Nyheder

Team FOG Næstved ude efter nederlag til Svendborg Rabbits

Bagud 2-0 i kvartfinaleserien var Team FOG Næstved pisket til at vinde over kaninerne fra Sydfyn for at holde liv i serien.

Et nederlag og sæsonen ville være slut.

Team Fog Næstved kom OK fra start i 1. periode og havde en føring på 8 point, da halvdelen af perioden var spillet. Men det var jo set før, at Team Fog Næstved havde formøblet en føring. Og bedst som det gik godt for Team Fog Næstved, kom Svendborg tilbage i perioden og bragte sig foran ved periodens slutning.

Team Fog Næstved var indhentet tidligere end de 2 første kampe i kvartfinaleserien.

Svendborg scorede først i 2. periode, men derefter kom Team Fog Næstved i gang og bragte sig foran med 5 point. Men det var en stakket frist. Svendborg kom flot tilbage i kampen, og holdet rundbarberede Team Fog Næstved i midten af perioden. Svendborg bragte sig foran med 6 point, og den føring blev udbygget til 7 point ved periodens slutning.

Nu var det for alvor oppad bakke for hjemmholdet.

Team Fog Næstved fik en god start på 3. periode og halede ind på Svendborgs føring. Skulle det lykkes at få kontakt og skabe håb om en 4. kamp. Det skulle det desværre ikke. Svendborg trak igen fra til en komfortabel føring mod et mere og mere modløst Team Fog Næstved-hold, som så ud til, at man bare ønskede, at sæsonen var slut.

Svendborg udbyggede sin føring til 9 point ved periodens slutning og nu lignede gæsterne klart et semifinalehold.

Så var det sidste udkald for Team Fog Næstved der gik ind til 4. periode og man kom også bedst fra start. Men igen - Svendborg var på dagen, som i de øvrige kampe klart bedre end Team Fog Næstved.

Pludselig fik Team Fog Næstved dog momentum og under øredøvende jubel blev Svendborgs føring reduceret til 2 point. Men så sænkede Antonio Porta så en dyb dyb 3'er, og så var ballet forbi for Team Fog Næstved. Føringen blev mod slutningen af kampen udbygget til en sejr på 6 point, 91-97 (25-26, 19-25, 23-25, 24-21).

3-0 i kampe til Svendborg og tillykke med semifinalepladsen.

Topscorer for Team Fog Næstved blev Patrick Onwenu med 21 point. For Svendborg Rabbits scorede Nana Harding 27 point.