Nyheder

To points til Stevnsgade Supermen der besejrer Randers Cimbria

I en Nørrebrohal, som bar præg af vinterferie, hentede Stevnsgade SuperMen sin første sejr i sæsonen da Randers Cimbria blev besejret med 106-92.

1.quarter starter lidt rodet og begge hold spiller lidt nervøst, men det virker som om der er en ekstra tænding hos SuperMen i dag.

De første 3 minutter ender 9-9 og kampen er stadig meget åben, Randers Cimbria vil det dog anderledes og begynder at trække fra. Perioden ender 20-31 til Randers Cimbria og det lille hjemmepublikum sidder tilbage med en fornemmelse af, at det bliver det 22. nederlag i streg til SuperMen.

I 2.quarter er Randers Cimbria stadig spilstyrende, men SuperMen hænger dog på og får faktisk hentet 6 af de 11 points som de var bagud efter 1.quarter.

Randers er stadig foran ved periodens udgang til trods for at SuperMen vinder den 25-19. Randers Cimbria kan gå til pausen med en føring på 45-50, med en Chris Nielsen som er ved at skyde sig varm.

I 3.quarter følges holdene ad, men det er SuperMen der slipper bedst ud af perioden. Fra at have bagud med 5 points kan de rent faktisk slutte perioden med en føring på 6 points. De vinder perioden med 28-17 og det har lykkedes SuperMen, at stå så godt i forsvaret, så Randers bliver holdt under 20 point i både 2. og 3.quarter. Det skyldes især en rigtig godt spillende Davie Champangie som tager hele 19 rebounds i kampen.

I starten af 4.quarter begynder hjemmepublikum at kunne fornemme overraskelsen komme og de liver op på lægterne. Den tænding som SuperMen begyndte kampen med kommer mere og mere frem hen mod slutningen af opgøret.

De frustrerede Randers spillere begynder også at se mere og mere fortvivlede ud. SuperMen vinder også 4.quarter med 33-25 og jubelscenerne begynder at udspille sig i Nørrebrohallen, som om SuperMen har vundet mesterskabet.

Kampens topscorer blev Chris Nielsen fra Randers Cimbria med 32 points, tæt fulgt af Alonzo Brooks med 28 points fra SuperMen.