Nyheder

Svendborg slår svækket Randershold

Onsdag aften lagde Arena Randers gulv til Basketligaopgøret mellem Randers Cimbria og Svendborg Rabbits. Gæsterne har haft en solid start på sæsonen, hvorimod Randers har mødt en del udfordringer.

Randers spiller uden Charlie Burgess (skade) og Chris Nielsen (karantæne), hvilket uden tvivl hæmmer hjemmeholdet.

Første q starter med 4 ubesvarede point til Svendborg. Randers spiller egentlig fint angrebsspil, men bolden vil ikke i. Randers overvinder den list hektiske start, og stillingen er 9-9 efter godt 4 minutter. Svendborg presser Randers hårdt, men kronjyderne holder stand. 17-17 med 2.20 igen. De sidste minutter af første q, bølger kampen frem og tilbage med skiftende føringer. Randers trækker det længste strå og fører 24-23 efter de første 10 minutter.

Randers kommer ikke rigtig i gang efter den korte pause. To turnovers og brændte skud vinder ikke kampe...Svendborg udnytter situationen og vinder de første små to minutter 6-0.

Randers er helt på hælene. Svendborg lukker ned i forsvaret, og med 6.24 igen er stillingen 26-38. Timeout Randers. Randers kommer stærk ud af timeouten, og laver 4 hurtige. Svendborg tager timeout. 5.41 igen. Kampen bølger frem og tilbage, men stadig med Svendborg oppe med 8-10 point.

Intensiteten er høj i begge ender. Svendborg har overtaget og fører 43-52 efter første halvleg.

Efter pausen er tempoet gået en anelse ned. Randers får henter lidt af kabinernes forspring, men en flok skydegale spillere får hurtigt spoleret festen. Halvvejs i 3. q er Svendborg atter foran med 9.

Randers forsøger at sætte tempoet højt, men trods anstrengelserne er det stadig gæsterne der har overhånden, hvor Møller, Aaris og Ingram er toneangivende bag 3’eren. Svendborg fører 59-73 inden sidste q.

Randers åbner med 2 hurtige, men Svendborg svarer igen 2*3. Stan Brown med angrebsteknik og en efterfølgende teknisk fejl giver Svendborg en føring på 61-81 efter kun 2.30.

Midt i 4. q er set tydeligt, at Randers har indset nederlaget. Det giver tid til nogle af bænkspillerne, og en mere flydende kamp for hjemmeholdet. Svendborg benytter også lejligheden til at give den tidligere Randersspiller “Moose” et par minutter.

Svendborg vinder kampen 76-96.

Kampens topscorer for Randers blev Brantley Bynum med 20 point. For Svendborg Rabbits scorede Svendborg J. Ingram 22 point