Nyheder

Randers Cimbria vinder topbrag og 7. sejr i streg

Efter 8 sejre ud af 9 mulige, tog Randers i mod Horsens IC i et reguleret topbrag i PRO A i den danske basketliga.

Randers vinder tip-off, og Josh Fortune sætter en hurtig 3 point scoring, hvorfra Randers ikke ser sig tilbage og bringer sig foran 9-0 efter bare 2 minutter, hvorefter Horsens tager timeout.

I timeouten har Horsens fået justeret lidt på spillet og kommer på tavlen med 2 stk. 3 pointscoringer i streg, men Randers fortsætter med fuld fart på og med 4 minuttet igen er stillingen 24-11.

Det høje tempo fortsætter og Josh Fortune fra Randers slutter perioden med en buzzerbeater til stillingen 32-20 til hjemmeholdet.

I anden periode er gassen gået lidt af ballonen for Randers, mens Horsens får spist lidt af det forspring Randers skabte i 1. periode. Efter 4 minutter er stillingen 37-31 inden Randers kalder timeout.

Efter timeouten kommer der mere gang i spillet  for Randers og der er blevet skruet lidt op for tempoet igen. Med 2 minutter tilbage af perioden er stillingen 47-37.

I de sidste minutter bliver Lasse Pedersen fra Horsens tildelt en teknisk fejl, og Randers skruer ekstra op for tempoet ,og igen går Randers til pause på en buzzerbeater, denne gang fra Corey Silverstrøm som sætter en 3 pointscoring til stillingen 57-43.

Horsens kommer stærkt ud fra pausen til 3. periode og Randers har formår ikke at forsætte det flotte spil fra 1. halvleg. Horsens reducerer til stillingen 67-55 efter 4 minutter.

I anden halvdel af 3. periode går spillet næsten i stå for begge hold, der bliver kæmpet hårdt under kurvene og med 3 minutter tilbage er stillinge 72-59. Igen bliver der skruet op for tempoet til sidst i perioden og inden de sidste 10 minutter er hjemmeholdet i front med 84-66.

Igen kommer Horsens stærkt ud fra pausen og spiller virkelig flot, samtidig med at Randers ikke kan få spillet til at virke. Efter 3 minutter har Horsens lavet et 10-0 run, og reduceret til stillingen 84-76. Vi skal hele 4,5 minut ind i den afgørende 4. periode før Randers kommer på tavlen, med en enkelt scoring på et straffekast.

Horsens fortsætter med at dominere 4. periode og stillingen er 86-80 med 3 minutter igen men de kommer ikke tættere på selv de havde chancen for at bringe kampen i forlænget spilletid.

Med nød og næppe vinder Randers aftens topbrag, efter et kæmpe run fra Horsens IC i 4. periode. Kampen slutter 96-91 (33-20, 24-23, 27-23, 12-25).

Kampens topscorer for Randers Cimbria blev Josh Fortune med 26 point.  For Horsens IC blev det Roberto Galliant med 23 point.