Nyheder

Randers Cimbria vinder topopgøret mod Bakken Bears

Med en fyldt hal i Randers Arena, tog Randers Cimbria igen i mod gæsterne fra Aarhus. Sidst de to hold mødtes i Basketligaen foregik det også i Randers, hvor Randers vandt med bare 1 point.

Randers tog kontrol over kampen fra start af, samtidig med at mandskabet fra Bakken ikke formår at lykkes med deres spil under kurven. Efter 4 minutter tager Bakken timeout til stillingen 16-7. Bakken har fået justeret lidt på spillet og kommer lige så stille ind i kampen. Men Randers lader Bakken kæmpe for at komme til kurven, dog får Bakken Reduceret til periode stillingen 33-27 efter de første 10 minutter.

I 2. periode bliver der for alvor skruet op for intensiteten. Der bliver kæmpet både under kurven og bag 3 pointlinjen, men det er Randers der slipper bedst fra det hårde spil. Efter 5.5 minut er stillingen 48-38, hvor Bakken tager timeout. Efter timeouten lignede det at Bakken igen havde fårt justeret spillet, men jo tættere vi kommer til afslutningen jo mere ustabilt bliver Bakkens spil. Det udnytter Randers og skruer op for tempoet og kan gå til pause med stillingen 56-41.

3. periode starter lidt sløvt for begge hold og vi skal 1,5 minut ind i perioden før begge hold er kommet på tavlen samtidigt med at der bliver skruet op for tempoet, men der er ikke nogle af holdene der kan få skabt et afgørende momentum
Ef
ter 5 minutter er stillingen 61-49.

Der er ikke de store ændringer i spillet for de to hold i sidste del af 3. periode. Darko Jukic fra Bakken får tildelt en tekniskfejl med 2 minutter igen, Randers udnytter situationen og laver et par stærke plays, i de efterfølgende angreb og kan gå til periodepausen med stillingen 73-58.

I 4. periode skal vi hele 2,5 minut ind i perioden før begge hold er kommet på tavlen, denne gang med en 3 pointscoring fra begge hold til stillingen 76-63. Efter et massivt blok fra Josh Fortune fra Randers, kommer der igen for alvor gang i Randers’ spil og stillingen er 85-65 med 5 minutter igen, hvor Bakken tager timeout. Efter timeouten skruer Bakken op for tempoet, men det høje tempo passer Randers mandskabet godt, så desværre får Bakken ikke udnyttet momentummet. Med 2,5 minut er stillingen 90-73, hvor Randers tager timeout. Efter timeouten virker kampen afgjort for begge hold og der sker ikke meget, ud over et flot dunk fra Jonathan Jeanne fra Randers. Kampen slutter 96-84 (33-27, 23-14, 17-17, 23-26) til Randers Cimbria.

Topscore for Randers Cimbria blev Josh Fortune med 27 point og Jonathan Jeanne med 24 point og 11 rebounds. For Bakken Bears blev det Christopher Ortiz med 16 point.