Nyheder

Præsentation #4 Horsens IC

18.09.2012

Også Horsens IC har skiftet gevaldigt ud på holdet til denne sæson.

Af de 19 spillere der figurede op sidste sæsons roster er der kun 5 gengangere tilbage på det hold, som skal forsøge at skaffe medaljer hjem til Forum Horsens. En del af profilerne fra sidste sæson er væk, men det er alligevel lykkes at skaffe nogle erstatninger der kan udfylde hullerne.

Blandt andet har De Gule været på indkøb i BL-rivalerne, BC Aarhus og Aalborg Vikings.

Horsens IC starter sæsonen med en svær udekampe mod Svendborg Rabbits, lørdag den 22. september 2012. Spørgsmålet i de første kampe er altid om de udenlandske spillere er spilleberettiget, og er de ikke det, kan det blive en meget svær opgave for headcoach Arnel Dedic og hans tropper. Et andet sprøgsmål er om holdet er så sammenspillet allerede nu at man kan spille det spil som vil kendetegne holdet i resten af sæson.

Svarene må blæse i vinden på vej mod Svendborg Idrætscenter, men en sejr til De Gule vil nok være en overraskelse for de fleste.

Tilgang: Skyler Bowlin (USA), Daniel Friedrich (ukendt), Marcus Jørgensen (ege avl), Keane Thomann (USA), Lukas Varga (Lemvig Basket), Darko Jukic (Aabyhøj IF), Morten Hougaard Christensen (Aalborg Vikings), Frederik Rungby (Bakken Bears)

Afgang: Michael St. John (ukendt), Sigurdur Einarsson (Island), Will Harris Jr (ukendt), Davor Sattler (ukendt), Marc Phillip Jensen (ukendt), Mads Daugaard (ukendt), Christian Lindberg (Bakken Bears), Jonas Larsen (ukendt), Oto Grinbergs (ukendt), Alex Wittorff (ukendt), Michael Hjorth Jensen (ukendt), Dennis Weber Madsen (ukendt), Sonny Madsen (ukendt), Tobias Reinholt (ukendt)

Forventet placering: 3-6

Succesfuld 3-dommer clinic

18.09.2012

I weekenden den 14.-16.september afholdte basketligaen i samarbejde med DBBF´s Dommerudvalg og dets FIBA-instructors en 3-Person-Officiating clinic.

Weekenden var en intens træningslejr for 21 nuværende og potentielle basketligadommere, tilsammen dømte de mere end 40 kampe og fik derved øget deres kendskab til 3-dommersystemet med gennemsnitligt 8 kampe pr.dommer.
Fra og med nuværende sæson indføres der delvist 3 dommere på kampene i basketligaen og forventningen er, at der i slutspillet dømmes med 3 dommere.

Clinic´en blev afholdt og arrangeret i samarbejde med Solrød Comets, som lagde lokaler, kampe, fortæring mm. til for afviklingen, tak for det!

Der er ingen tvivl om, at indførelsen af nye bevægelsesmønstre og fokuseringsområder på banen vil medføre udfordringer her i den første sæson med det nye system. Dommerudvalget og FIBA-instruktørerne(som er ansvarlige for uddannelsen) er dog fortrøstningsfulde, at dansk basket på den lange bane vil profitere gevaldigt af 3 dommere i kampene på højeste niveau. Det sportslige niveau skal løftes af dette tiltag, gennem bedre kommunikation i kampene og antallet af korrekte kendelser hos dommerne skal øges ved 1 dommer mere på banen.

Det forventes ikke, at indførelsen af den 3.dommer medfører en øgning af antallet af dømte fejl, som normalt i herrekampe ligger på 40-45 pr.kamp.

Dommerudvalget og FIBA-instruktørerne beder dog om forståelse her i starten af indlæringstiden, hvilket klubberne i basketligaen heldigvis har stillet sig forstående overfor.

Fordi det er et fælles projekt, er alle deltagere sikre på at det nok skal blive en succes for sporten.

Præsentation #3 Team Fog Næstved

16.09.2012

I løbet af sommeren har der rigtig været gang i svingdøren i det Sydsjællandske. 7 spillere er væk fra det hold som i sidste sæson tog bronzemedaljerne og disse er blevet erstattet af 8 nye spillere er kommet til.

Headcoach Geof Kotila har derfor i løbet af sommeren og opstartsfasen haft nok at gøre med at få holdet spillet sammen, således at man kan levere fra kamp 1, som er mod SISU. Denne kamp spilles søndag den 23. september kl. 15:00 i kildeskovshallen.

7 spillere er væk og flere af disse var nøglespillere gennem sidste sæson. Peter Johansen har valgt at lægge skoene på hylden og alle de udenlandske spillere er blevet bedt om at finde sig nye arbejdsgivere.  Også Peter Holm Christiansen, som i en menneskealder har pløjet gulvbrædderne tynde i Næstvedhallen, er stoppet, men ikke længere væk end at der fortsat er en ledig plads på bænken. Peter skal sammen med Thomas Foldbjerg være assisterende coaches for Geof.

Tilgangen ser meget spændende ud og kan TFN få det hele til at gå op i en højere enhed, så kan man for alvor true Bakken Bears i kampen om guldet. Guarden Stian Mjøs som er kommet til fra Norge og kan blive en stor gevinst.

