Nyheder

Vigtig sejr til Randers Cimbria

Randers Cimbria tog torsdag aften imod Hørsholm 79ers i en sand bundgyser. For første gang i 2015 – og i regi af moderklubben – vandt Randersdrengene.

Kampen startede med hjemmeholdet i fuld kontrol, og efter 5 minutter førte hjemmeholdet 19-8. Sidste del af første quarter forløb jævnt uden de store udsving. Første quarter ender 23-12 til hjemmeholdet.

I løbet af andet quarter får Hørsholm bedre fat og kæmper sig flot tilbage i kampen og efter 5 minutter er der kontakt med Randers – stillingen 30-30. Stillingskrig og inkonsekvent spil hos værterne gør at 79ers er med ved pausen. Halvlegsstilling 41-39 til værterne.

Randers kommer bedst ud efter pausen, og holder 5-6 points afstand. Hørsholm slipper ikke taget om værterne, og efter 6 minutter er stillingen (næsten) lige 55-54 til Randers. Herfra ser randers sig ikke tilbage, og slutter 3. quarter med et 11-1 run.

Sidste quarter er helt og holdent på Randers’ præmisser, og kun få bump på vejen gør at der er minimal spænding til sidst. Randers kører sejren sikkert hjem – 91-84.

Topscorer for Randers: Chris Nielsen 28 point (7 ass.) Bo Colas 24 point (22 reb.)

Topscorer for Hørsholm: Derek Semenas 19 point