Nyheder

Randers Cimbria udklasserede Svendborg Rabbits i nytårsopgør

Sæsonens første opgør mellem Randers Cimbria og Svendborg Rabbits var ligeledes første kamp i det nye år for begge hold.

Kampen var yderst vigtig for begge mandskaber i bestræbelserne på at holde fast i top 4/5.

Kampen starter i højt tempo, hvilket giver en lidt rodet start. Holdene følges til 4-6, hvorefter Randers får hældt 5 ubesvarede point i kurven. 11-6 efter 5 minutters spil, Svendborg timeout.

Svendborg får styr på spillet efter deres timeout og kampen svinger +/- 1 point. Randers henter 5 hurtige point i løbet af de sidste 12 sekunder. Chris Nielsen med 2 straffe, steal og and1 af Devon Thomas gør det til 22-17 efter de første 10 min.

Randers kommer bedst ud til 2. q. Fornuftigt forsvar og angreb giver lidt mere luft til Rabbits. 29-21 efter 3,5 min. Randers udbygger føringen gennem den midterste det af quarteret, og Chris gør det til 39-25 med 4 min. igen. Charlie stjæler bolden ved indbounce, og Åris begår en usportslig fejl —> 41-25 til hjemmeholdet.

Svendborg sætter en godt slutspurt ind, og henter lidt i de sidste minutter, 52-38 efter 2. q.

Efter halvlegen kommer Randers ud intet helt andet gear end Rabbits. Hårdt, solidt forsvar og præcise angreb er hård kost for gæsterne. Efter 4 min af 3. er Randers foran med 67-40, Svendborg tager timeout.

Efter timeouten er der lidt stillingskrig. Svendborg får sat en prop i, men kan ikke gøre meget ved stillingen. Brændte skud på stribe. Randers får igen fundet vejen til netmaskerne, og får udbygget føringen mod slutningen af 3. q. Mouboe på buzzeren gør det til 82-48 inden de sidste 10 min.

Sidste quarter spiller Randers bænken i første halvdel. De gør god figur, og afleverer kampen ca. halvvejs foran. 94-63. Herefter spiller starterne den sidste del af kampen. De sidste 5 minutter er uden betydning for kampens udfald. Kampen ender med en storsejr på 109-76 til hjemmeholdet.

Alle mand for Cimbria kom på tavlen i en kamp hvor nederlaget til Horsens før nytår for alvor blev vasket væk.

Topscorer for Randers Cimbria blev Deuce Bello med 25 point. For Svendborg Rabbits scorede Terrell Herris 20 point.

Foto: Andreas Larsen / Mediekammeret.dk