Nyheder

Team FOG Næstved vinder sikkert over Horsens IC

Torsdagens kamp i BL gav en klar sejr til Team FOG Næstved over Horsens IC der virkedes som om at tankerne var på lørdagens pokalfinale.

Sejren blev på 101-84 (31-17, 19-26, 25-21, 26-20).

En hæsblæsende 1. periode, som startede som et mareridt for Team Fog Næstved. Ingen scoringer de første 3 minutter. Til gengæld scorede Horsens, og holdet bragte sig foran med 7-0.

Og ikke nok med det - Team Fog Næstved kunne ikke score i åbent spil, og holdets første 5 point var på straffekast. Team Fog Næstved var konstant bagud de første 7 minutter, og man havde bange anelser på Team Fog Næstveds vegne.

Men så kom vendepunktet – hvordan vides ikke. Men Team Fog Næstved gik med et 19-0 run fra 12-17 til 31-17 ved periodens slutning. En utrolig vending på kampen.

Horsens startede 2. periode, som holdet gjorde i første periode – 6-0 i løbet af et par minutter. Team Fog Næstved fik dog gang i scoringen og holdt fast i føringen, selv om den, da halvdelen af perioden var spillet, var skrumpet til 9 point.

Også denne periode blev spillet i et hæsblæsende tempo, som var medvirkende til nogle fejl fra begge holds side. Mod slutningen af perioden dalende Team Fog Næstveds føring, så holdet kunne gå til pausen med en føring på 7 point.

Team Fog Næstved startede 3. periode bedst og scorede de 5 første point. Horsens kom dog hurtigt tilbage, hvorefter holdene fulgtes ad scoringsmæssigt.

I midten af perioden lykkedes det for Team Fog Næstved at trække fra til en 16 pointføring, men så gik holdet i stå scoringsmæssigt, og Horsens halede igen ind på Team Fog Næstveds føring. Mod slutningen af perioden kom Team Fog Næstved igen på scoringstavlen, og inden sidste periode førte holdet med 11 point.

Horsens halede fra starten af 4. periode ind på Team Fog Næstveds føring – 6 point nåede den ned på.

Team Fog Næstved svarede dog godt igen og udbyggede igen sin føring. Spændingen var intakt selv med en Team Fog Næstved-føring på 15 med halvdelen af perioden tilbage.

Denne føring blev dog ”stille og roligt” fastholdt, så det på papiret så ud til en nem sejr til Team Fog Næstved. Det var det ikke – men en fortjent sejr på 17 point blev det.

Topscorer for Team Fog Næstved blev Jordan Mathews med 29 point. For Horsens IC scorede Darryl Tucker med 26 point.