Nyheder

Team FOG vinder over Rabbits i duellen om 3. pladsen

Der var vigtige point på spil i dagens kamp mellem Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits. Vinderen af kampen ville hvis 3. pladsen i grundserien bibeholdes fået en kvartfinale modstander fra PRO B.

Begge hold fik en god start på kampen. Det kunne fornemmes, at det var en vigtig kamp.

Første halvdel af perioden var ikke præget af mange scoringer. I midten af perioden trak Team Fog Næstved fra til en 14 pointføring ved periodens slutning. Det kneb i den grad for Svendborg at score – kun 3 point i 2. halvdel af perioden taler sit tydelige sprog.

Svendborg kom stærkt ud til 2. periode og reducerede Team Fog Næstveds føring. Nu var det Team Fog Næstveds tur til at have svært ved at score, så Team Fog Næstveds føring skrumpede.

Team Fog Næstved kom til chancer, men bolden ville ikke i kurven. Kun 2 point i de første 5 minutter af perioden. Det, der så godt ud for Team Fog Næstved ved periodens start, var nu ved at smuldre.

Team Fog Næstved fik stoppet blødningen, og holdet fik også bolden i kurven, så holdet igen kunne udbygge sin føring, så de 2 hold kunne gå til pausen med en føring på 9 point, 39-30.

Det blev en flot start på 3. periode af Team Fog Næstved, som i løbet af knap 3 minutter havde bragt sig foran med 19 point. En overraskende udvikling. Så kom der lige et par hasarderede forsøg på smart basket fra Team Fog Næstveds side. Det lykkedes ikke, og straks var Svendborg klar til at gribe chancen.

Team Fog Næstved fik dog igen stoppet blødningen og bragte sig foran med 20 point. Føringen holdt stort set resten af perioden, idet Team Fog Næstved førte med 19 point inden sidste periode.

Svendborg kom igen godt ud til de sidste 10 minutter med glød og ild i øjnene, og holdet reducerede Team Fog Næstveds føring. Men igen igen - Team Fog Næstved kom tilbage på sporet og bragte sig igen sikkert foran. Holdet vandt en sikker og fortjent sejr med 21 point. Slutresultatet blev 95-74.

Team Fog Næstved satte sig med sejren derfor indtil videre på 3. pladsen i grundspillet.

Topscorer for Team Fog Næstved blev Jordan Mathews med 26 point For Svendborg Rabbits blev det Enouma Ebinum med 13 point.