Nyheder

Torsdagens dk4 kamp gav sejr til Randers Cimbria

08.11.2013

Team FOG Næstved lagde gulv til i ugens dk4 kamp hvor Randers Cimbria skulle forsøge at komme på ret spor igen. For hjemmeholdet galdt det om at forsætte det gode spil efter den seneste sejr over SISU.

1.periode: En fantastisk medrivende periode i et meget højt tempo – nogle gange måske for højt, da træfsikkerheden i starten af perioden af perioden ikke stod mål med hurtigheden.

Men meget flot spil af begge hold. Især Quincy Okolie viste sit værd i både forsvar og angreb.

En meget lige periode, som meget passende endte uafgjort 21-21.

2. periode: Perioden stod slet ikke mål med 1. periode. I begyndelsen af perioden virkede spillet rodet fra begge sider.

Midt i perioden fandt Randers rytmen og trak fra til en sikker føring med 2½ minut tilbage af perioden.

Føringen skrumpede mod slutningen af perioden, så Randers kun førte med 5 point ved pausen.

3. periode: Set med Team Fog Næstved-øjne blev denne periode meget lidt god. Holdet smed lette bolde væk, hvilket gjorde, at Team Fog Næstved kom yderligere bagud.

Det medførte en hurtig time out, men desværre for Team Fog Næstved uden den store effekt.

Randers trak fra, men et par dunk af Quincy Okolie gjorde, at holdet fik lidt tro på at komme tilbage.

Men det var kortvarigt. Randers udbyggede føringen – ikke mindst takket være flot forsvarsspil, som gjorde, at Team Fog Næstved kun scorede 11 point i perioden.

4. periode: Denne periode blev ikke bedre for Team Fog Næstved end de 2 forrige. Tværtimod.

Intet gik Team Fog Næstveds vej, hvorimod ramte stort set alt. Ydermere fik både Quincy Okolie og Liam Potter 5 fejl, hvilket ikke gjorde situationen bedre for Team Fog Næstved.

Men det var en dag, hvor stort set intet lykkedes for Team Fog Næstved. Men holdet skal have ros for at kæmpe til det sidste mod et på dagen klart bedre hold.

Randers Cimbria vinder fortjent kampen med 95-80 (21-21, 22-17, 26-11, 26-31).

Topscorer Team FOG Næstved Alex Murphy og Morgan Sabia med hver 17 point.

Topscorer Randers Cimbria Bonell Colas med 24 point.

Værløse BBK taber stort hjemme til Rabbits

08.11.2013

Værløse har været svære at spille mod på hjemmebanen i Søndersøhallen denne sæson – men i dag fik kaninerne fra Svendborg Rabbits en blød gulerod at tygge på i form af et uinspireret hjemmehold, og fynboerne var klart bedst fra start til slut. Ved halvlegspausen førte udeholdet 33-56 og slutresultatet lød på de knusende cifre, 60-102.

Sidste sæsons sølvvindere stillede op uden en skadet Mads Bloch og holdets træner, Craig Pedersen, som af lykkelige omstændigheder var blevet med sin nyfødte i det Sydfynske, så det var assisterende træner, Arnar Guðjónsson, som førte holdet til den overbevisende sejr.

Værløse manglede sin topscorer, Troy Brewer, pga. skade, og den nyindkøbte amerikaner, Jordan Clarke, har ikke spillerlicens endnu, og det var svært at få øje på, hvem der havde sat sig for at træde i karakter på denne aften i Søndersøhallen. David Nørby Knudsen tog dog gennem hele kampen initiativ og sluttede på 11 point og 7 rebounds, og Peter Møller leverede en god præstation med sine 14 point og 6 rebounds.

Positivt for Værløse var det også at se Marc Fabricius tilbage på banen efter en længere skadespause.

For Svendborg var Johnell Smith her og der og alle vegne, og han var med sine 29 point (85 % fra gulvet, og 22 point i første halvleg) kampens mest dominerende skikkelse. Også Will Paul og 19-årige Kristoffer Gertz var markante for gæsterne med hver 18 point.

Rabbits ligner efterhånden en velsmurt maskine og har nu vundet syv af otte kampe og indtager andenpladsen i Basketligaen. Værløse kom med dagens resultater i ligaen en tur ned på sidstepladsen, men har pointlighed med både Aalborg Vikings, Falcon og Horsens IC, så det kan der blive vendt rundt på, når Værløse spiller næste hjemmekamp den 24. november mod vikingerne fra Aalborg. Kaninerne skal en tur til Forum Horsens om 14 dage.

