Nyheder

Tæt kamp i Nørrebrohallen

Fredag aften fik Copenhagen Basketball fornemt besøg af Bakken Bears, der til aftenens kamp ikke stillede op med Ryan Evans. Bakken havde om onsdagen været en tur i Finland i forbindelse med FIBA Europe Cup.

Copenhagen Basketball er i en forandringsperiode med et nyt trænertem og en ny basket-filosofi. Head coach Kostka Palarde vil have mere tempo og mere fokus på forsvar. Og begge ting lykkedes i kampen, som blev overraskende tæt og blev overværet af 319 tilskuer.

Baakken Bears lagde ud med en stærk startopstilling med Galloway, Jukic, Efianayi, Diouf og Ongwae. Copenhagen startede med Burke, Rajovic, Bakic, Mitrovic og Jevric. Bakken lagde tempoet højt og kom foran 9-19 efter 6 minutter. Men Copenhagen hang i og spillede stærkt i begge ender. Michel Diouf var periodens bedste spiller - masser af rebounds, en treer og stærke moves under kurven. Efter 8 minutter kommer Copenhagens Alonzo Brooks på banen, og han er kommet for at spille. Han når 7 point inden 1. quarter løber ud og Filip Rajovic laver en buzzerbeater. 18-24 til Bears.

2. quarter starter som 1. quarter sluttede. Alonzo Brooks med en treer. Copenhagen kun nede med et point. Der er noget galt! Denne kamp burde ikke være så lige. Copenhagen Basketball spiller med overskud og intensitet og Bakken Bears ser langsomme ud og de er uskarpe på alle skud - 51% på straffe taler sit eget sprog. Head Coach Kostka vil meget gerne have flere spillere i rotation og nyindskiftede Marius Kasiulevicius kommer på banen og sætter også en treer. En tydelig glad Marius spiller en flot kamp.Bakkens David Tinsley Efianayi Jr. holder Bakken inde i kampen og er den eneste Bakkenspiller der spiller motiveret. Han er her, dér og alle vegne. Copenhagens unge talent, den 211cm høje David Jovanovic, kommer på banen og spiller flot. Gode rebounds og forsvar. Alle Copenhagen-spillere har nu været i rotation. 2. quarter slutter 42-46. Nørrebrohallen koger.

Alle forventer, at Steffen Wich har givet sit hold en ordentlig opsang i halvlegen og at vi vil se et helt andet Bakkenhold i 3. og 4. periode. Men det sker ikke. Bakken er fortsat ufokuserede og Copenhagen lugter blod. Trioen Filip Rajovic, Stefan Jevric og Patrick Burke er farlige - Patrick og Filip kommer til kurven og Stefan griber rebounds og disker op med lækre assists. Adama Darboe forsøger at styre tropperne og det lykkedes til dels. Bakken får dog lavet et lille forspring på 10 point, som holder igennem perioden.

4. quarter bliver en gyser. Copenhagen lægger yderligere pres på. Patrick Burke pereeser sine holdkammerater til det yderste. Han sætter tempo og intensitet. Stefan Jevric gør det flot og sænker en treer.  Copenhagen haler ind og efter 3 minutter er forspringet kun på 3 point. Bakkens unge Anton Harbo gør en flot profil. Han kæmper, styre spillet og kommer til kurven. Stor respekt!. Copenhagen kommer i fejlproblemer om må sende både Igor Bakic og Stefan Jevric på tidlig weekend. Trods en spændende afslutning, der godt kunne have præsenteret århundrets største overraskelse i Basketligaen, går Bakken af med en sejr på 87-93.

Topscorer for Copenhagen Basketball blec Patrick Burke med 29 point. Rigtig flot kamp af ham - masser af energi og et kanon dunk. Filip følger lige efter med 22 point og er på banen i hele 36 minutter. Stefan Jevric griber 8 rebounds og laver 5 assists.

For Bakken Bears har David Tinsley Efianayi Jr. 21 points og Darko Jukic og Michel Diouf tager begge 8 rebounds.

Holdfejl blev 30 - 15, hvilket vidner om et Copenhagen hold er kæmpede med næb og klør.

Kampens overraskelse var uden tvivl Anton Harbo og guard-duoen fra Copenhagen, Frederic Filsoof og Neso Mitrovic, som spillede overbevisende overfor Darboe og Lærke.

Kampens spiller blev Mr. Patrick Burke, der dominerede under kurven og holdt Copenhagen helt inde i kampe. Nogle gange kan selv et nederlag føles som en lille sejr.