Nyheder

Storsejr til Bears i Aalborg

Et Aalborg Vikings mandskab uden Mike Dejworek og Benjamin Sørenesn formåede at score lige knap 100 point imod de forsvarende danske mestre, men da mestrene samtidig scorede 22 mere end 100 blev det til en storsejr til de forsvarende danske mestre.

Et Bakken Bears mandskab med 5 spillere over 2 meter havde en nem aften i Aalborg med Søren Sørensen på 196 cm som højeste mand for Vikings. Bakken Bears førte fra 1. minut og så sig ikke tilbage resten af kampen.

Nick Okorie var den helt store profil i kampen og scorede 33 point, men også Brandon Bjerre havde en sjældent god kamp med 15 point og 11 rebounds. For Bakken Bears var Thomas Lærke bedste mand med 18 point.

Bakken Bears får en tidlig føring på 1. periode anført af en velspillede Thomas Lærke. Godt forsvar fra især Alassan Touray får dog Vikings bedre med i kampen til stillingen 10-13. 2 tidlige fejl til Kasper Serritzlew får hurtigt de ”små” Vikinger i problemer og Bakken med et 5-0 run inden Vikings tvinges til at tage kampens første timeout. Herefter bølger kampen frem og tilbage og ender med en 21-28 føring til Bakken Bears.

I 2. periode kommer Bears bedst fra start og får udbygget føringen. Vikings holder sig dog fint inde i kampen i starten af perioden og særligt Søren Sørensen gør det godt med flere gode rebounds.

Ved stillingen 28-36 må bjørnen dog gå ud med 2 fejl og pludselig er stillingen 30-46 og Bjørnen må igen på banen. Bears fortsætter dog deres run, hvor især en bradvarm Thomas Lærke gør det godt. Vikingerne kan ikke hamle op med Bears’ fysik og højde og ved slutningen på 1. halvleg er stillingen 37-63.

Inden 3. periode har både Søren Sørensen og Kasper Serritzlew 3 fejl, og Bears har det igen nemt under kurven. Brandon Bjerre og Nick Okorie med fine aktioner holder Vikings lidt inde i kampen, men de kan ikke forhindre, at Bears får udbygget føringen, og efter 4 minutter spillet er stillingen 48-75 og efter yderligere 4 minutter er stillingen 59-87, hvorefter Søren Sørensen må gå på bænken med sin 4. fejl, hvilket giver debut til Sebastian Sebolewski. 63-94 slutter 3. periode.

Trods en kæmpeføring til Bears er det et tændt Vikingemandskab, der gå på banen i 4 periode og især Nick Okorie er dominerende og får reduceret Bears føringen til 68-96 efter et par flotte scoringer. Vikings ender med at vinde 4. periode 34-28 og dermed et kampresultat på 97-122.