Nyheder

Tæt kamp i Nørrebrohallen

Sidste kamp før julepausen og Stevnsgade Copenhagen var opsat på at få sæsonens første sejr da EBAA gæstede Nørrebrohallen. Og indtil de sidste 7-8 minutter så det også meget lovende ud for hjemmeholdet.

Begge hold spillede fra starten intenst og med god energi. Det var seværdig basketball som de cirka 300 tilskuere var vidne til i Nørrebrohallen.

EBAA har gode kræfter på holdet. Specielt Marius Sørensen var her, der og alle vegne med 6 assists, 6 rebounds og 8 pts. Simon Niedhardt blev topscorer for EBAA med 19 pt. David Kristensen var som sædvanlig en magtfaktor man ikke kan ignorere. 

For Stevnsgade Copenhagen Basketball var Stefan Jevric igen involveret i næsten alt. 23 pts og dermed kampens topscorer. Boris Vukicevic skød 4/6 fra 3’eren og havde 6 flotte assists. Generel god holdindsats, men i de afgørende minutter svigter psyken og troen på sejr.

En tæt kamp hele vejen igennem ender med en sejr til ABAA på 78-83 (17-22, 27-22, 15-19, 19-20).

Stevnsgade ser nu frem til at få Jeremy Wilsons licens klar og mon så ikke at der sker gode ting når den amerikanske forward er klar til kamp.

Næste kamp for Stevnsgade Copenhagen er den 29. december hvor brandvarme Horsens IC gæster Nørrebrohallen. EBAA spiller sin næste kamp den 30. december hvor holdet får besøg af ligeså brandvarme Randers Cimbria.