Nyheder

Team FOG Næstved tog afsked med den gamle Næstvedhal med manér

Team FOG Næstved kunne med en sejr over Stevnsgade SuperMen holde tridt med mestrene fra Horsens IC i toppen af BL, mens SuperMen med en sejr kunne komme et skridt nærmere midterfeltet.

Men TFN viste sig fra kampens start at være en for stor mundfuld for københavnerne og kunne sikre sig en sejr på 92-70 (21-15, 24-17, 26-16, 21-22).

Gæsterne fik en overraskende start, idet Stevnsgade i løbet af de første par minutter bragte sig foran med 6-0, hvilket i høj grad skyldtes mange brændte muligheder fra Team Fog Næstveds side.

Men så tog Chris Gabriel fat med flere flotte scoringer og bragte dermed Team Fog Næstved tilbage i perioden. Da halvdelen af perioden var spillet var stillingen helt lige, men i 2 halvdel af perioden bragte Team Fog Næstved sig foran og kunne slutte de første 10 minutter foran med 6 point.

I 2. periode fik Stevnsgade igen den bedste start, men det varede ikke længe før at hjemmeholdet og specielt Troy Franklin trådte i karakter med flotte scoringer og mange assist.

Stevnsgade kunne ikke svare igen og ved pausen var TFN for med 45-32 og kampen syntes allerde afgjort.

I modsætning til de 2 første perioder var det Team Fog Næstved der kom bedst fra start efter pause-teen og ret hurtigt forsvandt den sidste lille spænding ud af kampen.

Hjemmeholdet udbyggede sin føring til 23 point inden sidste periode, og der var vist ingen, som var i tvivl om, hvem der ville vinde kampen.

Stevnsgade fik igen den bedste start på perioden og halede ind på Team Fog Næstveds ellers sikre føring, så den skrumpede ind til 15 point men hjemmeholdets sejr var aldrig i fare.

Topscorer for Team FOG Næstved blev  Caleb Walker med 20 og Christopher Gabriel med 14 point. For Stevnsgade SuperMen scorede Alonzo Wayne Brooks III 21 og Adrian Moss 19 point.