Nyheder

Hørsholm 79ers slår de nykårede pokalmestre fra Team FOG Næstved

02.02.2017

Hørsholm 79ers kom godt i gang med februar med en sejr over Næstveds nykårede pokalmestre.

Hørsholm opbyggede en stor føring i anden halvleg, men Næstved formåede næsten at gentage weekendens mirakel og vende kampen, men Hørsholm holdt fast og tog en sejr på 82-77.

Nerverne sad udenpå tøjet hos tilskuerne i kampens sidste fem minutter, hvor Næstved forvandlede 73-60 til 74-72 med halvandet minut igen. Efter Patrick Onwenu havde gjort det til en to points-kamp, gik Hørsholm først til amerikanske Marvin Dominique, der missede, hvorefter Frederik H Nielsen fandt Mikael Vincents i fart mod kurven. Vincents blev fejlet og satte begge straffekast og det gav lidt ro for Hørsholm.

Med lige over et minut igen spurtede Næstveds Philip Hertz mod kurven, men fik den smidt til Frederik H. Nielsen i stedet for en medspiller, og så satte den rutinerede point guard ro på spillet. Han driblede gennem nogle screeninger og fandt til sidst en fri Marvin Domnique halvanden meter bag tre-points linjen, men det var ikke noget problem for amerikaneren, der satte skudet rent.

Med 47 sekunder igen var Hørsholm nu foran 79-72 og kampen burde være afgjort, men som Næstved viste i weekendens pokalfinale, behøver det ikke at være tilfældet. Gæsterne tog en timeout for at samle tropperne, men Deon Mitchell missede helt tæt på og i rebounden fejlede Cheikh Sane Mikael Vincents.

Vincents havde chancen for at afgøre kampen, men missede begge straffekast med 41 sekunder igen. I det efterføgende angreb fik Patrick Onwenu et godt tre-points skud for Næstved, men den gik ved siden af. Næstved kom alligevel på straffelinjen med 32 sekunder igen, da Mikael Vincents belv kaldt for sin femte fejl i reboundspillet. Cheikh Sane satte det sidste af to straffekast til 79-73 og da Hørsholm skulle spille bolden på banen, endte den i stedet hos Næstveds Deon Mitchell, der dog missede helt blank på kurven.

Mitchell fejlede Andreas Meilby med det samme og han gik til straffelinjen i den anden ende, hvor han ramte et af to skud med 30 sekunder igen. Med 21 sekunder igen reducerede Deon Mitchell til 80-75 og der var stadig tid til et mirakel. Næstved fejlede Frederik H. Nielsen på indspillet, men anføreren fejlede ikke. Nielsen satte sikkert begge straffekast og bragte Hørsholm foran med syv, 82-77.

Næstved fik igen reduceret til 82-77 med 10 sekunder tilbage af kampen og efter en timeout begik Frederik H. Nielsen angrebsfejl på indspillet. Næstveds angreb løb dog ud i sandet og Hørsholm kunne fejre en god start på februar.

I et ekstremt tæt midterfelt i Basketligaen kan sejren betyde meget for Hørsholm. Hørsholm er øjeblikkeligt bedst indbyrdes med Næstved, med to sejre og et nederlag, og ender de to hold á point ved sæsonens afslutning, vil det hold, der er bedst indbyrdes, ende højest.

Der er i øjeblikket kun fire point mellem Svendborg, der er på ligaens tredjeplads med 22 point, og Hørsholm, der er på sjettepladsen med 18. Alle sejre mod hold i midterfeltet kan derfor ende med at tælle dobbelt, når grundspillet er slut.

Hørsholm spiller næste gang på udebane mod SISU torsdag 9. februar, hvorefter det to dage senere er Randers Randers Cimbria, der gæster Hørsholmhallen. 

Foto er leveret af Markus Kluge. 

Rabbits slår SuperMen

29.01.2017

I en velbesøgt Nørrebrohal, starter Stevnsgade SuperMen bedst og formår at trække lidt fra Svendborg. Efter 6 minutter er SuperMen foran med 6 point. Svendborg får dog mere styr på spillet og henter det tabte. De går ud af perioden med en føring på 16-25.