Topscorere Værløse: Peter Møller 14, David Nørby Knudsen 11, Tobias Tita 7 point og 9 rebounds

Topscorere Svendborg Rabbits: Johnell Smith 29, Kristoffer Gertz 18, Will Paul 18

Man of the Match: Johnell Smith

Klassespiller til Rabbits

07.11.2013

Svendborg Rabbits har netop offenliggjort at man har skrevet kontrakt med Antonio Porta, som har et imponerende CV.

Antonio har gennem flere sæsonen spillet på absolut højeste plan i forskellige klubber i Europa og var med på Argentinas landshold ved OL i Beijing i 2008.

Anotnio tilrædder hos Rabbits i midten af november måned.

Du kan se hele pressemeddelelsen på Rabbits hjemmeside.

Bears godt fra land i EURO Challenge

07.11.2013

De danske mestre fra Bakken Bears spillede onsdag aften sin første kampe i EuroChallenge.

Holdet var i Holland for at spille mod ZZ Leiden. De hollandske mestre blev besejret 62-61 efter et drama, hvor Bears kun førte i i alt 17 sekunder af kampen.

Du kan læse mere om Bears sejren på klubben hjemmeside eller på FIBA Europe`s hjemmeside.

Bakken Bears næste kamp i EuroChallenge er tirsdag den 12. november hvor finske Kataja Basket kommer på besøg i Aarhus. Tip-off er kl. 19:15 og har du ikke mulighed for at se kampe live i Vejlby-Risskov Idrætscenter kan du se den live på dk4.

Bowlin back in buisnes

07.11.2013

Onsdagens opgør mellem Horsens IC og Hørsholm 79ers gav comeback til Skyer Bowlin.

Men enmandshæren Skyler Bowlin, der scorede 27 point havde 6 rebounds og lavede 8 assist, blev overskygget af resten af Horsens IC, der spillede sløset og uskarpt. Hørsholm 79’er vandt overbevisende og fortjent. 

1. Qtr: Tip of bliver Horsens IC bold, men det første angreb ender out of bounce. Kampens første scoring kommer fra Hørsholm 79'ers Zarko Jukic. HIC svare hurtigt igen med Skyler Bowlin første 2 point tilbage i den gule trøje. Kampens første 3'er kommer fra Skyler Bowlin, der bringer Horsens IC i front 7-6. Skyler Bowlin score endnu en 3'er! Det får publikum op af stolene og overdøver signalet til Hørsholm 79’ers time out. Stillingen er 12-6. Horsens IC spiller bolden rundt, Finder Jonas Zohore, der scorer og får straffe. et straffekast som han brænder. Brenton Butler går efter et skud stærkt presset at skud uret, men bold er knap ude af hans hænder, før Daniel Friedrich blokerer det. Jonas Zohore leverer kampens første dunk og gør det til 16-9. Sidste minut af 1. Periode bliver indledt med 2 point fraanførere Frederik Rungby til stillingen 20-12.

Første periode slutter 20-14.

2. Qtr: De første point i anden periode kommer fra Hørsholms Brenton Butler på straffekast. Jonas Zohore mister i første omgang bolden, men formår at generobre den Hørsholm 79’ers er allerede løbet, så der er helt frit til endnu et Zohore dunk. Horsens IC tager timeout stillinger er 24-20. Casper Hesseldal reducerer med 2 point til 24-22. Zarko Jukic blokker Skyler Bowlin og Brenton Butler udligner til 24-24. Casper Hesseldal bringer med et dunk Hørsholm 79’ers foran med 2 point. 24-26. Frederik Hougaard Nielsen udbygger Hørsholm 79’ers føringen med en 3'er. Daniel Friedrich reducerer med en 3'er til 27-31, efter en lang periode uden Horsens IC scoring. Keane Thomann slutter perioden af med 2 point til stillingen 29-32.

3. Qtr: Daniel Friedrich åbener periode med 2 point. Brenton Butler får lov at stå helt fri og scorer nemt 2 point. Skyler Bowlin brækker Rasmus Stolbjergs ankler og sætter sikkert en 3'er. Keane thomann skyder stærkt presset af skud uret, brænde,r tager selv rebounden score og for straffe.Han  reducerer således til 43-44. De to hold skiftes til at scorer, men Hørsholm 79’ers fastholder sin føring. Perioden bliver sluttet af med en 3'er fra Brenton Butler til 50-55.

