledet ud af holdet og Aleksander Nedic var tilbage på holdet og i starting lineup.

For uden ham var det som vanligt Durell Vinson, Michael Martin. George Kofi Berling og Morten Bülow der var startende spiller for Wolpack Basketball. På bænken har Thomas Quaade taget sig en velfortjent ferie og Adrian Moss er coach med Claus Strøh ved sin side.

Durell Vinson vinder kampens tipoff, og George Kofi Berling har den første scoring. Horsens eksekverer efterfølgende ekstremt effektivt og kan på sikrer skud og dominans under kurven bringe sig i front med 8-18 efter 4 minutter spil. Store Kevin Ricky Larsen er svær at holde under kurven og kommer let til straffelinien, da han fejles.

Horsens starter i 2-3 zone, hvilket egentlig giver god plads til Wolfpacks skytter. Træfsikkerheden er dog ikke det højeste i starten men efter 6 minutter sætter George Kofi Berling den første 3 pointscoring til 11-20. Den udligner Shannon Hale dog lige så hurtigt til 11-23. Derrick Wilson er aggressiv for HIC og svær at holde. Han dominere de næste par minutter med hurtige raids.

I den anden ende er det Wolfpacks skytter der kommer fri og Aleksandar Nedic fejles på skuddet af Shannon Hale. Med 8 minutter spillet er stillingen 17-27 til HIC. Perioden slutter som den starter. Horsens søger til Kevin Ricky Larsen mens det er Durell Vinson der slutter godt af med 4 point for Wolfpack.

Stillingen var 21-33 efter første periode. Topscorer for hjemmeholdet var George Kofi Berling med 9 og Aleksander Nedic med 6. For HIC er det Frederik Rungby med 9 og Kevin Ricky Larsen med 8.

I anden periode sætter begge hold farten lidt op. Wolfpack kan reducere på gode scoringer af Durell Vinson og Morten Bülow. I den anden ende er det stadig Kevin Ricky Larsen der kommer for tæt på kurven og han må igen fejles. Han bringer HIC foran med 27-36 efter 2 minutter. Durell Vinson dominere med gode cuts mod kurven og får lagt gode scoringer i.

Med 4 minutter igen er HIC kun foran med 7 point og Wolfpack er godt med i kampen. 41-46 til udeholdet. Durell Vinson har nu 13 point i kampen. Wolfpack har efterfølgende svært ved at komme hurtigt tilbage i forsvaret og det straffer HIC prompte med 2 3 pointscoringer af Shannon Hale og Derrick Wilson. HIC er foran med 41-52 med 3 minutter tilbage af perioden.

Tredje periode starter med en fri 3 point scoring af Durell Vinson. HIC øger tempoet og særligt Frederik Rungby viser at han er kommet for at spille. Sammen med Shannon Hale er han hård ved ulvene i de næste minutter og udbygger HIC forspring til 51-75 med 6 minutter tilbage af perioden.

HIC er fortsat i helbanepres hvilket giver nogle svære angreb for Wolfpack, da de relativt hurtigt må afslutte når de er kommet op i angrebet. Wolfpack sætter de unge spiller på banen og giver dem gode og vigtige minutter. Danijel Marsenic sætter 3 point og HIC begynder at løbe hurtigt. Med 3 minutter tilbage af perioden er HIC i front med 61-84.

Wolfpack giver debut til Jonas Jessen fra U19 holdet og der er nu 5 spillere fra U19 holdet der har været på banen. Durell Vinson slutter perioden af med god kamp under kurven og HIC bringer sig lidt yderligere foran med 65-91.

For Wolfpack er det Durell Vinson med 23, George Kofi Berling med 11 og Morten Bülow er nu oppe på 10 point. HIC har Kevin Ricky Larsen med 22 og Derek Wilson med 18 point.

I fjerde periode har Jonas Jessen sine første 2 point for Wolfpack. Der bliver spillet mere tilfældigt men det forhindre ikke George Kofi Berling i at lave sit 14 point i kampen, hans højeste scorer i år. Michael Martin viser aggressivitet og stjæler 2 bolde og fejles med 2 straffeskud til følge. Han når også 10 point. Efterfølgende er det Jonas Jessen der igen kan ligge point i kurven hans fjerde.

Med 6 minutter tilbage rammer Reggie Agbeko 100 for HIC og stillingen er 78-100 til HIC. Næste scoring fra Wolfpack er fra endnu en U19 spiller da Marcus Sampson sætter 3 point. Horsens spiller også bredt og giver debut til Bakir Serdaravic. Oscar Jørgensen er også på banen og sætter 5 point hans første fra baseline.

Spillet flyder fortsat lidt tilfældigt men ingen holder sig tilbage fra scoringsforsøg. Wolfpack reducerer HIC føring en smule og med 1 min tilbage af kampen er stillingen 86-109 til de gule fra Jylland. Kampen rinder ud og anfører Niki Tamjidi kan sætte ulvenes sidste 2 point på tavlen. Kampen slutter med den forventede Horsens sejr på 22 point 88-110.

For Wolfpack Basketball have Durell Vinson endnu en double-double med 25 point og 11 rebound. George Kofi Berling havde næstflest med 14 point, Michael Martin havde 11 og der var flotte 10 point til Morten Bülow. For HIC havde Kevin Ricky Larsen 22 og Lawrance Alexander og Derrick Wilson delte 18 point, mens der var 14 til Shannon Hale.

Af nøgletal skal nævnes at Wolfpack vinder kampen om rebound med hele 44-30. Desværre var scoringsprocenterne for lave i dag til en sejr da holdet kun sætter 41% af sine skud mod HIC 57% Wolfpack spiller i kampen med hele 5 spillere på bare 19 år, hvilket må være et stort kadeu til ungdomsarbejdet i BMS/Wolfpack Basketball.

Nu venter så en kvartfinaleserie mod Bakken Bears i de kommende uger, og vi ser frem til at byde jer indenfor i Herlevhallen til den.