Nyheder

Team FOG Næstved havde besvær med Værløse BBK

I årets først kamp på hjemmebanen i Næstvedhallen, tog Team FOG Næstved i mod Værløse BBK, som viste sig at være kommet til Sydsjælland for at spille med om sejren.

1. periode 18-20: Team Fog Næstved tog imod Værløse, og begge hold viste stor spillelyst fra kampens start.

Det blev en lige periode, hvor Team Fog Næstved var i teten det meste af tiden. Alligevel lykkedes det Team Fog Næstved at smide en føring væk, således at perioden blev vundet af Værløse med 2 point.

2. periode 38-46: Perioden startede som en fortsættelse af første periode, hvor Værløse kom bedst fra start. ja ikke nok med det - holdet trak også fra til en komfortabel føring, som det ikke lykkedes for Team Fog Næstved at indhente.

Værløse kunne derfor gå til pausen med en føring på 8 point. Det så grimt ud for Team Fog Næstved.

3. periode 54-55: Team Fog Næstved fik en god start på perioden med 2 hurtige scoringer, så der var lige ved at være kontakt.

Værløse svarede dog godt igen, så holdet kunne beholde sin føring. Med 4 minutter tilbage af perioden lykkedes det for Team Fog Næstved at udligne Værløses føring, Men endnu en gang trak Værløse fra, men ikke så meget, så Værløse var kun foran med 1 point inden sidste periode og kampen var stadigvæk helt åben.

4. periode 68-65: Perioden kan beskrives med et ord: Hektisk.

En spændende periode, men ikke særlig velspillet. Ingen af holdene scorede særlig meget - det havde mest karakter af at bytte point.

Med 1 minut tilbage af kampen var stillingen helt lige.

Team Fog Næstved scorer, Værløse brænder og begår fejl, som giver hjemmeholdet 2 straffekast. Holdet scorer på det ene. 68 - 65 til Team Fog Næstved med 13 sekunder tilbage af kampen og Værløse med bolden.

Team Fog Næstved holdt stand og vandt med 3 point.

Topscorer for Team Fog Næstved blev Milan Stanojevic med 28 point, mens Drew Maynard scorede 23 point for gæsterne.