Nyheder

Randers Cimbria vinder juleopgør TFN

Efter have tildelt Bakken Bears sæsonens første nederlag, tog Randers Cimbria mod Team FOG Næstved i holdets sidste kamp inden jul.

Randers får en sløv start på kampen, men formår at genfinde de gode takter fra de tidligere kampe, men det samme gør Næstved også, efter 4 minutter er stillingen 7-9 til Næstved.

Næstved kommer hurtigt i fejlproblemer og det bliver afspejlet i deres spil og Randers formår at udbytte situationen og bringer sig foran med stillingen 21-14 med 2 minutter igen.

Perioden slutter med en føring til Randers 23-19.

Næstved kommer stærkt ud fra pause og Randers formår ikke, at få spillet til at virke, og Næstved bringer sig foran til stillingen 25-23 med 6 minutter igen.

Randers kæmper en kamp for, at holde trit med gæsterne fra Næstved, men formår at få spillet til at virke og med 2 stk. 3 pointscoringer i streg, bringer Randers sig foran til stillingen 44-39 med 2 minutter igen, hvor Næstved tager timeout.

Næstved slutter med en tipin-scoring til stillingen 46-42 til Randers ved pausen.

I halvlejen har Randers fået finpudset spillet og Næstved har ikke meget at byde ind med. Randers udvider føringen til 56-44 efter tre og et halvt minut, hvor Næstved tager timeout.

Efter timeouten kommer Næstved stærkt fra start, men Randers formår at holde Næstved på afstand, imens stiger intensiteten i kampe for hver scoring.  Perioden slutter 72-62 til Randers.

Det hårde spil fra 3. periode fortsætter, men Næstved lader ikke temperamentet stikke helt af for dem, og de formår, ikke at lade Randers stikke helt af. Efter 5 minutter er stillingen 81-70.

Op til kampens sidste 2 minutter har Næstved fået reduceret til 83-77, hvor Randers tager timeout. Efter timeouten kan Randers ikke få spillet til at virke og med 13 sekunder igen er stillingen 84-81, hvor Næstved tager timeout. Næstved opsætter et 3 point play som mislykkes og Randers ender med at vinde kampen med 85-81.

Topscorer for Randers Cimbria blev Chris Nielsen med 28 point. For Team FOG Næstved blev det Anton Shoutvin med 24 point i sin debut kamp.