Nyheder

Wolfpack tager sejr efter gyser mod EBAA

BMS Herlev Wolfpack og EBAA’s kampe er altid tætte og velspillede, det er to hold der står godt til hinanden og til dagens kamp kom begge med gode resultater i bagagen.

For Wolfpack´s spillere og stab startede weekenden med Camp´s for områdets unge børn, hvor den har stået på træning, konkurrencer, historier, leg & hygge med afsluttende basketligakamp.

Det er Wolfpack der ligger bedst ud og med et solidt tag i forsvaret hvor der reboundes og løbes hurtigt på boldovertagelserne hvor mange bidrager, fra EBAA er Nadir Alston vigtig med scoringer efter rebounds, fra Wolfpack er Mathias Seilund brandvarm med hele 12 point i perioden som slutter 27-19.

I 2 periode fortsat det flotte Wolfpack spil hvor specielt Viktor Lorentzen viser at han har lagt på i hans udvikling, sammen med Mathias Kelly der rammer alle sine 3 pointsscoringer. For EBAA er det Keane Thoman og Jonas Schaarup der igen og igen truer i posten. 28-20 og en halvlegsføring til Wolfpack på 55-39.

I 3 periode får EBAA bedre fat, begge hold tillader mange point hvor specielt Wolfpack bliver tildelt mange fejlkald der sender EBAA på linien og får bremset flowet i spillet. Specielt Keane Thomann der slutter kampen med 22 point, får sat flotte 3 pointsscoringer og afsluttet vigtige scoringer i perioden som slutter 27-33.

Man fornemmede at kampen var ved at tippe, EBAA havde momentum og ramte mange svære skud og Wolfpack trods indsatsen ikke lige kunne trække det sidste fra. Mod slutningen af kampen rammer Anton Harboe, Keane Thomann og Noah Churchill store skud der bringer EBAA helt tæt. Men hjemvendte Chanan Colman trækker vigtige fejl og viser at han er cool fra straffe med 4 sikre straffescoringer sikres sejren på 100-99 og Wolfpack tager en tæt sejr over et Århus mandskab.

Wolfpack kan slutte året af med et ganske fornuftigt regnskab hvor mange unge spillere har været i kamp. Det er blevet til 7 sejre i 13 kampe, med 2 sejre over PRO A holdene Bakken Bears og Svendborg Rabbits.

Topscorer i dagens kamp blev for BMS Herlev Wolfpack Mathias Seilund 20, Javion Blake 16 og Chanan Colman med 15 point.

For
EBAA scorede Keane Thomann 22, Noah Churchill 15, Anton Harbo 15 point.