Nyheder

Stevnsgade Copenhagen har sit trænerteam på plads

Ricky Kristensen fortsætter som Head Coach, men denne gang får han hjælp af to assisterende trænere.

Den ene er tidligere liga spiller og ungdomstræner Troels Nielsen og den anden er Stevnsgade Copenhagens Sportschef, Hrannar Holm, der kommer til at være en del af Træner Teamet. Hrannar siger ”Vi håber på, at kunne arbejde tæt sammen og tilbyde spillerne god og professionel træning. Vi vil jo gerne udvikle både spillerne og holdet”.

Efter en lidt turbulent start, i sidste sæson, som liga-træner får Ricky Kristensen titlen som Head Coach igen i år. Ricky startede som assistent Coach i sidste sæson, men måtte træde ind som Head Coach allerede i starten af sæsonen, da vi måtte sige farvel til vores daværende Head Coach.

Direktør Simon Marquardsen om beslutningen om forlængelsen af samarbejdet:

”Vi har besluttet, at forlænge samarbejdet, da vi har været meget glade for Ricky og de fremskridt, som han gjorde med holdet sidste år. Til forskel fra sidste sæson er Ricky ikke alene om opgaven, men han er støttet af et stærkt trænerteam. Ricky var ikke bange for at tage opgaven sidste år og viste hele basket-Danmark at man kan godt bide skeer med de største selvom budgettet og omstændighederne ikke er de samme som hos modstanderne. Jeg glæder mig meget over, at vi har kunnet lande en aftale for næste sæson med Ricky”.