Nyheder

TFN besejrer Rabbits med mindst mulig margin

Kampen om at hænge på i toppen af BL var på spil da Team FOG Næstved tog imod Svendborg Rabbits i dagens kamp. Og samtidigt var det TFN`s første hjemmekamp i lang tid, idet Næsvedhallen i det meste af december måned havde lagt gulv til et veloverstået VM i håndbold.
Svendborg kom bedst fra start i årets sidste kamp i 2015. Det virkede i starten af perioden som om, at Svendborg var mere træfsikker en Team Fog Næstved.

Team Fog Næstved kæmpede sig dog flot tilbage og via gennemspillede angreb og et par lange 3'ere bragte Team Fog Næstved sig foran midt i perioden. Ikke nogen stor føring, så Svendborg havde ikke problemer med at indhente føringen, så stillingen var lige ved periodens slutning, 20-20.


2. periode begyndte med en hæsblæsende start, dog uden mange scoringer (3-4, da halvdelen af perioden var spillet).

Svendborg tog herefter lidt afstand (4 point), men Team Fog Næstved kom tilbage, men på periodens sidste skud bragte Svendborg sig foran med 3 point ved pausen.

En spændende 2. halvleg var i vente for de 1736 tilskuere som var på plads.

Team Fog Næstved startede 3. periode med bolden, men det forvaltede holdet dårligt. Bolden blev smidt væk, og Svendborg øgede sin føring.

Men det vækkede måske Team Fog Næstved, som midt i perioden bragte sig foran med 5 point. Svendborg lod sig dog ikke slå ud og kom flot tilbage, så holdet kun var bagud med 1 point ved periodens slutning.

De sidste 10 minutter startede hektisk - det kunne mærkes, at kampen spidsede til. Begge hold var meget koncentrerede, uden at det dog resulterede i mange scoringer.

Holdene fulgtes ad i den første halvdel af perioden, hvorefter Team Fog Næstved fik en gylden periode, hvor holdet bragte sig foran med 5 point med 4:07 tilbage af kampen.

Svendborg kom igen flot tilbage og bragte sig foran med 1 point, inden det lykkedes for Team Fog Næstved at score 2 point og forsvare denne 1 pointføring kampen tiden ud. Slutresultatet blev 70-69 (20-20, 12-15, 22-18, 16-16).

Topscorer for Team Fog Næstved blev Caleb Walker med 23 point mens Antonio Porta scorede 16 point for Svendborg Rabbits.