Nyheder

Stor sejr til Horsens IC over BK Amager

Første hjemmekamp for HIC i denne sæson var set meget frem til af tilskuerne, for holdet havde 3 nye spillere med og ikke mindst en ny coach. Og at modstanderne var BK Amager, der havde tabt holdets første kamp, gjorde ikke interessen fra tilskuerne mindre, så der var fyldt godt op i Forum Horsens.

At det skulle blive en storsejr til HIC var også forventet af de fleste, hvilket også kom til at holde stik. At HIC så lagde ud som lyn og torden og bragte sig foran 28-0, før BK Amager fik scoret deres første 2 point umiddelbart før 1. Q. blevet fløjtet af, havde man nok ikke forventet, men HIC spilede hurtigt og effektivt. Især holdets nye amerikaner, Roberto Gallinat, faldt i øjnene med et par spektakulære dunk.

2. Q fortsatte i samme stil, dog denne gang anført af holdets anden nye amerikaner. Otis Livingston II, der sænkede 2 treere. Men også hjemmeholdets 3. amerikaner, Brandon Gilbeck, viste sin berettigelse med flere imponerende blocks. Så stillingen ved halvleg var 59-17 til HIC. I 2. Q var det Jonathan Klussmann, der trådte i karakter, og scorede sit 6. point for BK Amager.

I 3. Q fortsatte Roberto Gallinat sit imponerende spil, ikke blot med flotte scoringer, men også med flere spektakulære dunks. Jonathan Klussmann fortsatte sin flotte scoringer, og havde således scoret 14 points, da 3. Q blev fløjtet af med stillingen 82-28 til HIC.

I sidste Q. gik noget af gassen af for hjemmeholdet, så BK Amager kom ind i kampen og fik scoret 20 point i dette Q. der stod i skarp kontrast til 1. Q, hvor gæsterne kun fik scoret 2 point. Igen i sidste Q. var Roberto Gallinat her og der og allevegne, og sluttede som topscorer for HIC med 30 point. I sidste Q krydrede han sit spil med et par flotte treere, så han blev fuld fortjent kåret som hjemmeholdets Man of the Match efter kampen, som sluttede med en sejr til HIC på 109- 48.

Topscorer for HIC blev som nævnt Roberto Gallinat med 30 point, efterfuldt af Otis Livingston II med 18 point. Topscorer for BK Amager blev Jonathan Klussmann med 18 point.