4. Qtr: Skyler Bowlin scorer periodens første 2 point. En scoring der hurtigt bliver besvaret af Zarko Jukic. De to hold følges ad. Jonas Zohore bliver sendt på straffelinjen, han scorer kun en enkelt gang og stillingen er således 57-63. Skyler Bowlin reducerer på straffe til 60-63. Casper Hesseldal bringer Hørsholm 79’ers foran med 7 point efter to Hørsholm 79’ers angreb med meget rodet rebound spil. Horsens IC tager timeout. 60-67. Zarko Jukic og Edgaras Kvedaravicius river næsten tøjet af hinanden, men ingen fejl. Skyler Bowlin bringer lidt liv i Horsens IC angrebet med 3 point til stillingen 63-69. Zarko blokker Edgaras Kvedaravicius men så stjæler Edgaras Kvedaravicius da bare bolden. Casper Hesseldal bliver sendt på straffelinjen efter en usportslig fejl til Edgaras Kvedaravicius, Casper Hesseldal score begge straffekast og Horsens IC taber 63-74 (20-14, 9-18, 21-23, 13-19).

Topscorer Horsens IC: Skyler Bowlin 27 point, Jonas Zohore 14 point og Keane Thomann 9 point.

Topscorer Hørsholm 79ers: Brenton Butler, Rasmus Stolbjerg 15 point og Casper Hesseldal 12 point

Man of the match: Skyler Bowlin 27 point

Skrevet af Svante Brink email: hictvpresse@gmail.com

Ny spiller til Værløse BBK

05.11.2013

Efter at Ferrokahn Hall blev hjemsendt tidligere på sæsonen med en brækket hånd har Værløse BBK nu fået sin erstatning på plads.

Klubben har netop offentlliggjort at man har skrevet kontrakt med Jordan Clarke, en forward på 203 cm i højden og 115 kg i drøjden.

Aftalen med Jordan er et resultat af samarbejdet med Drake Bulldogs i NCAA div1, hvor den tidligere Værløse BBK spiller, Jacob Enevold er i gang med sit første år.

Jordan er allerede landet i Danmark og vil blive præsenteret i Søndersøhallen på torsdag hvor Værløse BBK møder Svendborg Rabbits.

Du kan se hele pressemeddelelsen på Værløses hjemmeside.

Top-tunet Bakken tromler SISU

03.11.2013

SISU kæmpede hårdt, men et Bakken-hold på vej til EuroChallenge var for hård en nød at knække.

Bakken Bears spiller deres første EuroChallenge-kamp på onsdag i Leiden, og i dag - i deres sidste kamp inden den store europæiske udfordring - synes de at være i topform og mentalt klar.

De stillede op i dag uden Chris Christoffersen, mens SISU manglede Zach Moritz og/eller Chris Matagrano, men resten af Bakkens hold steppede op med høj fart og effektivitet. Thomas Lærke var skræmmende god og blev Bakkens topscorer for anden kamp i træk.

Opgøret startede fint for SISU med godt angreb og forsvar, der bragte SISU foran 17–12 på 6 point fra David Harder og 4 point fra Joe Benjamin. Time-out til Bakken og Head Coach Ville Tuominen formidlede højlydt følgende budskab til sine spillere: stop SISUs angreb og pres dem! Derefter tvang Bakken SISU til 3 turnovers i træk og skabte derved et 11–0 run, hvorved perioden sluttede 17–23. Thomas Lærke lavede 7, Kenny Barker 5 og Morten Sahlertz 4 point.

I anden periode fortsatte SISU med at arbejde hårdt, men for hver 2 point, SISU fik, synes Bakken at få 3. Bagud 27–41 lavede SISU et 8–0 run til 35–41, men de kunne ikke fastholde momentum, og perioden endte 38–49. Kampen var dog stadig åben. Mikael Vincents Nielsen lavede 8 point i perioden, Thomas Lærke 9, Nicolai Iversen 6 og Sebastian Åris 5.

I tredje periode fortsatte Thomas Lærke og Kenny Barker de gode takter for Aarhusianerne, og Bakkens føring øgedes støt og roligt. Mikael Vincents Nielsen og Mickey Dennis var førende for SISU, og perioden endte 58–77.

I fjerde periode scorede Mickey Dennis 10 point, men Bakken fastholdt deres 19-points føring resten af kampen, som endte 75–94.

SISU ser nu frem til at spille pokalkvartfinalen mod vinderen af omkampen mellem B 71 Holstebro og Haderslev Corpia, der spilles på tirsdag i Holstebro, og den næste ligakamp spilles den 19. november hjemme mod Falcon.

Bakken taget til Leiden onsdag, og deres næste ligakamp er hjemme mod Team FOG Næstved den 21. november.

Topscorere:
SISU: Mickey Dennis 22 point, 4 rebounds, 3 assists; Mikael Vincents Nielsen 19 point, 5 rebounds, 5 assists; Joe Benjamin 11 point, 8 rebounds; David Harder 12 point, 5 rebounds, 1 assist.

