Nyheder

Cimbria tager kamp 2

29.03.2013

Randers Cimbria tog hjemme imod Svendborg Rabbits, og selv om det kun var få dage siden holdet tabte første semifinale-kamp, var det alligevel et samlet Randers-mandskab der var klar til kamp og specielt Christian Bendtsen gik forrest.

1. Q Første scoring i kampen kom fra Svendborgs, Gregory Washington. De blev dog hurtigt besvaret af Bonell Colas til stillingen 2-2. Modsat kampen i Svendborg havde Bonell Colas intet problem med at rykke sig fri af Geegory Washington, og hans første dunk kom derfor tidligt i kampen. Et godt skud fra distancen har været et kendetegn for Randers Cimbria i denne sæson, og med 3 point af Damian Ocaña med 4 minutter tilbage af perioden, blev stillingen 19-14. Svendborg tog med 2 minutter igen føringen, med 3 point af Adama Darboe. Kristoffer Gertz udbyggede med 3 point og stillingen blev: 21-27. 2 point af Casper Stage lukkede perioden, dog stadig med Svendborg foran: 25-29.

2. Q Et And-1 spil fra Patrick Nielsen bragte Randers tilbage på rette kurs og stillingen 36-39. Kort efter kunne Casper Stage stjæle bolden, sende den i kredsløb, hvor den endte hos Patrick Nielsen, der med yderligere 2 point bragte stillingen til: 38-39. Svendborg trak igen fra Randers i anden halvedel af 2. periode, på trods af en del misbrugte straffekast. Efter hårdt spil fra begge hold, der fik tempoet til at bølge frem og tilbage, sluttede første halvleg: 42-48, i en kamp der var spændende at overvære, og med et tændt publikum fra både Randers og Svendborg.

3. Q Det var Svendborg der kom bedst fra start i 2. halvleg. Efter 1,5 min. spil, var Morten Hansen tvunget til at tage en time-out. 3 point af Chris Nielsen bragte stillingen til 61-62, og man begynde at se lighederne imellem denne kamp og første semifinalekamp i Svendborg. Christian Bendtsen meldte sig ind i kampen med få sekunder tilbage af perioden, og med 2 point kunne han reducre til stillingen 65-67. Et steal og 2 point fra Miguel Ortega gjorde kampen lige, og kort efter kunne Damian Ocaña bringe føringen tilbage til hjemmeholdet: 69-67, der holdt perioden ud.

4. Q Hårdt forsvarsspil sikrede Randers et godt spil i starten af 4. periode! Derudover scorede Randers på deres skud, og på de straffekast de fik tilkæmpet sig. 2 point af Christian Bendtsen bragte stillingen på 77-69, og Bendtsen var for alvor inde i kampen i hans måske største kamp i denne sæson. Han var over det hele, og gav store problemer i Svendborg forsvar. Mikkkel Plannthin havde en stor kamp i Randers og kunne med 6 minutter tilbage af kampen, score 2 point til stillingen: 79-71. Damian Ocaña satte 3 point med 1,5 minut igen, og kort efter kom Patrick Nielsen på straffelinjen hvor han med 2 point kunne bringe stillingen til: 91-80. 2 point og et ekstra straffekast af Miguel Ortega lukkede kampen, som endte med stillingen: 94-82. En holdpræstation og en storspillende Christian Bendtsen var med til at hjælpe Randers tilbage i kampen, og foran med de 12 point de vandt med.

På trods af at Bonell Colas var kampens spiller, set på kampen i sit hele, kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved at match-vinderen for Randers var Chistian Bendtsen, der i sin spilletid i kampen, formåede at gøre det helt rigtige for Randers. Randers sejret til slut med 94-82 (25-29, 17-19, 27-19, 25-15).

Randers kæmpede for den kronjyske muld, og vandt også slaget mod Svendborg Rabbits, hvilket betyder at serien som minimum kommer til at spænde over 4. kampe.

