Nyheder

Miguel Hoyo har sagt op i SISU

Formand for SISU, Bettina Balling oplyser lille juleaften at Miguel Hoyo har opsagt sin stilling som træner i SISU.

SISU har været meget tilfredse med den måde som både Miguel og teamet har performet i 2016. Holdets udvikling har fulgt de lagte planer. Dog har det etablerede setup samt kulturelle forskelle skabt en vis frustration hos både klub og træner. Dette er naturligvis ærgerligt, men SISU har allerede dialog med en ny træner og forventer at kunne offentliggøre denne snarest.

SISU er 5 måneder inde i en 3 års plan. SISU har skabt en konkurrencedygtig eliteafdeling, SISU har en ny og dejlig hal som har gjort det muligt med flere sociale og basketmæssige arrangementer end nogensinde før. Setuppet omkring kampene skal være større, men klubbens tilskuertal og medlemstal er stigende, så det viser at opbakningen er stor. At Miguel stopper er et stor bump på vejen, men når døre lukkes åbnes nye. Det er med tålmodighed og tro på fremtiden, at klubben går ind i år 2017.

SISU vil gerne takke Miguel for hans arbejde og sender de bedste ønsker for fremtiden til både ham og hans familie.