2.quarter starter som 1. sluttede med et Svendborg som har fundet rytmen, hvorimod det virker som om luften er gået ud af SuperMen. Svendborg trækker virkelig fra og lever op til deres rolle som favoriter. De vinder perioden med 15-41 og er nu foran 31-65 ved pausen.

Efter pausen er det som om, at SuperMen har fået bedre styr på spillet og begynder langsom men sikkert at hale ind på Svendborg. Dog ikke mere end 4 point ved udgangen af perioden, som ender 30-26 til SuperMen.

4.quarter bærer præg af, at kampen reelt er afgjort og begge hold har gearet ned. SuperMen viser i perioder lidt bedre spil og Svendborg holder en sikker afstand, hvor de har alt under kontrol. 4.quarter ender 23-14 til SuperMen, men kampen slutter 84-106 til Svendborg.

Det blev til en pligtsejr til Svendborg, mens SuperMen stadig har deres første sejr til gode.

Kampens topscore for Stevnsgade SuperMen blev Jesper Sandager med 24 point. For Svendborg sluttede Cameron Jones bedst med 24 point.

Horsens IC vinder tæt kamp over SISU

25.01.2017

Det var top imod bund, da Horsens IC tirsdag aften vandt med 106-100 imod SISU, i en kamp hvor forsvaret ikke var i højsædet.

SISU er blevet stærkere og stærkere i løbet af sæsonen, og spiller pt. en virkelig god gang basket, som ikke indikerer at de skal ligge og rode rundt i bunden.

Fra starten var HIC i hopla. Både Myles Mack og Dan Trist var kommet for at spille. De scorede henholdsvis 11 og 10 point i første quarter. Mack med lynhurtige drives til kurven og flotte skud, mens Trist arbejdede solidt og tungt inside. For SISU startede Anders Haas godt ud. Efter første periode førte HIC med 31-21. Mest bemærkelsesværdigt var, at Kyle Draginis ikke havde scoret.

Det ændrede sig i anden periode. HIC lettede foden for speederen, og det udnyttede Draginis til at score 4 hurtige treere. Det var alt i alt SISUs periode, som de vandt med 36-26.

Dermed var stillingen ved pausen helt lige med de utraditionelle cifre 57-57. Som cifrene antyder var der ikke meget fokus på forsvarsspillet.

SISU kom bedst fra start i tredje periode, hvor Draginis igen spillede solidt. HIC kæmpede sig dog tilbage og fik noget intensitet i kampen. Iffe Lundberg og Myles Mack var de mest toneangivende for HIC.

I fjerde periode kom HIC foran med 10 point. SISU ville dog ikke ligge sig ned og bringer balance i regnskabet.

Til sidst holder HIC hovedet koldt, og med 15 sekunder igen afgør Lawrence Alexander kampen, da han bringer HIC foran med 106-100 (31-21, 26-36, 25-17, 24-26), som også bliver slutresultatet.

Bedste mand i kampen var Kyle Draginis som scorede 33 point på 16 skud. For Horsens IC scorede Myles Mack 31 point.

Næste kamp for Horsens IC er på lørdag, hvor det gælder pokalfinalen imod formstærke Team Fog Næstved i Forum Horsens.   

Team FOG Næstved vinder efter jævnbyrdig kamp over Randers Cimbria

25.01.2017

Torsdag aften dannede BL ramme om kampen mellem Randers Cimbria og Team FOG Næstved. En kamp hvor der skulle spilles om vigtige point til tabellen.

Kampen starter i højt tempo, og Deuce Bello tester ringen efter en flot aflevering fra Charlie. Næstved har svært ved at scorer og Charlie gør det til 9-4 efter 3 min.

Holdene spillet hurtigt og Randers er i førersædet. Er par hurtige turnovers giver Randers lidt mere luft. 17-9 med 3.54 igen.

