Nyheder

Svendborg Rabbits udligner til 2-2

Med en sejr i aftens kamp mod Svendborg Rabbits kunne Randers Cimbria indløse billet til semifinalerne, mens en nederlag ville holde liv i Svendborg Rabbits.

Svendborg måtte, ligesom sidste kamp, undvære deres profil Zachery Charles, mens Dee Franklin nu var tilbage for hjemmeholdet, efter at have siddet ude med en skade i den seneste kamp.

Randers kommer bedst fra start, mens kaninerne fra Fyn har svært ved at få bolden i kurven. Dog hænger udebaneholdet ved, og Cimbria har svært ved at trække fra. Dog får hjemmebaneholdet et lille run i slutningen af første periode. Charlie Burgess er især varm fra distancen, og har 3 3'er efter første periode. Første periode ender 20-15 til hjemmeholdet.

Gæsterne kommer bedst ud til anden periode, hvor især Sebastian Åris forsøger at pumpe energi i holdet. Samtidig har Randers svært ved at holde Jacob Enevold ude af feltet, mens Mikkel Plannthin rammer nogle svære skud.

Hjemmebaneholdet vil dog ikke lade kaninerne trække fra. Chris Nielsen tager holdet på sine skudrer, hvorved han slutter med 17 point ved halvleg. Svendborg vinder dog stadigvæk perioden 19-20, hvilket giver en pauseføring til hjemmeholdet på 39-35.

Igen i tredje periode er det Svendborg, der kommer bedst. Svendborg tager hurtig føringen, men hjemmeholdet forsøger at holde fast. Begge hold kommer dog i fejlproblemer efter 5 minutter, hvilket gør gæsterne lidt passive i forsvaret. Dette åbner for hjemmeholdets angreb, som hurtigt får nogle nemme scoringer. Svendborg tager dog hurtigt en timeout, og får snakket tingene igennem. Her kommer gæsterne ud med masser af energi, hvor især Mikkel Plannthin igen scorer nogle flotte scoringer. Svendborg vinder perioden 20-31.

Fjerde periode er igen meget intens og rodet. Momentum fortsætter hos Svendborg, og hjemmebane holdet har igen svært ved at holde ved. Randers får gode muligheder tæt på kurven, og trækker igen en del fejl på Svendborg. Hjemmeholdet har dog svært ved at ramme i kurven fra linjen, og slutter kampen med at skyde 53% fra straffelinjen.

Generelt har Randers svært ved at spille mod Svendborgs fuldbanepres. Derrick Wilson får en teknisk fejl i slutningen af kampen, hvorpå Randers har muligheden for at komme tilbage i kampen. Chris Nielsen scorer dog ingen af straffekastene.

Hjemmeholdet vinder dog fjerde periode 23-20, men må se sig besejret med 82-86. Hermed venter en alt afgørende 5. kvartfinale på torsdag i Svendborg.

Topscorer for hjemmeholdet er Chris Nielsen med 26 points, mens Svendborg topscorer bliver Mikkel Plannthin med 22 points.

Foto er leveret af ”Tom Andreasen – Fotografi".