For Randers Cimbria scorede Bonell Colas 20, Damian Ocaña 19 og Miguel Ortega 15 point.

For Svendborg Rabbits scorede Donald Rutherford 27, Adama Darboe 20 og Mikkel Plannthin 15 point.

Man of the match: Bonell Colas 20 point og 8 rebounds. (Christian Bendtsen 6 point og 4 rebounds) 

Referat skrevet af Simon Ravn og fotos af Svante Brink. 

Bears åbner med sejr

26.03.2013

Foran 1539 entusiastiske tilskuere i Vejlby-Risskov Hallen vandt Bakken Bears den første DM-semifinale 87-81 over Horsens IC.

Kampen blev først afgjort i sidste minut, da Frederik Hougaard Nielsen ramte en floater til 85-81 efter HIC havde misbrugte to af tre tildelte straffekast.

Hele første halvleg var tæt. På intet tidspunkt i de første 20 minutter var forskellen på de to hold mere end seks point. Bears var foran i de første 15 minutter af halvlegen, men et 9-0 run af Horsens IC bragte dem foran 43-39. Horsens nåede foran med fem point inden Bears sluttede halvlegen med at ramme fire straffekast.

Bears var bedst i anden halvlegs begyndelse. Nicolai Iversen og en i første halvleg anonym Marvell Waithe scorede i alt ti point i starten af periode, hvor Bears gik 10-2 og bragte sig foran 57-50. Efter fire point af HIC som følge af alt for mange Bears-turnovers ramte Marvell Waithe en treer og senere en toer - hans 11. point i perioden. Bears var foran med 67-60 inden de sidste ti minutter.

Trods godt Bearsforsvar og kun 12 HIC-point i tredje periode gav HIC ikke op i de sidste ti minuter. Fire hurtige point af HIC inden Bears trods tre brændte straffekast gik på et 9-2 run til føring 76-66 med fire minutter igen. Anført af Skyler Bowlin, sekunderet af Edgaras Kvedaravicius og Keane Thomann gik HIC mere aggressivt til værks og fik reduceret til 80-83 inden litauiske Kvedaravicius fik tre straffekast. Han scorede imidlertid kun det midterste og Frederik Hougaard Nielsen kunne afgøre kampen.

Med sejren fører Bears semifinaleserien 1-0 inden holdene torsdag mødes i Forum Horsens. Kamp 1 var til tider velspillet og hele tiden spændende - en perfekt reklame inden semifinale to og tre.

Topscorer for Bakken Bears var Marvell Waithe med 26 point - 17 af dem i anden halvleg.

For HIC scorede trekløveret Thomann (20), Jukic (19) og Bowlin (18) i alt 57 af HICs 81 point.

Rabbits tager første stik

26.03.2013

Svendborg fører 1-0 i semifinaleserien mod Randers efter en sejr i semifinale 1 på 86-76.

Kaninerne var klar over, at Randers ville komme med fuld fart ud til dagens semifinale og derfor havde kaninerne modtræk mod Randers. Der skulle tempo på Rabbits’ eget spil og boldens hastighed var afgørende for om Svendborg skulle have succes i den første og meget afgørende kamp. Randers skulle ikke have muligheden for at føle, at de kunne komme med samme momentum som tilfældet var i deres kvartfinaleserie, hvor modstanderen var Sisu.

Svendborg lagde klart bedst ud og kom hurtigt foran med 10 points, 15-5 og fortsatte den flotte stime med hurtigt spil og gode afleveringer til den frie mand men mest af alt og det vigtigste gennem hele sæsonen, hastighed på spillet og på bolden. Kaninerne vinder i overbevisende stil 1. periode, 27-15, 8 fra en godt spillende Greg Washington og 7 fra Donald Rutherford. Bemærkelsesværdigt var det, at de tre points Claus Magaard startede kampen med at score, var den eneste treer i 1. periode.