Efter en timeout får Næstved bedre styr på spillet. De scorer på deres chancer og hjemmeholdet begynder at lave små fejl i spillet.

Næstved kommer på linjen 6 gange de sidste 1.30 (holdfejl), og Randers smider bolden væk med 26 sek. igen, hvilket Næstved udnytter. Mitchell med en 3'er til 21-22.

De næste ti minutter starter som de første. Højt tempo, flotte scoringer men også mange turnovers. Kibi bringer Randers foran igen efter 3 minutters spil. 30-27.

De næste minutter er stadig med intenst spil, og begge holds forsvar har godt fat. Næstved rammer to straffe og stillingen er 36-36 med 2.27 igen.

De sidste minutter er bytte frem og tilbage, dog med Næstved overhånd. 38-41 efter de første 2 perioder.

Starten på 3. periode følger tråden i kampen. Hurtigt spil og hårdt forsvar. Efter 4 minutter er Randers kommet på 44-45.

Deuce begår sin 4 fejl midt perioden og må tage plads på bænken.

Randers har svært ved at komme igennem næstveds forsvar og det er Næstveds egen "fortjeneste" at kampen er tæt. Mange turnovers holder hjemmeholdet inde i kampen. 46-52 med 1.42 igen.

Holdene bytter gennem slutningen og der står 51-57 efter 30 minutters spil.

De sidste 10 minutter starter lidt mere nervøst. Randers er for tætte på Næstved til, at de kan slappe af. Deuce laver nogle gode aktioner og holder hjemmeholdet inde i kampen. 56-62 efter 2.30.

Mitchell vil det anderledes og sætter 3 skarpe, Næstved steal og 2 point til Sane. 56-67. Timeout Randers.

Deuce Bello tager sagerne i egen hånd han laver et 7-3 "run", og Milan vil tale tingene i gennem. 63-79 med 5.47 igen.

Næstved formår at holde Randers nede, og med en teknisk til Chris Nielsen gør hjemmeholdet det heller ikke let for sig selv. 64-82 med 2.20 igen.

De sidste to minutter tager Næstved foden af pedalen og Randers skifter bænken ind. De gør det godt og minimerer nederlaget. Kampen slutter 73-87 (21-22, 17-19, 13-16, 22-28).

Topscorer for Randers Cimbria blev Deuce Bello med 20 point. For Team FOG Næstved scorede Deon Mitchell 22 point. 

Bakken Bears sidste kamp i CL for denne gang

24.01.2017

Onsdag den 25. januar runder Bakken Bears deres Champions League eventyr af i Ceres Arena, hvor Banvit fra Tyrkiet kommer på besøg. Banvit ligger på andenpladsen i gruppe A hvor Bakken indtager sidstepladsen. Du kan se kampen direkte på TV 2 SPORT fra kl. 19.55. 

Bakken Bears holdbillede

Det tyrkiske tophold Banvit kommer til Aarhus på en mission: Holdet kan med en sejr sikre sig kvalifikation til anden runde af Basketball Champions League-slutspillet.

For Bakken Bears handler kampen om at få sluttet eventyret i Champions League godt af. Bears har spillet 16 europæiske kampe henover 17 uger fra 4. oktober og til nu, og der kan ikke herske tvivl om at der har været tale om niveaustigning i forhold til tidligere europæiske eventyr. Det kan fx illustreres ved at kigge på Banvits resultater. Tyrkerne er på en delt tredjeplads i den tyrkiske BSL-liga, en sejr efter Euroleagueholdene Fenerbahce og Anadolu Efes og á point med Besiktas og Euroleague-mandskabet Darussafaka, der i øvrigt har den tidligere Cleveland træner David Blatt som ansvarlig. Derudover er Banvit to sejre foran endnu et Euroleague-mandskab, Galatasaray.

