Nyheder

Ungdommens aften I Værløse

Nogle blandt de 216 tilskuere i aftenens kamp i Søndersøhallen kunne have tænkt at Værløse havde tabt allerede inden kampen startede.

Værløse tre amerikanske spillere var alle fraværende p.g.a. skader og sygdom. Så det var en meget ungt Værløsehold der gik på banen med Randers Cimbria, der gæstede Søndersøhallen som rækkens nr. 2 efter Svendborg Rabbits, og som slog Hørsholm 79ers på eget græs i lørdagens kamp.

Men det var et Værløsehold der gik frisk til sagen og kæmpede for deres chance. 1. quarter blev en jævnbyrdig affære. Begge hold holdt et lavt tempo med nogle relativt lave scoringsprocenter. Perioden endte 16-13 i gæsternes favør.

Randers startede 2 quarter i et helt andet tempo. Fuld fart frem og anført af den meget stærkt spillende Chris Nielsen og en ekstremt stærkt skydende Rasmus Søby der næsten skød 3’re i efter behag – rykkede Randers fra Værløse.

Tempoet var bare en to-tre trin højere end Værløse unge spillere kunne være med til i 2. periode. Værløses spil faldt fra hinanden og ofte blev angrebene afsluttet med hurtige dårlige skud fra distancen.

Eneste lyspunkter på Værløses hold var Victor Hjorth der spillede sin måske hidtil bedste kamp i denne sæson og så selvfølge den – som altid – hårdt fightende islænding Axel Karason.

Perioden endte 33-13 til gæsterne og 1. halvleg endte med en føring på 49-26 til Randers.

I 3. periode virkede som om gæsterne slappede lidt af og der blev sågar plads til lidt opvisningsbasket med flotte detaljer over og under kurven. Igen var det Randers Chris Nielsen som imponerede.  Perioden sluttede 26-24 til Randers- der gik ud af perioden med en solid 25 points føring.

I fjerde periode synes kampen reelt afgjort selvom Værløse prøvede at skabe momentum ved at lægge et højt pres på Randers. Værløses Peter Møller og ikke mindst Adam Holm-Weber leverede spil af høj kvalitet i 4. periode - men Randers var bare det stærkeste hold og kunne forlade Søndersøhallen med en fortjent 94-68 sejr.

Dog en mere end godkendt indsats af det meget unge hold fra Værløse.

Topscorere fra Randers Cimbria blev Chris Nielsen med 29 points, Rasmus Søby 19 points og Bonell Colas med 18 points.

For Værløse BBK scorede Peter Møller 21 points og Pabe Ba 19 points.