Nyheder

Randers tager fra Nørrebro med en komfortabel sejr på 110-81

Tirsdag aften var der besøg i Nørrebrohallen fra Randers Cimbria, der har startet sæsonen stærkt. De var da også klare favoritter til at tage deres fjerde sejr i træk.

I første halvleg var det ikke til at se at dette var et opgør mellem Pro A og Pro B. Holdene var jævnbyrdige og træfsikre, og største føring var kun på 9 point. Særligt Brantley Bynum fra Randers med 18 point i halvlegen var i højt gear kun overskygget af Patrick Burke fra Copenhagen med 22 point. Efter 2. periode havde Randers kun en smal føring på 54-49.

I 2. halvleg kom der dog hurtigt fart på Randers. Josh Fortune scorede 10 hurtige point og allerede 4 minutter inde i 3. periode var føringen steget til 14 point 70-56. Copenhagen kæmpede bravt foran en næsten fyldt Nørrebrohal, men som kampen skred frem var det tydeligt at Randers på dagen var et niveau højere end Copenhagen. Deres angreb var præget at ekstrem tålmodighed, der sikrede gode afslutninger i hvert angreb, hvilket tydelig kan ses på kampen stats hvor de kun havde 6 turnovers og ramte 60% af deres skud (50% fra 3'er).

Kampen endte med en sejr til Randers Cimbria på 110-81 (22-27, 27-27, 15-27, 17-29).

For Copenhagen sluttede Patrick Burke med 32 pts og 11 reb efterfulgt af Filip Rajovic med 20 pts. Fra Randers havde Josh Fortune 27 point og Brantley Bynum 22 points. Veteranen Chris Nielsen spillede også en stor kamp med 18 pts og 8 assists.