Topscorer for Banvit er Jordan Theodore, der snitter 19,8 point i den tyrkiske liga – kun 0,1 point fra ligaens topscorer Shannon Shorter. Theodore kom til Banvit efter i sidste sæson at have spillet hos Fraport.
I december fik Banvit tilgang af en en spændende ung spiller: Furkan Korkmaz. Han deltog i sommers i NBA draften hvor han blev draftet i første runde af NBA holdet Philadelphia 76ers. Der venter givet vist Korkmaz en stor karriere i NBA – men først skal der hår på brystet i Banvit.

For Bakken Bears forventes kampen at give debut til den amerikanske forward John Williamson, der er hentet ind til Bakken, da sidste års topscorer Michel Diouf har fået sig en alvorlig skulderskade der holder senegaleseren ude de kommende måneder.

Sidste gang Bakken Bears Mødte Banvit blev det til en tyrkisk sejr på 99-82 i en kamp hvor Bakken Bears fulgte med indtil 4. periode. Du kan se highlights fra den kamp her:

I Champions League går de fem gruppevindere og de tre bedste toere direkte videre til 1/8-finalerne. De øvrige toere, alle puljernes nummer tre og fire samt de fire bedste femmere skal spille 1/16-finaler.

Banvit ligger lige nu nummer to i puljen og kan med en sejr over Bakken Bears ikke overhales af de tjekkiske mestre, Nymburk. Banvit vil med en andenplads i gruppen være sikre på at gå videre som en af de tre bedste treere. Omvendt kan Banvit overhale AS Monaco og vinde puljen i tilfælde af sejr i Aarhus og nederlag til AS Monaco hjemme mod græske Aris.

Du kan se Bakken Bears sidste Champions League kamp i Ceres Arena eller direkte på TV 2 SPORT fra kl. 19:55

Du kan købe billetter til kampen her: https://billet.bakkenbears.com/events

Bakken Bears vinder over Hørsholm 79ers

22.01.2017

Bakken Bears uden skadede Michel Diouf, ikke-spille berettigede John Williamson og de to profiler Thomas Lærke og DeVaughn Akoon-Purcell, vandt sikkert over et Hørsholm-hold, der manglede karantæneramte David Harder og skadede Mikael Vincents.

Bears vandt alle fire perioder, tre af dem med mindst 11 overskydende point og forskellen blev nok bedst illustreret i scoringsprocenterne. Hørsholm skød 41% på toere, mens Bears skød 50%, og forskellen var endnu større på treere, hvor Bears ramte 53% og Hørsholm blot 22%.

Kampen startede ellers frisk og lige ud. Hørsholm var med i den første halvdel af perioden, men var sidste gang i front ved 14-13. Bears scorede 13 point i træk – anført af to treere fra anfører Nicolai Iversens hænder – og det run blev forlænget til et 19-4 run, hvor Bears ramte hele fem treere. Udover Iversens to, blev det til tre stk fra Morten Sahlertz.

Anden periode fortsatte hvor første var sluttet og Bakken Bears scorede de første syv point – i alt gik bjørnene således fra 13-14 til 39-18! 79ers svarede igen med et par treere og fik – trods to treere fra Eric Palm midt i perioden – bedre fat i spillet. Bears vandt perioden med to point, og føringen ved halvleg var 51-35.

Også i tredje periode var Bears bedst fra start. Ti point i træk fjernede den sidste rest af spændingen og da Bears også sluttede bedst med et 8-2 run lukkede kampen endegyldigt ned. Hjemmeholdet foran 75-48 inden sidste periode.

Selvom begge hold manglede nogle profiler og kampen reelt var afgjort, blev der kæmpet til sidste minut. Bakken Bears fortsatte den fine eftermiddag bag trepointslinjen ved at sætte fem styk i sidste periode, heraf ramte Morten Sahlertz den næstsidste et par meter bag linjen og Marius Sørensen scorede sine første Bearspoint i sin debut med blot tre sekunder igen, så Bears rundede 100 point – slutresultatet blev 102-64.

Topscorer for udeholdet blev Marvin Dominique med 15 point, mens Asbjørn Midtgaard scorede 14 som blev suppleret med 9 rebounds. Midtgaard kæmpede forbilledligt, men var oppe imod et par store og stærke spillere i Keane Thomann og Chris Christoffersen. Jyles Smith scorede 11 point, tog 6 rebounds og havde 4 assists.