Kaninerne fortsatte deres flotte spil i 2. periode og Claus Magaard fortsatte med, at være eneste trepointsskytte i kampen indtil Mikkel Plannthin ramte på en yderligere. Svendborg foran med 16, hvorefter Randers tager time-out for at justere. Det var en meget klog beslutning af Morten Hansen for efter den time-out forsvandt kaninerne helt ud af kampen. Randres kom retur med et run på 2-14 og inden de mange fremmødte i Svendborg Idrætscenter egentlig havde indstillet sig på, at den tager kaninerne hjem, var Randers helt oppe ved halvtid, 44-40 og en meget flot afslutning på 2. periode af Randers.

Det var især Chris Nielsen og brormand Patrik Nielsen der var flot spillende imens Svendborg var uden slutspilsmomentum, noget som holdet ellers havde haft i den første del af kampen. Kaninerne forsvandt helt ud af kampen og helt fortjent havde Randers momentum med ud i omklædningsrummet til 2. halvleg.

Om det var manglende koncentration fra kaninerne eller Randers der strammede op skal ikke være op til artiklens forfatter at bedømme men faktum var, at kaninerne efter pausen igen tog ansvar. Donald Rutherford trådte i karakter og viste med to meget flotte dunk, at han er helt klar efter sin ankelskade der har plaget ham siden kaninerne mødte Randers i kaninhulen forrige gang. Han blev flot fulgt op af Greg Washington der gennem hele kampen faktisk havde ganske godt fat i Bonell Colas der ikke som vanligt var dominerende faktor for kronjyderne. Derimod var de to spanske profiler, Ortega og Oceana, træfsikre på stort set alt hvad de foretog sig. Godt mikset med en godt spillende Chris Nielsen der slap af sted med de mest fantastiske cirkusskud der gik i kurven, fulgte Randers kaninerne til døren og det var faktisk Randers der var foran inden de sidste 10 minutter.

Intet var afgjort selv om kaninerne i glimt havde vist, at det var som om de havde et gear mere at skifte ind og dermed kunne komme med dels mere hastighed men også med mere kontant forsvar der kunne slå Randers ud. Faktisk så det til tider ud som om Randers var helt afhængige af Bonell Colas til at rebounde og som om de andre spillere blot stod og ventede på, at Bonell skulle gøre jobbet med at hente rebounds, især i angrebet, færdigt.

Det var så afgjort ikke kaninernes opfattelse af kampen der gennem hele opgøret faktisk havde godt fat i Colas.

Måske blev rutinen i så afgørende kampe udslagsgivende for kaninerne. I hvert fald tippede momentum igen over på hjemmebanen, godt bakket op af de mange fremmødte. Et run på 0-2 og Svendborg var igen i front ikke kun pointsmæssigt men også på fysikken. Den hårde match havde tæret på Randers, mere end på kaninerne og især Bonell Colas så slidt ud. Kaninerne var også dygtige til, at holde Colas på blot 3 points i 2. halvleg og det var også en afgørende faktor. Svendborg fortsatte med at presse bolden og det gav bonus samtidig med, at Greg Washington viste stor format med 11 points i de sidste 10 minutter og en mængde rebounds. Donald Rutherford og Mikkel Plannthin var sammen med anfører Mariegaard med to meget sikre straffekast, de eneste på Svendborgs hold, der scorede i sidste periode men det var nok til at kaninerne kunne trække sig ud af kampen som vindere med +10, 86-76 efter perioderne 27-15, 17-25, 20-15 og 22-11.

Der venter kamp 2 på torsdag i Randers, hvor alt endnu er åbent.

For Svendborg Rabbits blev dagens spiller Greg Washington med 28 points, 16 rebounds og 5 blocks, Donald Rutherford scorede 25 og hentede 12 rebounds, Adama Darboe havde 12 points, 8 rebounds og 6 assists, Mikkel Plannthin 11 points og 4 assists.

