Nyheder

Ny dommer i BL

Dommergruppen i BL er med øjeblikkelig virkning blevet udvidet med den rumænske FIBA-dommer Andrada Monika Csender.

Andrada kommer til Danmark den 15. januar 2019 og udover sine personlige ejendele er det også et imponerende dommer-CV der er med i flyet fra Rumænien.

Andrada er med i FIBA`s top 100 dommere, som dømmer VM for ungdom og seniorslutrunder. Andrada der blev FIBA-dommer i 2012 har allerede dømt ved Eurobasket Women 2015 og 2017, 2 x Euroleague Women Final4, FIBA Supercup, et utal af Eurocup og landskampe samt på højeste niveau i den bedste herre- og damerække i Rumænien. 

BL`s dommeransvarlig Carsten Jensen ser det som et kæmpeløft til dommerniveauet i BL og håber at Andrada`s tilstedekomst kan være med til at løfte niveauet for de øvrige 15 dommere der dømmer i BL. Udover at dømme i BL skal Andrada også dømme kampe i de øvrige rækker i Danmark hvor DBBF er ansvarlig for dommerpåsætningen.

Andrada ser frem til at dømme med sine danske dommerkollegaer og gøre det bedst muligt.

Andrada får debut onsdag aften når Værløse BBK hjemme i Søndersøhallen får besøg af Horsens IC. 

Du kan se alle 16 dommere der dømmer i BL ved at klikke her.