Nyheder

SISU præsenterer ny spiller

SISU har skrevet kontrakt med Joe Benjamin, der kommer til Gentofte-klubben fra Team FOG Næstved og samtidigt er Zach Moritz klar til endnu i sæson i SISU-trøjen. 

Selvom den kommende sæson i Basket Ligaen synes at være langt væk, og mange er klar til at gå på sommerferie, har SISU allerede nu det meste af stammen på herreholdet klar til 2013/14.

Der er foreløbig kun mindre ændringer i truppen. Mickey Dennis, Mikael Vincents Nielsen, Mike Flowers, David Harder, Ugis Promolds, Philip Bo, Mathias Glahn og Oskar Bonde fortsætter, og den amerikanske center Zach Moritz vender tilbage til sit andet år i klubben. Almir Zeco er i sin tredje sæson som Head Coach.

Joe Benjamin, der spillede for Team FOG Næstved i den netop afsluttede sæson, bliver ny mand i SISU. Han har tidligere også spillet for Aabyhøj, Virum og Hørsholm, og en af grundene til, at han flytter til SISU er, at han ønsker at få mere spilletid på sin position, og at han gerne vil være på et hold, der kan udfordre Bakken Bears og Svendborg Rabbits om guldet.

Med det sammenspillede hold skulle SISU have et godt udgangspunkt før den kommende sæson, og det vil blive interessant at se, om de for alvor kan presse de sidste 7 års DM-finalister.

Du kan se SISU`s foreløbige roster ved at klikke her