Nyheder

Team FOG Næstved vinder stort over Wolfpack

Skulle Team FOG Næstved holde Hørsholm 79ers bag sig i kampen om 3. pladsen i grundserien i BL, ja svaret kravet til dagens opgør mod Wolfpack meget simpelt. Alt andet end en sejr kunne ikke accepteres.

Det blev da også til den forventet sejr. Slutcifrene blev 111-73 (32-16, 27-18, 32-17, 20-22) i kamp hvor der var masser af spilletid til holdets unge danske spillere.

Team Fog Næstved kom bedst fra start med 2 hurtige scoringer. Men derefter blev det noget rodet fra begge holds side inden hjemmeholdet igen fik styr på kampen.

Hjemmeholdert Philip Hertz var forrygende i perioden og scorede alene 18 point. Philip ser klar ud til landskampen på torsdag mod Albanien.

Efter en god start af Wolfpack på 2. periode gik det pludselig stærkt den anden vej. Det var som om, at Team Fog Næstved scorede, som det passede holdet. Det medførte, at Team Fog Næstved øgede sin føring støt og roligt fra 16 point efter 1. periode og førte med hele 59-34 ved pausen.

Team Fog Næstved fortsatte, hvor holdet slap ved pausen, og det samme gjorde Philip Hertz, som ganske enkelt var forrygende i denne kamp. Hvis landsholdet alene skulle udtages på baggrund af denne kamp, er der ingen tvivl om, at Philip Hertz ville væres selvskreven.

Det kan godt være, at Team Fog Næstveds føring var på en lidt billig baggrund, men det skal ikke tage noget fra Team Fog Næstveds spil, som var meget koncentreret gennem hele kampen. Holdet ser ud til at have fundet formen her kort før slutspillet begynder.

Det skal også nævnes nævnes, at Team Fog Næstved var uden Chris Gabriel og Devin Daly, men de unge spillere, som erstattede dem, gjorde det fint i de perioder, de var på banen.

I begyndelsen af 4. periode var der ikke så mange scoringer fra nogen af holdene. Mest af alt blev der byttet point, men det lykkedes dog for Wolfpack at vinde perioden med 2 point. Men true Team Fog Næstveds sejr kunne Wolfpack ikke i dag, hertil var der simpelthen klasseforskel.

Topscorer for Team Fog Næstved blev Philip Hertz med 31 point. For Wolfpack scorede Durrell Vinson 32 point.