For Bears scorede alle ti spillere, der var på banen. Pointene var fint fordelt – mest scorende var Eric Palm og Mike Gesell, der hver scorede 16. Gesell havde derudover 8 assists og de knap 29 minutter han havde på banen blev vundet med 41 point! Kristjan Kitsing scorede 15 point og tog 5 rebounds, mens Morten Sahlertz scorede 14. Nicolai Iversen og Keane Thomann scorede hver 10 point.

Næste opgave for 79ers er først 1. februar, når holdet tager imod Team FOG Næstved, mens Bears allerede onsdag spiller den sidste kamp i dette års Basketball Champions League, når tyrkiske Banvit kommer på besøg. Næste kamp i Basketligaen er et topopgør, når holdet drager til Forum Horsens for at møde HIC – det sker den 2. februar.

Team FOG Næstved vinder over Stevnsgade SuperMen

20.01.2017

Hvis Team FOG Næstved kunne slå Stevnsgade SuperMen der endnu ikke har vundet en kamp i denne sæson, ville det betyder en ordentligt hop opad i tabellen.

Så hjemmeholdet var dog også klar favorit og vandt en forholdsvis sikker sejr på 20 point.

Team Fog Næstved startede kampen bedst og bragte sig foran 5-0 efter 2 minutter. Stevnsgade kom dog godt tilbage og fik udlignet, hvorefter  der var en mindre scoringspause fra begge holds side.

Team Fog Næstved fik først hul på bylden og bragte sig foran med 4 inden periodens slutning.

Scoringsmæssigt var starten på 2. periode meget lige, men efter 3 minutter trak Team Fog Næstved fra til en 10 pointføring, men så gik holdet i stå scoringsmæssigt.

Det bevirkede, at Stevnsgade halede ind på Team Fog Næstved, hvor føringen skrumpede ind til 3 point. Det vækkede tilsyneladende Team Fog Næstved, som igen fik gang i scoringen, så holdet kunne øge sin føring til 7 point ved pausen, 35-28.

Scoringsmæssigt igen en lige start på 3. periode, men efter et par minutter begyndte Team Fog Næstved at trække fra, så holdet efter 7 minutter førte med 22 point.

Medvirkende hertil var, at Stevnsgade ikke formåede at score i 5 minutter, hvorimod Team Fog Næstved scorede regelmæssigt. Stevnsgade fik dog reduceret Team Fog Næstveds føring til 17 point ved periodens slutning.

Men spændingen var for længst gået ud af kampen.

Stevnsgade kom bedst fra start og vandt de første 3 minutter af sidste periode med 7-0. Var spændingen mon på vej tilbage i kampen?

Efter 3 minutter lykkedes det for Team Fog Næstved at score de første point i perioden, og siden så holdet sig ikke tilbage.

Resten af perioden spillede begge hold bredt og der blev byttede point. Det hele endte med en sikker sejr til Team Fog Næstved på 80-60.

Topscorer for Team Fog Næstved blev Earnest Ross med 23 point. For Stevnsgade Supermen scorede Davie Champagnie 23 point. 

SISU fortsætter den fine start på 2017 med sejr over Randers Cimbria

20.01.2017

Der var lagt op til en spændende kamp torsdag aften, da SISU tog imod Randers Cimbria.

Det var to hold, som desperat havde brug for point på kontoen. SISU jagter fortsat en bedre placering i slutspillet, hvor Randers skulle bruge point for at følge med Team FOG Næstved i tabellen.

Spændingen var som forventet til stede helt fra starten af, hvor de to hold virkelig lagde ud i et højt tempo. SISU kom bedst fra start med en starting 5 i kæmpe spillehumør. Halvvejs i perioden fører SISU 16-9, inden Randers-coach Morten Hansen måtte snakke tingene igennem med sine spillere. Gennem første periode var det generelt svært for udeholdet at få fat på SISU i forsvaret, samtidig med at det var Charlie Burgess, som skulle trække det helt store læs offensivt. Første periode slutter 27-20 til SISU efter en flot and 1 til Burgess i de sidste sekunder.

