Nyheder

Rabbits slår Stevnsgade Copenhagen i Nørrebrohallen

En kedelig grå tirsdag i Nørrebrohallen skulle vise sig, at blive en intens og seværdig fight for de 300 fremmødte basketfans. En fight der i den grad blev kæmpet defensivt. Begge hold leverede en meget solid forsvarsindsats og beviste, at med et stærkt forsvar kommer man langt.

Stevnsgade lagde bedst ud og kom i 1. quarter foran 13-10, Jeremy Wilson står har på det her tidspunkt 8 af Stevnsgades point., men Svendborg svarer igen og afslutter quarteret 14-18.

Svendborg lægger et modbydeligt fuldbanepres, som kan stresse og tage livet af selv den bedste guard. Stevnsgade formår ikke rigtigt at spille forbi det. I den anden ende får Stevnsgade lagt godt pres på Svendborg, der kun kommer til pressede afslutninger og aldrig rigtigt får flow i scoringerne. Det er tydeligt, at dette er en intens forsvarskamp, hvilket halvlegs-scoren vidner om. 2. quarter slutter 26-36.

Den samme intensitet fortsætter i 3. quarter, hvor Svendborg kommer foran med 36-55. Stevnsgade kommer simpelthen ikke til ordentlige afslutninger. Svendborgs konstante pres tærer på kræfterne. 

4. quarter starter og  Stevnsgade formår at får hentet lidt af forspringet og på et tidspunkt ser det pludseligt spændende ud igen, men kræfterne er brugt. Et noget presset Svendborg-mandskab får hevet sejren på 52-74 hjem.

Svendborgs Zach Charles skal fremhæves med sine flotte 22 pts og 11 rebounds. Også Mikkel Plannthin, Derrick Wilson og Jeremiah Ingram gjorde god figur.

For Stevnsgade scorede Stefan Jevric og Jeremy Wilson hver 11 pts. Dette vidner om hvor pressede de var og om Svendborgs solide forsvarsindsats, der også tvang Stevnsgade til hele 28!! turnovers. Til gengæld out-reboundede Stevnsgade Svendborg med 42-40 og 15-10 på assists. Så den sejr fik Nørrebrodrengene trods alt.