For Randers scorede Damien Ocanan 19 points og havde 10 rebounds, 16 til Chris Nielsen, 15 til Bonell Colas og 10 rebounds 13 points og 6 rebounds til Miguel Ortega samt 10 points til Patrick Nielsen.

Er BC Aarhus rykket ned?

21.03.2013

Da BC Aarhus i aftes tabte kamp 4 i nedrkningsspillet mod Aalborg Vikings var det samtidigt et farvel fra den bedste danske række.

Men er de nu også det?

For BC Aarhus har stadigvæk en livline tilbage og må nu håbe at der ikke er nogen hold fra 1. Division der ønsker at rykke op i BL.

I skrivende stund er 1. Divison lige ved at afslutte grundspillet og allerede i næste uge starter slutspillet. 8 hold skal kæmpe om titlen som vinder af 1. Division. Og der er kun det hold der vinder play-off der kan rykke op. Ønsker vinderen af play-off ikke at rykke op, kan pladsen gives videre til taberen af finalerne i play-off. Ønsker dette hold heller ikke at rykke op, forbliver BC Aarhus i Basketligaen 2013/14.

De 8 hold der inden sidste runde i grundserien ligger på en slutspilsplads er:

Falcon, Lemvig Basket, BMS, Virum BBK, BK Amager, Stevnsgade BBBK, Aarhus BF og Køge BBK.

BK Amager og Aarhus BF har allerede nu meldt ud at man ikke ønsker oprykning til BL.  Sidste frist for at sine "nej tak" til oprykning er den 1. april.

Nedrykningsdramaet afgjort

21.03.2013

Aalborg Vikings kunne torsdag aften sikre sig endnu en sæson i Basketligaen ved at besejre Aarhus BC på hjemmebane foran hele 725 tilskuere.

De to første kampe i bedst a 5 serien var endt med Vikings sejre, mens kamp 3 var endt med en sejr til Aarhus BC. Aftenens sejr blev sikret efter en stærk holdindsats i forsvaret og en ægte Vikingeindsats af unge Niels Koch Andreasen sidst i 4. periode.

Vikingerne starter kampen bedst og får en tidlig føring. Særligt i forsvaret står Vikingerne stærkt og BC Aarhus tvinges til flere svære afslutninger bl.a. på grund af den store serber Milan Bjegovic, der lukker feltet godt af med sin størrelse og lange arme. Også unge Benjamin Sørensen må fremhæves for sin indsats. Midt i perioden kommer Mads Rasmussen på banen og med flere stærke drives til kurven får han bragt Vikingere til en periodepause på 20-11.

2. periode starter lige så nervøst som 1. periode og det er tydeligt at mærke, at der spilles en kamp, hvor der er utroligt meget på spil. Det momentum som Vikingerne havde i 1. periode formår de ikke at få med over til 2. periode og det skyldes især en stærk indsats af BC Aarhus’ Anton Elsner og Amerikaneren Charles Funches.

Ved stillingen 28-15 tager BC Aarhus coach Pete Hoffman en timeout og det sætter for alvor gang i BC Aarhus forsvar. Vikingerne formår kun at score 7 point resten af perioden og for BC Aarhus hiver Charles Funches den ene rebound ned efter den anden og kan lægge bolden sikkert i kurven til stor frustration for de mange fremmødte tilskuere.

Stillingen er 35-28 til Vikings ved pausen. Charles Funches med 16 point og 10 rebounds er bedste mand for BC Aarhus, mens det for Vikingerne er Milan Bjegovic, der fører an med 10 point, 6 rebounds og 4 blokerede skud.

