Nyheder

Sikker sejr til Svendborg Rabbits over Randers Cimbria

Lørdgens kamp var imødeset med spænding fra hjemmeholdet som virkeligt skyldte publikum en god oplevelse oven på sidste hjemmekamp. Det var samtidigt en yderst vigtigt ”4 points kamp” mellem ligaens nr.3 og nr. 4.

Et stod med det samme fast for publikum: et hold i Rabbits tøj ville vinde uanset hvad når slutfløjtet lød!

Randers var desværre var kommet fra kronjylland uden spilletøjet og derfor i dagens anledning trak i kaninernes udebanesæt. Specielt var publikum glade for at se deres unge ven, Marinus Mouboe, tilbage i  den velkendte Rabbits trøje.

Første periode starter med at holdet bytter et par scoringer og stillingen er 4-4. Så kommer hjemmeholdet ellers i gang og der står Rabbits på resten af perioden i begge ender af banen.

Man holder Cimbria fra fadet ved hjælp af blændende forsvar. Rent faktisk scorer Cimbria kun 3 point på de sidste 7 min af perioden. Rabbits derimod virker meget tændte og specielt Nana Harding dominerer med 9 point alene i første periode.  Perioden slutter med en Rabbits føring på 22-7.

Anden periode fortsætter det gode spil fra hjemmeholdet og kaninerne får virkeligt ramt fra distancen og ydbygger yderligere føringen.

Det skal siges at Randers bestemt heller ikke er heldige for tiden. Bonell Colas var skadet og ikke med i dagens kamp, Casper Stage også skadet og endvidere bliver den lille troldmand Charlie Burgess skadet kort før pausefløjtet og kommer ikke tilbage i kampen. Charlie havde nået at hælde 15 point i kurven inden skaden – ganske imponerende.

Topscorer i kampen for Randers blev borgmesteren, Chris Nielsen med 22 point på dagen.

Rabbits går til pause med en føring på hele 56-25 efter godt forsvar og flot angrebsspil.

Den store føring gav coaching teamet, Arnar & Bernat, muligheden for virkeligt at få givet de unge meget spilletid i dagens opgør.

Mathias Kelly spiller 23 minutter som mest spillende Rabbits mand. Kelly spiller en fin kamp og scorer 8 point og leverer 5 assist. Thomas Bjarkason spiller 15 minutter og Anton Harbo 18 minutter og begge får god erfaring til fremtiden.

At minutterne blev delt rigtigt godt ud kan også ses når Nana kun spiller 11 minutter men stadig formår at hælde 18 point i kurven. Antonio Porta spillet 14 minutter og blev hvilet, Porta når dog stadig at sætte sit aftryk på kampen med 6 point og 8 assist.

En dejlig eftermiddag, set med Svendborgs øjne, slutter 97-63 og 3. pladsen blev cementeret for øjnene af et meget tilfreds hjemmebane publikum.

Torsdag aften  er der atter en udfordring for kaninerne når SISU venter på udebane i Gentoftehallen inden holdet kan gå på en kort juleferie.