Nyheder

Har du husket at stemme?

07.01.2013

Næsten 1000 fans har allerede afgivet sine stemmer i afstemningen om hvem der skal med på de 2 All Star hold.

Har du ikke stemt endnu kan du fortsat nå det. Afstemningen slutter på torsdag den 10. januar kl. 23:59 og på begge hold er der forsat spænding om hvilke spillere der bliver valgt ind.

Du finder afstemningsboksen nederst på forsiden. Udfyld blot dit navn + mailadressen og sæt x ud for de 2 x 5 spillere som du vil se til All Star 2013.

Fra næste uge af præsentationen af de 2 hold begynde her på siden.

Næsten 1000 fans har allerede afgivet sine stemmer i afstemningen om hvem der skal med på de 2 All Star hold.

Har du ikke stemt endnu kan du fortsat nå det. Afstemningen slutter på torsdag den 10. januar kl. 23:59 og på begge hold er der forsat spænding om hvilke spillere der bliver valgt ind.

Du finder afstemningsboksen nederst på forsiden. Udfyld blot dit navn + mailadressen og sæt x ud for de 2 x 5 spillere som du vil se til All Star 2013.

Fra næste uge af præsentationen af de 2 hold begynde her på siden.

4. Quarter-sejr til Bears over SISU

06.01.2013

Selvom SISU var foran i en stor del af kampen, kunne Bakken Bears tage en sikker sejr på 20 point over SISU i en kamp, hvor SISU blev trætte til sidst.

Søren Ege gjorde comeback og gjorde det blændende med 10 scorede point.

Et rent dansk Bakken Bears-hold startede kampen bedst. Bjørnene kunne bringe sig foran 10-4 inden der kom en længere scoringspause til hjemmeholdet. Den benyttede SISU til at bringe sig foran 16-13 og senere 22-15 ved periodepausen. Zach Moritz scorede SISUs første 10 point og 12 point i alt i første periode. Moritz sluttede kampen som sit holds topscorer med 20 point.

SISU fortsatte bedst ind i anden periode. Udeholdet nåede foran hele 30-19 inden den gamle garde måtte tage over for hjemmeholdet. Søren Ege gjorde comeback og kom straks på scoringstavlen, og Jens Jensen supplerede med fem hurtige point - og så var hjemmeholdet foran 31-30. SISU - anført af Mikael Vincents og Mickey Dennis - sluttede bedst af, og Gentoftedrengene førte 38-36 ved pausen.

Selvom SISU også førte efter en meget lige tredje periode, hvor Bears nåede foran 50-45 inden udeholdet scorede ni point i træk, var der begyndende tegn på træthed hos SISU, der savnede Mike Flowers og Philip Bo Jørgensen i kampen.

Bakken Bears blev ved med at køre på, og fik roteret ni mand i det meste af kampen. Trætheden var så udtalt at Mickey Dennis lavede en - for ham meget ukarakteristisk - airball - på et frit trepointskud inden han bad om udskiftning.

I fjerde periode var der kun et hold på banen. Søren Ege og Chris Christoffersen dominerede totalt inside og en meget træt Zach Moritz kunne ikke stille meget op. De to store drenge scorede hhv. 6 og 7 point i sidste periode, mens kampens topscorer Nicolai Iversen supplerede med de fem sidste af hans i alt 20 point. 31-10 vandt Bears sidste periode, og dermed kampen 85-65.

Bakken Bears fastholder med sejren andenpladsen i ligaen, bare to point efter Svendborg - men også to point foran Horsens IC, som er modstanderen i torsdagens tv-kamp i Forum Horsens.

SISU bliver med nederlaget på fjerdepladsen i ligaen med 20 point efter 17 kampe - a point med Næstved på femtepladsen.

Sensationel sejr til 79ers

06.01.2013

Hørsholm 79ers fik en forrygende start på det nye år, da de lørdag eftermiddag besejrede ligatopholdet Svendborg Rabbits med 80-79 i Fire Arena.

Det var to mandskaber i stærkeste opstilling, der stillede op i Fire Arena, og på papiret var der lagt op til en favoritsejr til gæsterne fra Sydfyn. 79ers havde dog andre planer, og de viste tænder fra kampstart med meget solidt forsvar.

De to hold fulgtes ad i første halvleg, der sluttede med en føring til Hørsholm på 42-38.

Efter pausen tændte 79ers for alvor flammen i Fire Arena, da de efter godt fire minutters spil af tredje periode bragte sig foran 51-42. En føring de udbyggede til 71-58 inden starten på kampens afgørende 10 minutter.

I fjerde periode vågnede kaninerne op igen, og fynboerne kunne i kampens 34. minut efter et run på 2-14 reducere 79ers føring til blot et enkelt point, 73-72.

79ers gav dog aldrig slip på føringen, selvom Atila Kovacs ved stillingen 79-76 med under 30 sekunder igen brændte tre ud af fire straffekast.

