Nyheder

Stevnsgades Supermen vinder sæsonens første kamp over Wolfpack

Der var lagt op til en spændende kamp i bunden af Basketligaen i Nørrebrohallen da hjemmeholdet og Wolfpack mødtes for tredje og sidste gang denne sæson. Wolfpack havde vundet de to første kampe, men kun med henholdsvis fire og tre points forskel.

Kampen startede meget jævnbyrdigt. Når stillingen var 13-13 fik Tobias Tita Christensen lavet fem points i træk og ændrede stillingen til 18-13. Durrel Vinson og Karolis Vaskys svarede dog prompt for gæsterne. Stevnsgade førte efter første periode med 2 points, 20-18. Tobias Tita fik slag på hovedet i anden periode og spillede ikke mere derefter. Vi håber dog ikke, det er alvorligt.

I anden periode formåede Stevnsgade at bygge op en føring på otte point, 36-28, ikke mindst på grund af en storspillende Mike Flowers der var stærk i begge ender af banen. Han tog i alt 17 rebounds og scorede 17 points, hvoraf 10 blev lavet i anden periode. Hos Wolfpack var Edgaras Stanionis nærmest en enmandshær, konstant trussel, både fra distancen, men også med gode, aggressive drives til kurven.

Halvlegsstillingen var 43-35, men det tog gæsterne fra Wolfpak kun fem minutter at nå føringen. Et skud fra Anders Skou Hansen ændrede stillingen til 45-46 og de næste minutter bølgede kampen frem og tilbage. Med tre minutter igen førte hjemmeholdet 63-61 og det føltes som alt kunne ske. Men lige der viste Stevnsgade god gejst og basketball, Stefan Jevric tog et stort angrebsrebound og lagde bolden i kurven til 65-61, Boris Vukicevic ramte en stor 3-er til 70-61 og Mathias Seilund spillede glimrende forsvar. Kampen blev afgjort på to velspillende minutter og endte med en hjemmesejr på 76-70. Sæsonens første sejr var i hus.

Kampen blev præget af masser af fight og god kampgejst, men dårlige skudprocenter. Wolfpack var 5 ud af 26 på 3-eren, 19%, og deraf var skytten Edgaras 3 ud af 12. Hjemmeholdet ramte endnu værre fra distancen, kun 5 ud af 30, 17%. De ellers så godt skydende Filip Rajovic og Mathias Seilund var tilsammen med kun 1 ud af 12. 2-er procentene var bedre hos Stevnsgade, på 50%, mens Wolfpack kun ramte på 34% af deres 2 point skud.


Men selvom skuderne ikke ville i, så manglede der intet af intensitet af begge hold. Stevnsgade brugte nogle gange lidt for meget tid for at sætte angrebet i gang, hvad gjorde at de blev presset til dårlige skud. På den anden side af banen så manglede Edgaras mere hjælp ved scoringen, han lavede næsten halvdelen af holdets points, mens Stevnsgade havde hele fem spillere i ”double figures”.

Topscorer hos Stevnsgade blev Mike med 17 (og 17 rebounds), Stefan 15 (14 rebounds og 6 assists), Boris 11, Filip 12 (og 7 assists) og Mathias 11. Hos Wolfpack scorede Edgaras 34 (og tog 12 rebounds), Durell 14 (og 18 rebounds) og Anders 13.