Tilgang: Stian Mjøs (Bærum Basket, Norge), Alex Murphy (England), Caleb Walker (USA), Simon Pavlovic (come back), Drew Crowell (USA), Joe Benjamin (Hørsholm 79ers), Mickey Fenger (Solrød Comets), Patrick Fenger (Solrød Comets)

Afgang: Corin Henry (ukendt), Michael Creppy JR (ukendt), Peter Johansen (stoppet), Jordan Glynn (ukendt), Peter Holm Christensen (stoppet), Mads Bentzen (ukendt), Rasmus Goldsmith Kristensen (ukendt)

Forventet placering: 1-3

Præsentation #2 Svendborg Rabbits

13.09.2012

Efter en turbulens sommerpause hvor man i Svendborg ikke vidste om kaninen skulle pelses eller ej, endte heldigvis lykkeligt og holdet er nu klar igen til at tage kampen op med de evige rivaler fra Aarhus.

Rabbits har i forhold til holdet der vandt sølvmedaljer i sidste sæson sagt farvel til 4 nølgespillere, heriblandt holdets 2 udenlandske spillere.

Disse er blevet erstattet til den nye sæson af 2 andre som sammen med en del nye unge spillere fra egne rækker og sammen med  "gamle" grundstamme fra sidse sæson, skal de være med til at gøre sæsonen succesfuld for det Sydfynske hold. Styrmanden på sidelinjen hedder fortsat Craig Pedersen assisteret af Martin Mariegaard.

Svendborg Rabbits tager hul på den nye sæson på hjemmebane i Kaninhulen, lørdag den 22. september kl. 15:00 hvor Horsens IC kommer på besøg.

Tilgang: Donald Rutherford (SISU), Jens Byriel Thygesen (comeback), Gregory Washington (USA), Adam Christiansen (egen avl), Malthe Hansen (egen avl), Martin Ellehave Jensen (egen avl), Mathias Kelly (egen avl)

Afgang: Matthew Kingsley (ukendt), Jakob Hørslev Hansen (Team Odense), Chanan Safir Coleman (Israel), Durell Vinson (Ukendt)

Forventet placering: 2-4

Præsentation #1 Bakken Bears

13.09.2012

De danske mestre fra Bakken Bears indleder sæsonen 2012/13 på hjemmebane mod Hørsholm 79ers den 23. september kl. 15:00 i Vejlby Risskov Center.

Bakken er jo som bekendt flyttet væk fra NRGI-Arena, og det går nok ikke udover deres muligheder for endnu en topplacering.

Trænertemaet fra sidste sæson er fortsat Phil Dejworek, Mathias Bach og Jakob Freil.

På spillersiden er der sket en del udskiftninger og spændende bliver det at følge de 2 udenlandske spiller Chad Tomko og Orane Chin.

Bakken Bears må nok en gang tage favoritkappen på og hvis ikke de er at finde i finalerne, vil det nok være en stor overraskelse for de fleste.

Tilgang: Chad Tomko (USA), Orane Chin (USA), Christian Lindberg (Horsens IC), Morten Sahlertz (Tromsø Storms) Kristoffer Løwenstein (ukendt)

Afgang: Martin Castberg Thuesen (stoppet), Søren Smidt Kraht (stoppet), Hristo Petkov (BC Aarhus), Mads Nyboe Kristensen (stoppet), Kristian Warren Friedrich (ukendt), Frederik Rungby (Horsens IC), Sebastian Gram Rasmussen (Randers Cimbria af 2010), Joshua Alexander (ukendt)

Forventet placering: 1-2 

Ny hjemmeside i luften

13.09.2012

Så er Basketligaens nye hjemmeside i luften og vi håber at der bliver taget godt imod den.

Holdene i dette års Basketliga er ved at være på plads og de 10 klubber er nu ved at sætte trøjenumre på den enkelte spiller. 

I løbet af de næste par dage, vil BL lave en præsenstation af de 10 hold.

De hele går løs i år, lørdag den 22. september med 2 kampe. 

BL`s Managerspil er også lige på trapperne og der vil blive åbnet for tilmelding snarest.

Ny hjemmeside

03.09.2012

Inden for kort tid kan Basketligaen præsentere en ny hjemmeside.

Denne side vil derfor kun sparsomt blive opdateret. Basketligaen forventer at den nye side er i luften i god tid inden den nye sæson starter den 22. september.

Du kan dog allerede ny se hele programmet for Basketligaen 2012/13 ved at gå ind på DBBF`s hjemmeside,www.basket.dk . Klik på bjælken "resultater - klubinfo".

2 NYE SPILLERE TIL VIKINGS

03.09.2012

Aalborg Vikings kan nu byde velkommen til to amerikanske spillere, point guarden Rob Delaney og Ryan Willen, der er udset til at spille under kurven. 

UNG SPILLER MED LIGAERFARING FRA TOPHOLD TIL VIKINGS

03.09.2012

Aalborg Vikings kan med glæde præsentere et nyt stortalent i truppen til den nye sæson i form af Niels Koch Andreasen. 

MEST SCORENDE DANSKER ER TILBAGE

03.09.2012

Aalborg Vikings kan med i dag præsentere spiller nummer to til årets Basketligatrup, i 23-årige Mads Kofod Rasmussen.