Anden periode var præget af en del rodet spil, som det dog var Randers der havde størst glæde af. De kunne nemlig efter 4 minutter af perioden udligne 31-31, og spændingen var helt intakt.

Gennem hele kampen var det generelt en Charlie Burgess opvisning, og 2. periode var bestemt ingen undtagelse, da han både satte sine medspillere op med flotte assists og også selv gjorde livet surt for SISU-forsvaret.

SISU havde dog selv en række spillere som diskede op med flot fight og gode detaljer. De to amerikanere Kyle Dranginis og Tanner McGrew var kampen igennem en stor mundfuld for Randers. Den anden periode bragte dog ikke de store ændringer til resultatet, da SISU kunne gå til pause foran med 5 point 44-39.

Charlie Burgess og Randers havde på ingen måde tænkt sig at lade sejren glippe uden en fight, og i 3. periode var Randers i flere omgange foran med op til 7 point.

Det var et SISU-mandskab som havde svært ved at dæmme op for Burgess kreative spil og samtidig havde de svært ved at få angrebet til at hænge sammen i den anden ende. Stillingen inden sidste periode var 67-62, og der var i den grad lagt op til en spændende afslutning.

SISU har hele sæsonen igennem haft svært ved at præstere det samme flotte spil i 4 perioder af hver kamp. Det var også tilfældet i dag, hvor der var 3 forholdsvis gode perioder, og en 3. periode som virkelig gav udfordringer.

Heldigvis var det et forvandlet SISU-hold som kom ud til sidste og afgørende periode. Hele holdet arbejdede hårdt i begge ender, og Tanner, Kyle, Anders Haas og Alassan Touray, fik virkelig gang i angrebsspillet igen.

Det var dog stadig Charlie Burgess som holdt Randers inde i kampen med den ene flotte scoring efter den anden. Til slut kunne SISU dog trække de vigtige point til kontoen, og åbne op for sine muligheder for at avancere i tabellen. Kampen sluttede 99-90 i SISU-favør.

For Randers er det ingen overraskelse at Charlie Burgess bør nævnes som kampens spiller. Han sluttede med hele 38 point, 8 assists og 6 rebounds. Dog fortsætter SISU sin flotte samling af triple doubles, da Tanner McGrew fik sin første med 16 point, 12 rebounds og 10 assists, hvilket samtidig er SISUs 3. triple double i denne sæson. Kyle Dranginis fik også smidt en flot statline med 26 point, 13 rebounds og 6 assists.        

Uden to points guards kunne Hørsholm 79ers ikke stille noget op mod Horsens IC

19.01.2017

Hørsholm 79ers, uden de to rutinerede point guards Frederik H Nielsen og Mikael Vincents, kunne ikke matche et velspillende Horsenshold onsdag aften i Hørsholmhallen.

Nielsen og Vincents sad begge ude med skader og situationen med manglende spillere blev ikke bedre af at David Harder sidst i nederlaget på 71-84 blev diskvalificeret.

Horsens udnyttede Hørsholms mangel på guards ved at presse hele kampen. Hørsholms to unge guards, Mathias Bæk og Sebastian Dalsgaard gjorde det i perioder fremragende mod det rutinerede Horsenshold, men i andre perioder manglede det overblik kun erfaring kan give. Horsens udnyttede således talrige turnovers til at skabe en tidlig 5-14 føring og det lignede en rigtig svær kamp for hjemmeholdet.

Hørsholm formåede dog at bevare roen og ved godt forsvar og tålmodigt angreb fik hjemmeholdet udlignet til 17-17 efter otte minutter. Horsens’ aggressive spil fortsatte dog og midt i anden periode havde gæsterne opbygget et forspring på 23-37 – men så gik det hurtigt den anden vej. Hørsholm scorede 14 point i træk, hvori highlightet var et dunk fra Marvin Dominique.

