Nyheder

TFN vinder kampen om kampen om 5. pladsen

Der var på forhånd lagt op til en spændende kamp, da Randers Cimbria og Team FOG Næstved skulle mødes til aften.

Kampen var vigtig fordi Team Fog Næstved kunne med en sejr skabe luft omkring 5. pladsen i tabellen.

1. periode: Kampen startede meget lige. Team FOG Næstved var aggressive i deres spil. Holdene fulgtes tæt ad gennem 1. periode. Mads Bloch startede på Bonell Colas og ydede en god forsvarsindsats, hvor han holdt ham væk fra kurven. Mads Bloch og Caleb Walker fik dog begge hurtigt to fejl og Geof Kotila måtte skifte dem ud.

Efter 5 minutter var Team FOG Næstved foran 10-8. Perioden endte dog 19-17 til Team FOG Næstved, men Randers Cimbria blev ved at være med da de var godt skydende fra distancen.

2. periode Randers Cimbria kom bedst ud til 2. periode. Chris Nielsen og Bonell Colas fik sat lidt mere skub i offensiven, mens Team FOG Næstved i de første 2 til 3 minutter havde lidt mindre agressivitet. Ind fra bænken kom Casper Stage og scorede 11 point på kun 4 minutter, heriblandt 3 trepointscoringer. Randers bragte sig her foran med 31-22.

Team FOG Næstved levered dog særdeles spektakulær underholdning i form af tre dunks i træk. Først dunkede Quinton Doggett næsten fra straffe og bagefter lavere han to alley opps i træk. Det fik publikum op af stolene.

På trods af dette var Randers foran ved halvleg med 46-42.

3. periode Perioden var meget lige hele vejen igennem. Kendetegnende var at Team FOG Næstved var bedst på alle statistikker bortset fra scoringsprocenter. Her skød Randers Cimbria rigtigt godt fra gulvet.

Team FOG Næstved var dog suveræne i reboundspillet. Stillingen efter 3. periode var 60-54 til Randers Cimbria.

4. periode Perioden blev uhyggeligt spændende. Der var en del lækre dunks fra Team FOG Næstved, men Randers blev ved med at score og være lidt foran. Randers Cimbria forsøgte at kontrollere tempoet og komme ned i et lavere tempo, mens Team FOG Næstved prøvede at presse det i vejret. Denne taktik virkede udmærket.

Med ca. 5 minutter igen måtte Bonell Colas have en pause. Det udnyttede Team FOG Næstved til at komme foran mod Randers med et 10-0 run til stillingen 71-68. Det var herefter tæt igen og Bonell Colas kom på banen igen, men nu havde Team FOG Næstved fået et lille forspring. Kort før tid måtte Bonell Colas igen ud, men Randers Cimbria kæmpede videre. Team FOG Næstved var foran af to omgange, men begge gange scorede Randers Cimbria 3 point. Først ved at Mads Bloch lavede en meget dum fejl, der sendte casper Stage på straffelinjen, hvor han scorede 3 stk. i træk. Derefter var Team FOG Næstved igen foran med 3 point, men som ventet scorede Chris – jeg gør det lige igen – Nielsen endnu en 3 point scoring od udlignede til 77-77 med 20 sekunder igen. Alex Murphy holdt tiden og lavede noget samspil med Caleb Walker som angreb kurven og afleverede bolden ud til Alex Murphy, der med 3 sekunder tilbage satte den afgørende scoring til slutresultatet 80-77 (19-17, 23-29, 12-14, 26-17)  til Team FOG Næstved.

Topscorer: Team FOG Næstved, Caleb Walker 18 point og Randers Cimbria, Bonell Colas 22 point