I 3. periode kommer Vikingerne nok engang sovende ud af starthullerne. Spillet er pludseligt blevet stillestående og forkrampet og det der især gav succes i første periode – at spille bolden inside til Milan Bjegovic – bliver slet ikke brugt i 3. BC Aarhus får hurtigt kæmpet sig tilbage i kampen og pludselig er 35-28 føringen vendt til 35-40. Der går hele 5 minutter før Rune Lauridsen med en spektakulær aflevering til Anthony Jones endelig får bragt Vikingerne på tavlen og Jones er manden bag hele 10 af Vikings 13 point i 3. periode, der ender hele 13-22 til BC Aarhus.

4. periode starter med stillingen 48-50 og hele hallen bobler af nervøsitet og spænding. Efter 2 minutter spillet er det igen Anthony Jones, der med en dyb 3’er kan bringe Vikings foran igen, men kampen bølger frem og tilbage, men en Vikings føring på 56-52 tvinger BC Aarhus coach Pete Hofman til at tage en timeout. Herefter er det pludselig BC Aarhus, der tager teten og midt i 4. periode bringer BC Aarhus amerikaner Randy Dezouvre udebaneholdet foran med 60-61.

Med 2 minutter tilbage af kampen er stillingen dog helt lige 66-66 inden skarpskytten Rasmus Søby bringer BC Aarhus foran med 3 point. Det skulle dog vise sig at være sæsonens sidste scoring for BC Aarhus, idet Vikings strammede grebet i forsvaret og samtidig trådte Niels Koch Andreasen og Søren Bjørn Sørensen virkelig i karakter og med vigtige scoringer af Niels Koch og rebounds af Søren Sørensen var de med til at sikre, at Vikingerne nu også er at finde i Basketligaen i sæson 2013-2014.

Bedste mand for BC Aarhus blev Charles Funches med 19 point, 15 rebounds og 4 blocks.

For Vikings var kampens spiller Milan Bjegovic, der leverede 18 point, 12 rebounds og 6 blocks.

Referat fra BL-møde

20.03.2013

Tirsdag aften blev der afholdt BL-møde i Odense.

Du finder referatet fra mødet ved at klikke her

Dansk Basketinfo - Nyt nummer på gaden

20.03.2013

Februar 2013 hæftet har netop set dagens lys.

Du kan i det nyudgivne magasin blandt andet om de kommende semifinaler i både Basketligaen og Dameligaen.

Du finder bladet ved at klikke her.

Geof Kotila takker af som head coach for Team FOG Næstved efter 5 gode år

19.03.2013

Team FOG Næstved skal have ny head coach til den kommende sæson.

Efter 5 år i spidsen for Team FOG Næstved takker GeofKotila af som head coach. En beslutning der er helt hans egen og kommer ud fra et ønske om for en periode af have mere tid til familien og sine børn. Geof Kotila har foruden head coach positionen haft en fuldtidsstilling som lærer på idrætsefterskolen EVN ved Nyborg.

Team FOG Næstved har i den femårige periode under Geof Kotila udviklet sig enormt både på banen, men også udenfor banen, hvor man i dag har et af Basketligaens stærkeste organisatoriske set up.

I den femårige periode har Team FOG Næstved deltaget i kampen om 3 DM bronzemedaljer, hvoraf højdepunktet kom i sidste sæson, hvor holdet vandt sine første medaljer i DM turneringen. Team FOG Næstved har desuden fået en sølvmedalje i pokalturneringen under Geod Kotilas ledelse.
Geof Kotila og Team FOG Næstved har haft en længere dialog om beslutningen, og parterne forventer således stadig at fortsætte samarbejdet i en eller anden form.

Direktør for Team FOG Næstved, Andreas Larsen, fortæller således: ”Det er klart, at vi har et stort ønske om at fortsætte samarbejdet i en eller anden form med Geof. Det taler vi så om nu, og vi er begge positive overfor det. Vi har haft et fantastisk samarbejde gennem 5 år, og Geof har så meget viden omkring basketball og adgang til netværk i Danmark, at det vil vi naturligvis gerne beholde, så vi kan bygge videre herfra.”

