Nyheder

Randers Cimbria tager bronzen efter sejr over Team FOG Næstved

Arena Næstved dannede mandag aften rammerne for bronzekampen i BL i denne sæson. Kampen stod mellem hjemmeholdet Team Fog Næstved som fik besøg af Randers Cimbria.

Begge hold havde været ude i 5 kampe i deres semifinaleserie mod henholdsvis Bakken Bears og Horsens IC. Team Fog Næstved skulle forsøge at hive det 3. sæt bronzemedaljer hjem til klubben.

”Kun” små 1100 tilskuere havde valgt at lægge vejen forbi arena Næstved. De fik en meget jævnbyrdig 1.periode at se, holdene fulgtes ad, og Næstved fik ikke gang i det forsvar der skal til for at lukke et hold som Randers ned. 23-20 efter 1.periode.

I 2.periode er det Næstved der starter bedst, og har teten den først del af perioden. JJ Mann som er kommet ind er rigtig varm, og laver 11 point i perioden. Den sidste halvdel af perioden vender billedet, og Randers begynder at få fat. Randers har også en mand der er varm, Deuce Bello er kommet ind og laver 14 point i perioden. Han er stærkt medvirkende til, at Randers går til pause foran 45-47.

Efter pausen fortsætter den jævnbyrdige affære, ingen af holdene kan få det afgørende run som kan sætte det andet hold. JJ Mann gjorde hvad han kunne, og lavede 8 point i perioden.

Ien ellers halv-stille Arena Næstved, steg lydniveauet markant da Conner Washington satte en 3’er til stillingen 59-59. Og da Troy Franklin frækt lavede en ”kanal” på en Randers spiller var det Næstved der var ovenpå at dømme efter lydniveauet.  Næstved oppe med 65-63, Randers tager TO. Randers får rettet til, Chris Gabriel bliver dømt for angrebsfejl, og får efterfølgende en teknisk fejl for at snak.

Randers får nu fat igen og er oppe med 65-72, Phillip Hertz sætter i de sidste sekunder en 3’er til stillingen 68-72 inden sidste periode.

4.periode starter med 3 point fra Mathias Bak Christensen, Randers svarer dog hurtigt igen med 2 point af Devon Thomas, som Næstved havde store problemer med at lukke ned.

Næstved får ikke ramt deres skud, det gør Randers derimod, og er oppe med 80-87, Næstved tager TO. Efter time out’en er Phillip Hertz der med to 3’ere i træk reducerer til 86-87, Næstved var i den grad med igen, Randers tager TO.

De efterfølgende minutter er præget af dårlige Næstved beslutninger, samt dommerkald som IKKE går Næstveds vej. (Næstved 19 fejl, Randers 9 fejl).

Næstved kommer på 94-96, men en eller forholdsvis anonym (kun 18 point) Chris Nielsen sætter en meget vigtig 3’er til 94-99. Næstved får reduceret til 99-100, og må efter en sæson hvor spillet til tider så rigtig godt ud, og var meget tæt på at nå DM-finalen, skuffende nøjedes med 4.pladsen.

Tillykke skal lyde til Randers Cimbria med bronzen.

Topscore for Randers, Devon Thomas med 27 point, for TFN JJ Mann med 24 point.