De to hold gik til pause ved stillingen 37-39 og der blev helt sikkert talt med store ord i Horsens’ omklædningsrum, for gæsterne kom ud til anden halvleg med en helt anden attitude, end de afsluttede første med. Horsens startede halvlegen med en tre’er, et steal og et layup og Hørsholm kunne kun følge med til 42-44, før Horsensmaskinen for alvor gik i gang. Myles Mack stod alene for syv point, da Horsens på tre minutter udbyggede føringen til 42-54.

Hørsholm var dog ikke færdige endnu. Først scorede Andreas Meilby en tre’er, og lidt senere dunkede Marvin Dominque igen og så var der reduceret til 50-54, men det var sidste krampetrækning fra Hørsholm. I de næste ti minutter udbyggede Horsens støt føringen, indtil scoren var 57-77 med fire minutter igen og herfra var sejren aldrig i fare og Horsens vandt 71-84.

Midt i denne gode periode for Horsens blev Hørsholms David Harder diskvalificeret. Den rutinerede forward blev dømt for en angrebsfejl og kastede derefter bolden hen mod dommeren, som blev ramt på benet. Harder blev straks diskvalificeret, da dommerne vurderede, at bolden ikke blev kastet hen til dommeren, men efter denne. David Harder går i forvejen rundt med en advarsel daterende til sidste sæson, så situationen kan kaste en længere karantæne af sig.

Efter kampen var Hørsholms træner Rafa Monclova ikke utilfreds med spillet:

-Det var en rigtig svær kamp, men vi spiller i store perioder godt. Problemet var de mistede bolde, som Horsens scorer 36 point på at løbe tilbage i hovedet på os i dag. Vi skal ikke bruge det som en undskyldning at vi mangle et par rutinerede spillere. Vi behandler ikke de unge spillere som unge spillere, vi kræver, at de er klar til at konkurrere og jeg er stolt af dem. I en kamp som i dag skal de vise lidt mere personlighed og ikke lade sig kyse.

Med aftenens resultat sker der ikke ændringer i Basketligaens stilling. Hørsholm er stadig at finde helt i toppen, med 15 sejre i 17 kampe, mens Hørsholm er at finde på en delt fjerdeplads med otte sejre i 17 kampe.

Hørsholm spiller igen i weekenden, hvor de for anden lørdag i træk skal spille på udebane mod Bakken Bears. Det er en følge af at kampprogrammet skulle laves om på grund af bjørnenes deltagelse i Champions League.

Svendborg Rabbits spiller i karantæne

15.01.2017

Amadou Zaki fra Svendborg Rabbits fik i kampen mod Hørsholm 79ers i onsdags tildelt 2 tekniske fejl for dårlig opførsel, og han måtte derfor udgå af kampen i halvlegspausen.

Det blev af Danmarks Basketball Forbunds Turneringsudvalg takseret til matchstraf plus en advarsel, gældende i 12 måneder for gentagne tilfælde. – dette er indenfor normal praksis.

I henhold til BL`s s nye tilltag fra denne sæson Code of Conduct  (COC), har Ethics & Morals Committee (EMC), idømt  Amadou Zaki 1 spilledags karantæne i henhold til retningslinjerne for reglen om 4 tekniske fejl i 5 kampe, hvor spilleren har deltaget. Dette er akkumuleret i perioden fra 17. november 2016 til 11. januar 2017.

Endvidere udløses der også 1. spilledags karantæne når en spiller i løbet sæsonen opnår sin 6., 8. og 10. tekniske fejl. En spiller får dog sin tekniske fej-konto 0-stillet såfremt man deltager i 5 på hinanden følgende kampe i BL uden tekniske fejl.

Det betyder desværre at Amadou Zaki ikke kan deltage i kampen den 27. januar mod Stevnsgade SuperMen. I samme kamp må Svendborg Rabbits også undvære Alexander Bak der også har karantæne.

Du kan se hele BL`s Code of Conduct her.