Geof Kotila fortæller om baggrunden for hans ønske om at træde ind i en anden rolle: ”Vi har bevist gennem de sidste 5 år at vi kan være med i den absolutte top i dansk basketball. Selvom den forgangne sæson var en skuffelse så kommer min beslutning om at stoppe fra det faktum at klubben og jeg har forskellige behov. Jeg er først og fremmest meget taknemmelig for den støtte fra alle de mennesker omkring klubben gennem de sidste 5 sæsoner. Andreas har bygget et stærkt fundament og jeg mener at programmet er langt stærkere end da jeg kom for 5 sæsoner siden. Team FOG Næstved har behov for og fortjener en fuldtids træner der kan tage programmet til det næste niveau og jeg er spændt over at se på hvilken rolle jeg kan have i at nå det mål.”

Team FOG Næstved har i de sidste 5 sæsoner oplevet en markant fremgang på alle områder. Selvom sæsonen 2012/2013 sluttede under forventningerne rent sportsligt, så kan klubben konstatere en fortsat stigning i tilskuertallet, en markant øget interesse for basketball og en unik sponsoropbakning. Man kan således i dag tælle hele 165 erhvervssponsorer i erhvervsklubberne, og det er faktisk unikt. Samtidig er man blevet stærkere og stærkere organisatorisk gennem perioden.

”Vi føler, at vi har et rigtigt godt ståsted. Vi har været inden i en kæmpe udvikling og på trods af en svær sæson, så kan vi se fremgang på alle andre parametre. Det betyder, at vi har en god base at komme videre fra. Vi skal nu bygge videre til fremtiden, og vores ambitioner er bestemt ikke lagt på hylden. Vi ønskeat være med helt fremme” udtaler direktør Andreas Larsen.

Team FOG Næstved har allerede nu modtaget flere spændende kandidater til head coach positionen. Rygter i basketballbranchen om head coach positionen har øget interessen. Klubben forventer således, at man kan finde en fuldgod erstatning. Den nye head coach skal bære holdet ind i fremtiden, hvor ambitionen naturligvis er at være med helt fremme i den bedste danske basketballliga.

Nedrykningsdramaet fortsætter

19.03.2013

Denne onsdag fortsætter nedrykningsspillet mellem Aalborg Vikings og BC Aarhus.

Det er blevet til kamp fire, efter BC Aarhus fik hevet en overbevisend sejr hjem i kamp tre på hjemmebanen i Århus.

Vikings var foran 2-0 i serien og kunne med en sejr have lukket nedrykningsspillet. BC Aarhus vandt uden at møde ret meget modstand, mens Vikings lignede et hold, der mente at med en 2-0 føring i serien, var det ikke nødvendigt at spille hårdt, for at vinde.

BC Aarhus udnyttede den manglende attitude hos Vikings. Dermed står der nu 2-1 i nedrykningsspillet og den fjerde kamp skal nu spilles i Aalborg Stadionhal.

BC Aarhus har hele året været et af de bedste forsvarshold i ligaen, mens det har været angrebet, der har haltet lidt. Den trend formåede Vikings at udnytte i de første kampe, hvor Århus blev holdt til henholdsvis 65 og 68 point over 40 minutter. Samtidig var der lange perioder, hvor BC havde overordentligt svært ved overhovedet at finde kurven. I kamp et var der en syv minutters periode, hvor BC kun scorede fem point, mens der i kamp to var en seks minutters periode, hvor det kun blev til to point.

I kamp tre var det meget anderledes. Selv når Århusspillerne missede, fik de tilkæmpet sig rebounden, og fik en ny chance for at score. Derfor endte de på hele 78 point, hvilket afgjorde kampen.

Head coach Mads Olesen også et klart budskab på, hvordan kamp fire skal spilles:

"Vores attitude i kamp tre var simpelthen ikke god nok og holdet skal ud og vise den attitude, der vandt os de to første kampe i serien. Vi kommer også til at spille med et publikum i ryggen, der kan bære os frem og vi vil gerne sikre dem dansk topbasket her i hallen til næste sæson på hjemmebanen."

