Nyheder

TFN besejrer EBAA stort

Team FOG Næstved vandt her til aften en pligtsejr over PRO B-holdet fra EBAA.


Slutresultatet blev 86-50 (24-12, 19-14, 23-15, 20-9).

Team Fog Næstved fik en god start på peroden og bragte sig hurtigt foran med 6-0. men så var det som om, at Team Fog Næstved gik i stå scoringsmæssigt. Spillet var godt nok, men scoringerne udeblev. Det ændrede sig, da halvdelen af peroden var spillet. Team Fog Næstved gik fra 6-4 til 18-6 i løbet af et par minutter, og denne føring holdt perioden ud.

2. periode fik en rodet start med mange forsøg, men få scoringer. Det ændrede sig midt i perioden, hvor begge hold fik bolden i kurven - Team Fog Næstved flere gange end EBAA. Det resulterede i, at Team Fog Næstved trak fra til en sikker føring med 17 point ved pausen, 43-26.

EBAA kom bedst fra start i 3. periode og fik reduceret Team Fog Næstveds føring. Det vækkede Team Fog Næstved, og da halvdelen var spillet, førte Team Fog Næstved med 20 point.

EBAA lod sig dog ikke gå på af dette og reducerede Team Fog Næstveds føring. Holdene skiftedes herefter til at score, men ved periodens slutning havde Team Fog Næstved dog øget sin føring til 25 point inden de sidste 10 minutter.

Spændingen inden sidste periode var for så vidt gået fløjten, men det bar intensiteten dog ikke præg af. Men scoringerne – især fra EBAA’s – var ikke imponerende. 10-4 da halvdelen af perioden var spillet. Denne føring blev udbygget resten af perioden til en sikker og fortjent sejr på 36 point.

Topscorer for Team Fog Næstved blev Carlos Mateo med 21 point. For EBAA scorede Keane Thoman 14 point.