Nyheder

Stevnsgade slutter sæsonen med sejr over Wolfpack

Stevnsgade Copenhagen spillede tirsdag aften sin sidste kamp i årets BL efter at holdet ikke har kvalificeret sig til slutspillet.

Wolfpack stillede til start uden deres to amerikanere samt Andreas Mejlby som alle 3 blev skånet før det kommende slutspil, hvor Wolfpack i kvartfinalen skal spille mod Horsens IC.

Cirka 200 tilskurer ser Stevnsgade komme frisk fra start, men Wolfpack er skarpere i afslutningerne. Både Aleksander Nedic og Mathias Seilund laver and1’s. 5-12 efter 5 min. Agar Kizilkaya får en stor rolle på PG positionen nu da Waddoups sidder over.  Der bliver roteret pænt på begge mandskaber og flere får spilletid. 13-22 efter 1. quarter til wolfpack.

I andet quarter får Stevnsgade Copenhagen Basketball fat. 27-29 efter 5 min. Wolfpack kæmper for at komme til kurven. Kampen er intens. James Young med et par gode steels og intensitet. Seilund fra Wolfpack er som sædvanlig her, der og alle vegne. Stevnsgade Copenhagen Basketball foran 34-32 efter Viktor Lorenzen scorer en 3.’er. 39-35 ved pausen.

Lidt rodet start på 3. quarter. Det forstår Aleksander Nedic at udnytte med nogle hurtige points. Begge hold fejler unødigt. Filip Rajovic får sin 4. efter 4 min. Wolfpack med et 5-13 run. 44-48 efter 6.30. Stillingskrig!! 55-52 efter 30 min.

Stillingkrigen fortsætter i 4. quarter, hvor holdene ikke rigtigt kan få gang i scoringerne. Unge Andreas Mortensen kommer på tavlen med to point. Stevnsgade Copenhagen Basketball med lille momentum. Alassan er steppet op og kommer til flotte afslutninger og Mile Nedic sænker en vigtig treer for hjemmeholdet. 61-59 efter 4. min.

Stevnsgade Copenhagen Basketball oppe med 5 pt. ved 19 sek. tilbage. Fortsat spænding. Wolfpack forsøger at udnytte deres egne holdfejl og få Stevnsgade Copenhagen Basketball på linjen. Men det fejler og da Boris Vukicevic scorer begge sine straffe er løbet kørt. Kampen ender 73-67 til hjemmeholdet.

Flot kamp af begge mandskaber. Kampens topscorer bliver Stefan Jevric og Aleksander Nedic, begge med 18 point. Morten Bülow og Mathias Seilund tog begge for sig af retterne med 9 rebounds. For hjemmeholdet tog Alassan og Stefan 8 stk. hver.

Med kampen sluttede sæsonen for Stevnsgade Copenhagen der sluttede stærkt af med 2 sejre. Holdet siger tak for denne sæson og glæder sig allerede til den næste.