Det kommer helt sikkert også til at hjælpe, at Milan Bjegovic og Luis Guzman igen er fri for sygdom. Især Milan Bjegovic har været vigtig for Vikings. BC har ingen spillere, der kan matche op med Bjegovics størrelsesmæssigt, hvilket gør ham uundværlig i både forsvar og angreb.

I de første kampe har Vikings vundet med sammenlagt 27 point, når Bjegovic har været på banen, men i torsdagens nederlag tabte vikingerne med hele 19 point i Milans minutter. Så med en rask spillertrup i Aalborg Vikings, er chancerne for en sejr forbedret.

Der er lagt op til endnu et tæt opgør mellem de to nedrykningskandidater og kamp fire i Aalborg Stadionhal vil du ikke gå glip af. Kanalsport vil sende kampen live på deres hjemmeside og på Kanalsports tv kanal fra klokken 18.45.

Tidligere resultater i nedrykningsspillet:
BC Aarhus - Aalborg Vikings: 84-76
Aalborg Vikings - BC Aarhus: 72-68
BC Aarhus - Aalborg Vikings: 78-61

Indbyrdes kampe i indeværende sæsons grundspil:
BC Aarhus - Aalborg Vikings: 97-90
Aalborg Vikings - BC Aarhus: 64-54
Aalborg Vikings - BC Aarhus: 77-81

Horsens IC gør det af med Team Fog Næstved

15.03.2013

I et velbesøgt Forum Horsens spillede HIC sig i aften i
semifinalen, efter er sikker sejr på 110-93 over Næstved.

Det var et Næstved hold med ryggen mod muren efter to nederlag i træk. Samtidig måtte Næstved undvære topscorer Caleb Walker der var ude med en hjernerystelse.

HIC og især Skyler Bowlin og Keane Thomann kom ud klar fra starten. De scorede HIC’s første 15 point og bragte HIC foran 15-6. Næstved ville dog ikke ligge sig ned med det samme og kæmpede sig tilbage. Det var især Quinton Doggett og Julian Mcfarlane der førte sig frem. Efter første periode var HIC foran 25-22.

Anden periode blev et festfyrværkeri af angrebsspil, mens der ikke var meget fokus på det defensive spil. Næstved havde især svær ved at styre Keane Thomann og den store amerikaner scorede efter behag. Også Darko Jukic meldte sig ind i kampen, blandt andet med et monster dunk. For Næstved fortsatte Doggett sit gode spil, men også Joe Benjamin kæmpede godt. Til sidst fik HIC en lille smule styr på forsvaret og kunne trække fra inden pausen. Ved pausen var stillingen de noget uvante cifre 61-51.

I tredje periode startede HIC forsvaret noget bedre op, og efter godt fire minutter var HIC foran med 17 point. Daniel Friedrich meldte sig for alvor ind i kampen og Thomann blev bare ved. Efter tredje periode førte HIC med 19 point og kampen virkede afgjort, og det var den også. Med seks minutter igen bringer HIC sig foran med 25 point og det ligner en ydmygelse af Næstved. De unge HIC talenter kommer på banen og Tobias Reinholdt markerer sig med et dunk og et no look pass. Også Niels Krogh kommer på banen og gør det fornuftigt. 
Det hele ender med en sikker og fortjent sejr på 110-93, og Næstved kan holde sommerferie, mens HIC kan gøre sig klar til semifinalerne mod Bakken Bears.

Bedste mand for HIC var Keane Thomann, men også Darko Jukic, Skyler Bowlin og Daniel Friedrich spillede godt. For Næstved var bedste mand Quinton Doggett, mens Joe Benjamin kæmpede godt.

For HIC scorede Keane Thomann 31 og for Team Fog Næstved satte Quinton Doggett 38 point.