Nyheder

Sejr til Rabbits over Værløse

I overværelse af godt 900 tilskuere torsdag aften i kaninhulen, hvor der var gratis entré da Svendborg Kommune havde købt kampen og inviteret interesserede borgere til basketball, bla for at markere samarbejdsaftalen med Svendborg Rabbits, sikrede kaninerne sig en snæver sejr på 85-77 over Værløse, i en lidt rodet og ikke speciel velspillet kamp, hvor savnet af de skadede Liam Potter og Will Paul, var mere synligt end i mandagens kamp mod Team FOG Næstved.

Sejren kom i hus efter perioderne 25-18, 17-18, 21-26, 22-15.

1. periode startede med et fokusere Rabbits hold, der hurtigt bragte sig foran med 5-6 point midt i perioden, bla i kraft af et par 3-ere af en stærkt spillende Damian Ocana.

For Værløse var normalt stærke Drew Maynard ikke så dominerende i starten men fik dog scoret 6 point de sidste par minutter af perioden men med endnu en 3-er af Claus Magaard kunne hjemmeholdet bringe sig foran med 7 ved periodens slut, hvor højdepunktet var Chaed Wellians monsterblock på en fri Woodson i fastbreak.

2. periode startede flot for kaninerne hvor Ocana og Plannthin kunne bringe kaninerne foran med 11 midt i perioden. Men så virkede det som om fokus dalede fra hjemmmeholdet og med 8 ubesvarede point af gæsterne var forspringet nede på 3 point før Porta og Smith med et par scoringer kunne øge lidt igen, men Værløse med en stærkere Maynard i spidsen kunne sikrede sig perioden med 17-18.

3.periode startede bedst for gæsterne der vandt de første 3-4 min med 6-13, og hvor Maynard med både en 3-er og flotte drives og generelt en energisk indsats, gjorde at Værløse kunne bringe sig fornan for første gang siden 0-2. Men efter en time-out fik kaninerne stabiliseret deres aftaler i både forsvar og angreb krydret med 7 ubesvarede point, før Værløse igen fik mindsket bagspringet til 1 point før sidste periode.

4.periode Startede med et fokuseret hjemmehold - kunne man håbe! - men i stedet var det Værløse det kunne bringe sig foran efter flere gennembrud af Robert Woodson. Selv om kaninerne i flere angreb fik svinget bolden godt rundt var skudprocenten lav men med 2 3-ere af Porta og Magaard og en tæt scoring af Chaed Wellian, kunne Rabbits bringe sig foran 73-70, og med en hot Ocana i spidsen med 10 point de sidste 4 min, kunne hjemmeholdet trække fra til slutcifrene.

Sejren kom ikke i hus efter generelt flot spil, men med fokuseret indsats i et par korte perioder, kunne kaninerne sikre sig sejren.

Topscorere fra Rabbits: Ocana 29 (7/10 på 3-ere), Wellian 13, Porta 11, Smith 9 (10 def rebounds)

Topscorere for Værløse: Maynard 27 (10 reb) Knudsen 17, Woodson 14, Karason 12