Nyheder

Team FOG Næstved åbner kvartfinaleserien mod Svendborg Rabbits med sejr

Første kamp i kvartfinaleserien blev sat i gang i forventning om en spændende kamp. Og spænding var der i første del af perioden, men så trak Team Fog Næstved støt og roligt fra til en sikker føring ved periodens slutning.

Undervejs var der blevet disket op med godt spil og spektakulære scoringer under øredøvende larm fra publikum på lægterne.

Team Fog Næstved kom godt fra start i 2. periode, og i løbet af kort tid var føringen udbygget. Det så godt ud for Team Fog Næstved – og det blev det ved med. Spillet var i topklasse, og det så ikke ud til, at Svendborg havde dagen, hvor holdet kunne byde Team Fog Næstved trods.

Team Fog Næstved førte med 25 point ved pausen, og det så ud til, at den kamp var afgjort.

I 3. periode var det Svendborg, der kom bedst fra start, og ikke mindst takket være Mikkel Plannthin, som virkelig viste klassen, halede Svendborg ind på Team Fog Næstved. Team Fog Næstveds røring blev mindre og mindre til stor glæde for Svendborgs fans.

Team Fog Næstveds føring inden sidste periode var reduceret til 19 point.

En spændende 4. periode var i vente.

Team Fog Næstved kom i problemer fra periodens start, da det ikke lykkedes for holdet sat ramme kurven. Derfor kom Svendborg nærmere og nærmere, og med godt 3 minutter tilbage af kampen var føringen skrumpet til 14 point.

Spændingen var intakt, og det blev den ved med at være resten af kampen. Det lykkedes for Team Fog Næstved at ride stormen af, men stor ros til Svendborg, som på trods af at være bagud med 25 point ved pausen stadig spillede sin chance.
Team FOg Næstved vinder kampen med 93-78 (23-14, 35-19, 21-27, 14-18) og bringer sig forian 1-0 i bedst á 5 serien.

Topscorer for Team Fog Næstved blev Kazembe Abif med 22 point. For Svendborg Rabbits scorede Mikkel Plannthin 29 point.

Kamp 2 i serien spilles på torsdag den 22. marts 2018 kl. 19:00 i HK Midt Arena i Svendborg.