Nyheder

Stevnsgade SuperMen taber til SISU

I en tæt pakket Nørrebrohal, tørnede lokalrivalerne SuperMen og SISU sammen.

Der var lagt op en spændende kamp mellem de to lavest rangerende hold i Basketligaen. SuperMen havde stærkt brug de første point i sæsonen, omvendt kunne SISU godt bruge 2 point tor at hænge på Team Næstved og Hørsholm 79’ers i tabellen, men det hele endte med et bundopgør uden nerve.

Kampen startede tæt og holdene fulgtes ad i det meste af 1.quarter. SISU trak dog lidt fra i slutningen og vinder perioden med 15-27.

2.quarter fortsætter i samme stil som 1., dog begynder SuperMen at sætte nogle bolde i kurven og henter noget af det tabte fra 1.quarter. SuperMen vinder perioden med 17-14 og er kun bagude med 3 point ved pausen.

Efter pausen kom SISU bedst ud og trækker hurtigt fra i løbet af perioden og er i slutningen 3.quarter foran med 9 point. Det var bestemt ikke første gang i denne sæson, at SuperMen slutter 3.quarter dårligst. 3.quarter ender 15-23 i SISU’s favør.

4.quarter starter i samme tempo som resten af kampen og følger stilen der var lagt for det forudgående denne aften. 4.quarter bliver lidt rodet og den ender 17-22 til SISU.

Det vi oplevede denne tirsdag aften var endnu et bundopgør uden nerve, mellem lokalrivalerne, i København. Kampen ender 64-86 (15-27, 17-14, 15-23, 17-22) til SISU.

Kampens topscorer fra SuperMen var Jesper Sandager med 18 points. For SISU scorede Kyle Dranginis 20 points.