Med syv sekunder igen sænkede kaninernes Mikkel Plannthin en treer til stillingen 80-79, hvorefter Rabbits straks fejlede Brenton Butler, som med bare et sekund igen brændte begge sine straffekast. Tiden løb dog ud, og Hørsholm kunne sensationelt række armene i vejret og juble over en meget vigtig sejr over ligaens tophold.

Med sejren over Rabbits fik 79ers den bedst tænkelige optakt til næste weekends pokalfinalebrag mod Bakken Bears i Forum Horsens.

Sejren betyder, at Hørsholm nu er rykket op på samme pointantal (10) som BC Aarhus og samtidig fik de skabt et lille hul ned til Værløse.

79ers havde hele fem mand med mere end 10 point: Rob Fields 18, Casper Hesseldal 12, Bojan Marinkovic 12, Atila Kovacs 12, Brenton Butler 11 point.

For Rabbits scorede Donald Rutherford 28, Adama Darboe 19 og Mikkel Plannthin 17 point.

BC Aarhus skifter træner

29.12.2012

BC Aarhus har brugt julepausen til at skifte ud i trænerstaben.

Både headcoach Arnar Gudjonsson og assisterende coach Allan Foss er fortid i klubben. Ny mand der skal sikre at BC Aarhus kommer i slutspillet bliver den tidligere Liga-spiller Peter Hoffman, som netop er blevet fritstillet efter i en periode at have været træner for Herre-landsholdet.

Trænerskiftet sker med omgående virkning og første kamp for Peter Hoffman bliver kampen den 6. januar hvor BC Aarhus spiller på udebane mod Værløse BBK.

God jul og godt nytår

20.12.2012

Basketligaen ønsker alle spillere, coaches, dommere, tilskuer og fans en Glædelig Jul & og Godt Nytår.

Vi takker for den store interesse der er for BL og ser frem til et spændende BASKET-ÅR 2013.

Stem til Stadium All Star 2013

10.12.2012

Så er afstemningen igang. Du kan nu være med til at bestemme hvilke spillere der skal deltage i

Stadium All Star 2013

som afvikles søndag den 10. febraur 2013 i Aalborg Stadionhal.

Hvert hold i BL har nu nomineret sine 5 spillere som jer fans kan har mulighed for at stemme ind. De 7 spillere på Vest- og Øst-holdet som opnår flest stemmere deltager i All Star kampen. Herefter blive der valgt yderligere 5 spillere til hvert hold.

Sådan stemmer du (se stemmeboks på forsiden)!

Vælg 5 spillere på henholdsvis Vest- og Øst-holdet.
Udfyld dit navn + efternavn + mailadresse og klik på vote.

Så har du afgivet dine stemmer.

Sidste change for at stemme (man kan kun stemme 1 gang) er torsdag den 10. januar 2013.

Dansk Baskeinfo - Nyt nummer på gaden

20.12.2012

December 2012 hæftet har netop set dagens lys.

Du finder bladet ved at klikke her.

Flot afslutning på 2012 af Ligaens førerhold

20.12.2012

På en rigtig god 2. halvleg og en fantastisk kamp af Mikkel Plannthin samt comeback af ligaens topscorer Donald Rutherford, vandt Svendborg Rabbits onsdag aften tv-kampen på Kanal Sport over Sisu med 14, 95-81 efter perioderne 17-17, 19-24, 32-23 og 27-17.

Der var ikke rytme i kaninerne fra kampstart og det var Sisu der svingede taktstokken og spillede klart det bedste basket. Især viste Zach Moritz at han endnu ikke var taget hjem til USA på juleferie med 9 points i perioden.

Kaninerne var lettere forvirret ovenpå en kamp, hvor Adama Darboe igen sad ude, denne gang med et kraftigt trælår, men hvor både Mikkel Plannthin og Donald Rutherford igen havde meldt sig klar.

Det gjorde i starten af kampen kaninernes spil usammenhængende og det var tydeligt, at Rutherford var lettere rusten ligesom han ikke var 100 % klar ovenpå sin ankelskade.

Det var Martin Mariegaard og Donald Rutherford der sammen med en i dag forrygende spillende Mikkel Plannthin var ene om, at score for kaninerne i 1. periode der sluttede helt lige.

Sisu var ikke gået på juleferie og var kommet til Svendborg for at tage så meget med sig hjem som overhovedet muligt. Kaninernes spil hang heller ikke sammen i 2. periode, hvor Sisu gjorde en flot figur med hurtigt og klogt spil.

Mickey Dennis var nu varm og han havde 10 points i perioden. I det hele taget var kaninerne noget rundt på gulvet og tabte momentum og hastighed i angrebet. Det var også tydeligt, at Rutherford ikke var klar, han haltede sig rundt på banen og havde tydeligt meget ondt. Tabet af Adama Darboe var mærkbart men så tog Mikkel Plannthin over. Han var her og der og alle vegne. Flotte afleveringer, gode drives og fantastiske pull-up skud i perfekt balance og 100 % på staffe. 10 points fra Mikkel i perioden, som Sisu også slutter bedst og fører med 5 inden pausen.

