Nyheder

Ny sportschef i Stevnsgade Copenhagen

Stevnsgade Copenhagen er glade for at kunne præsentere Hrannar Holm som ny Sportschef.

Hrannar kommer til Stevnsgade Copenhagen med masser af Basketball erfaring. Han har i sin karriere tidligere trænet flere forskellige Islandske klubhold og ført Keflavik Basketball til det islandske mesterskab tre år i træk.

Hrannar har været sportschef for det Islandske landshold. I Danmark har Hrannar også udrettet en hel del. Han har været træner for SISU’s damer i Dameligaen og ført dem til, blandt andet 4 DM guld.

Senest har Hrannar arbejdet som sportschef for det Danske Basketball Forbund med fokus på de Danske A-landshold.

Direktør Simon Marquardsen udtaler: ”Jeg er meget tilfreds med, at have landet Hrannar. Vi har ikke kunnet drømme om, at få en så stor basketball-erfaring tilknyttet, som Hrannar repræsenterer.

Jeg glæder mig meget til vores fremtidige samarbejde og jeg tror at det vil give os en meget tiltrængt sportslig indsprøjtning også i denne sæson. Vi har lavet denne aftale for, at styrke Stevnsgade Copenhagen på den lange bane. Vi har lagt op til et mangeårigt samarbejde. ”