Bakken Bears: Thomas Lærke 23 point, 3 rebounds, 2 assists; Nicolai Iversen 19 point, 6 rebounds, 1 assist; Kenny Barker 14 point, 5 rebounds, 5 assists, 3 steals.

Oktober måneds manager er fundet

02.11.2013

BL`s Managerspil har fundet sæsonens første vinder.

Det skete da torsdagens kampe var de sidste der blevet spillet i oktober måned.

Månedsvinderen blev Rasmus Toft, der med sit hold Suppegrisen scorede flest point og helt fortjent idet holdet har ført gennem det meste af oktober måned.

Præmien, et adgangskort gældende for 2 personer til alle kamp i årets Basketliga er på vej med posten.

Har du ikke tilmeldt dit hold endnu, kan du sagtens nå det. Klip på Manager i hovedmenuen og se hvordan du får dit hold med i kampen om de flotte præmier.

Dansk basketinfo ude med nyt nummer

02.11.2013

Så er november udgaven af dansk basketinfo på gaden.

Det er sæsonens andet nummer af magasinet, med massere af historier og interviews fra dameligaen og basketligaen.

I denne måned kan du læse interviews med; Hrannar Holm, Almir Zeco, Gabriel Lundberg og Frederik Rungby, mens Nicolai Iversen tager det sidste ord.

Du finder november udgaven ved at klikke her.

Medrivende bundopgør i Værløse

01.11.2013

Knap 300 tilskuere havde fundet vej til Værløse Basketball Klub’s hjemmebane i Søndersøhallen i Værløse.

I et medrivende drama blev de vidner til et super intenst opgør , hvor Værløse trak det længste strå. Og vandt kampen 78-70 med periodecifrene 21-16, 17-15, 23-18 og 21-17.

Kampen mellem ligaens nr 7 (Horsens IC) og ligaens nr 10 og sidst (Værløse BBK) var Værløses mulighed for at komme væk fra bunden og Horsens IC mulighed for at hægte sig på toppen startede med stor energi. Masser af fysik i spillet, højt tempo i begge ender og var overordnet set en velspillet og seværdig kamp.

De hold stod godt til hinanden og gav hinanden kamp til stregen. Det kunne mærkes på indsatsen at denne betød noget særligt for begge hold. Midt i 1Q stod den 7-7 – så nogen scoringsfest var kampen ikke indledningsvis. Men Værløse anført af den igen stærkt spillende Axel Karason og Horsens anført den stærke tekniker Vedran Borovcanin sloges det bedste de havde lært.  Perioden endte med 5 points føring til Værløse (21-16).

I anden periode fik Horsens indledningsvis styr på sit spil og reduceret Værløses føring til kun 4 points – kampen var stadig åben. Horsens Jonas Zohore var efter en noget anonym start endelig vågnet op og bidrog stærkt fra centerpositionen. Men generelt var det mest Horsens der havde et godt flow i spillet i denne periode – men Værløses stærke rebound spil holdt dem inde i kampen og var nok til at de kunne gå til pausen med en 38-30 føring. Statistikken på rebounds talte sit tydelige sprog – 21-14 til Værløse efter 1. halvleg.

En super energiudladning fra halvlegens begyndelse Værløse afgjorde reelt kampen. Et run fra 38-30 til 50-33 satte for alvor Horsens under et hårdt pres. Værløses amerikaner Troy Brewer lagde points i efter behag og i forsvaret sloges Værløses Tobias Tita for hver en løs bold. Men Horsens fik dog hentet lidt ind i slutningen af tredje periode og holdene gik ud af perioden med cifrene 61-49 til Værløse.

Horsens havde dog ikke tænkt sig at lægge sig ned af den grund – så bedst som man troede at kampen var afgjort – slog Horsens tilbage og pludselig begyndte Værløses spil at virke krampagtigt med usikkert spil og turnovers. Holdets sikre skanse Pabe Ba blev fejlet ud og Horsens gik op i gear. Hurtigt spil i angrebet og en helt fantastisk indsats af Horsens enmands hær – Vedran Borovcanin – gjorde at Værløses forsping skrumpede til blot 4 points med 2 minutter igen.

Værløse fandt dog rytmen igen – og da Horsens anden profil – Jonas Zohore - fejlede ud efter et par tåbelige og unødige fejl – lukkede Værløse kampen og vandt fortjent med 78-70. Med sejren flyttede Værløse sig væk fra bundplaceringen og har nu samme antal points som både Falcon og Horsens IC.

For Horsens IC scorede Vedran Borovcanin utrolige 30 points efterfulgt af Jonas Zohorre med 13 points.

Værløses topscorer var igen Troy Brewer med 23 points, Peter Møller med 16 points og med Axel Karason med en dobbelt dobbelt – 14 points og 11 rebounds.