I starten af 2. halvleg fulgtes holdene ad og Svendborg kom efter 4 minutter af 2. halvleg op og fik udlignet. Der var meget mere rytme på holdet nu efter de første 20 minutter og der var strammet gevaldigt op, især i forsvaret. Den vildskab og fightervilje der blev lagt for dagen i torsdagens kamp i Århus var fundet frem igen og tabet af Adama Darboe havde Mikkel Plannthin besluttet sig for, at udligne med 10 points i perioden. Rutherford var stadig noget "halt" men alligevel i stand til at score, både på drives og på trepointsskud, han ville ganske enklet have en sejr med sig hjem på juleferie. Greg Washington, der især i forsvaret havde vist format med flere spektakulære blocks, sluttede perioden bedst for kaninerne med 4 points og en føring inden de sidste 10 minutter, 68-64. Kaninerne havde med et run på 12-2 bragt sig foran.
 
Endnu et run, 11-4, på de første 3 minutter, igen var Mikkel Plannthin manden bag fantastisk flot spil men også Donald Rutherford og Greg Washington bidrog, bragte kaninerne foran  med 10. Så svarede Mickey Dennis igen med 5 points på under 1 minut og en godt spillende Damon Smith bidrog også. Svendborgs forspring skrumpede ind til 8 inden Claus Magaard der i dag ramte på 4 treerer, igen øgede for Svendborg Rabbits. Mikkel Plannthin fulgte op og brillierede igen og igen. Han var ganske enkelt kampens bedste spiller og med endnu en treer og endnu to sikre straffekast afgjorde han og Claus Magaard perioden for Svendborg.
Hele bænken blev sendt på banen ligesom Sisu havde erkendt nederlaget og gjorde det samme. Selv om en godt spillende Mikael Vincent gjorde hvad han kunne så var Svendborg bare bedre i 2. halvleg og kaninerne tog dermed sin 15. sejr ud af 16 mulige.

Kampens spiller Mikkel Plannthin scorede 35 points, 91 % på to'ere, 60 % på trepointsskud og 100 % på straffe, Donald Rutherford scorede trods en nu meget hævet ankel, 21 og hentede 10 rebunds, 18 points til Claus Magaard, 10 points til Greg Washington og 10 rebounds samt 4 blocks, 7 points og 8 assists til kaptajn Mariegaard der igen spillede en rigtig god og solid kamp.

For Sisu scorede Zach Moritz 23, 21 til Mickey Dennis, 14 til Damon Smith og 13 til Mikael Vincents.

Storkamp af Baker, men TFN vinder til sidst

19.12.2012

Kampens store spiller var gæsternes Justin Baker, der med hele 41 point i kampen var ved at gøre det onde mod Team Fog Næstved.

Med de grønne afgjorde kampen tilsidst og vandt med 8 point.

1. periode 23 – 25: Værløse kom bedst fra start og via føringer på 2-0, 7-2, 14-8 og 20-12, så det ud til, at Team Fog Næstved skulle have en ordentlig en på kassen.
Team Fog Næstved ramte stort set intet, og holdet spillede meget langsomt. Da holdet fik sat tempoet i vejret, lykkedes det at begrænse Værløses føring til 2 point til 2 point.

Periodens helt store spiller var Værløses Justin Baker. 17 point scorede han i første periode.

2. periode 45 – 44: Ikke mange scoringer i starten af perioden. I det hele taget var spillet lidt kedeligt. Ved stillingen 30-28 fik Team Fog Næstved sin første føring i kampen, og bortset fra nogle enkelte føringer til Værløse lykkedes det Team Fog Næstved at gå til pausen med en føring på et enkelt point.

Men absolut ikke en periode, som vil gå over i historien.

3. periode 73 – 66: Perioden udviklede sig til lidt af et skydetelt. Begge hold scorede på stort set alt, hvad de forsøgte sig med. Det resulterede i skiftende små føringer til begge hold.

Med 4 minutter tilbage af perioden fik Værløse en føring på 4 point, men Team Fog Næstved svarede godt igen og sikrede sig en føring på 7 point inden sidste periode.

4. periode 98 – 90: En spændende sidste periode var i vente. De 2 hold byttede point i første del af perioden, hvilket betød, at Team Fog Næstved beholdt sin føring.
Men midt i perioden var denne føring ved at blive smidt væk, da Værløse fik kæmpet sig op til kun at være 2 point.
Det lykkedes dog Team Fog Næstved at afvise Værløse og trække fra til en forholdsvis sikker sejr på 8 point.

Topscorer for Team Fog Næstved Caleb Walker med 25 point.

For Værløse scorede kampens helt store spiller Justin Baker hele 41 point hvilket samtidigt er det højeste anta point af en spiller i en kamp i denne sæson.