Nyheder

Team FOG Næstved`s coach i karantæne

Team FOG Næstved må i sin næste kamp i BL undvære sin normale headcoach, Bogdan Karaicic.

Bogdan blev i torsdagens dk4 kamp mod Randers Cimbria, indberettet af kampens dommere efter slutfløjtet.

Indberetningerne fra kampens 3 dommere har resulteret i at Bogdan af DBBF`s Turnerings- og Dommerudvalg er blevet idømt 1 spilledages karantæne.

Karantænen løber til og med den 24. november, umiddelbart efter at Team FOG Næstved har mødt Bakken Bears på udebane.