Nyheder

Rabbits slår SuperMen

I en velbesøgt Nørrebrohal, starter Stevnsgade SuperMen bedst og formår at trække lidt fra Svendborg. Efter 6 minutter er SuperMen foran med 6 point. Svendborg får dog mere styr på spillet og henter det tabte. De går ud af perioden med en føring på 16-25.

2.quarter starter som 1. sluttede med et Svendborg som har fundet rytmen, hvorimod det virker som om luften er gået ud af SuperMen. Svendborg trækker virkelig fra og lever op til deres rolle som favoriter. De vinder perioden med 15-41 og er nu foran 31-65 ved pausen.

Efter pausen er det som om, at SuperMen har fået bedre styr på spillet og begynder langsom men sikkert at hale ind på Svendborg. Dog ikke mere end 4 point ved udgangen af perioden, som ender 30-26 til SuperMen.

4.quarter bærer præg af, at kampen reelt er afgjort og begge hold har gearet ned. SuperMen viser i perioder lidt bedre spil og Svendborg holder en sikker afstand, hvor de har alt under kontrol. 4.quarter ender 23-14 til SuperMen, men kampen slutter 84-106 til Svendborg.

Det blev til en pligtsejr til Svendborg, mens SuperMen stadig har deres første sejr til gode.

Kampens topscore for Stevnsgade SuperMen blev Jesper Sandager med 24 point. For Svendborg sluttede Cameron Jones bedst med 24 point.