Nyheder

Kvartfinaletid i Basketligaen

Grundspillet i Basketligaen er slut og mandag den 20. marts går Basketligaens kvartfinaler i gang! Det har været et meget spændende grundspil i år med Bakken Bears og Horsens IC som har kæmpet for 1. pladsen og 4-5 hold som har været i en tæt kamp for 3. pladsen. Vi tager et kort kig på de 4 kvartfinaleserier her.

Kvartfinaler i Basketligaen

(1) Bakken Bears – (8) Stevnsgade SuperMen

Serien mellem nr. 1 og 8. i grundspillet bør ikke kunne byde på nogen overraskelser og Bakken Bears må anses for at være storfavoritter. Topholdet Bakken Bears har vundet alle 4 indbyrdes kampe i grundspillet.

Bakken Bears (24W/4L) har haft et hårdt kampprogram grundet Champions League deltagelse, Det gjorde at der kommer skader til flere spillere i truppen bl.a. den helt store profil Michel Diouf og dennes erstatning John Williamsson. Det lignede længe at Bakken Bears ville slutte 2’er bagved Horsens IC, men Bakken Bears formåede at slutte grundspillet fantastisk af ført an af ligaens topscorer DeVaughn Akoon-Purcell og nåede lige præcis at tage 1. pladsen fra de dobbeltforsvarende mestre fra Horsens IC. Michel Diouf er desuden kommet tilbage fra sin skade og med 9 sejre i de sidste 10 kampe, ligner bjørnene virkelig et hold der har fundet slutspilsformen frem.

Stevnsgade SuperMen (2W/26L) har haft en meget svær sæson og man kiggede i lang tid efter en sejr til holdet. Den 17. februar så man så endelig lyset i Nørrebrohallen da Stevnsgade Supermen slog Randers Cimbria bag nogen fantastiske præstationer af Davie Champagnie og Alonzo Brooks som hhv. havde 22 point og 19 rebounds og 28 point med 12 rebounds. Den 13. marts lykkedes det så igen Stevnsgade at vinde en kamp, denne gang mod det meget svingende Svendborg Rabbits mandskab.

Bakken Bears - Stevnsgade Supermen

(2) Horsens IC – (7) Randers Cimbria

Horsens IC har vundet alle 4 indbyrdes opgør mod Randers Cimbria og må anses som favoritter til at vinde denne kvartfinaleserie.

Horsens IC (23W/5L) Så længe ud til at have trukket det længste strå om førstepladsen I Basketligaen, men med en skade til point guarden Myles Mack kom der lidt revner i den stærke facade. Holdet var bedst indbyrdes mod Bakken Bears, men endte alligevel med et nederlag mere end ærkerivalerne fra Århus. Derfor skal de forsvarende mestre nu spille slutspil som 2. seedet. Hvilket betyder at hvis de når finalen og skal spille Mod Bakken Bears bliver det uden hjemmebanefordelen fra sidste år.

Randers Cimbria (10W/18L) så længe ud til at være med i kampen om 3. pladsen, men med en skade til Charlie Burgess kom holdet i frit fald og tabte 5 kampe i streg før de vandt en flot sejr over SISU den 7. marts 89-79. Her spillede Basketligaens mest scorende spiller gennem tiden, Chris Nielsen, en flot kamp med 24 point og 7 assists. Deuce Bello som vandt årets dunkekonkurrence har også været en meget solid profil for holdet med 19 point pr. kamp. Hvis holdet skal gøre sig bemærket mod Horsens utrolig stærke og brede trup kræver det dog at Charlie Burgess er klar og at alle Randers spillerne spiller op til deres allerbedste.

Horsens IC - Randers Cimbria Kvartfinaler

(3) Hørsholm 79ers – (6) SISU

Det her kunne godt gå hen og blive en rigtig spændende serie i kvartfinalerne. De to lokalrivaler har begge set godt ud på det seneste og har haft nogen gode indbyrdes dueller i sæsonen. Hørsholm har vundet de første tre, mens SISU sejrede med 12 point i det seneste opgør den 9. februar.

Hørsholm 79ers (15W/13L) Har spillet et flot grundspil og kan være yderst tilfredse med deres 3. plads i Basketligaen. Holdet er flot coachet af Rafa Monclova og kan specielt være stolte af deres flotte forsvar. Hørsholm 79ers er det hold i ligaen som har lukket færrest point ind pr. kamp i grundsæsonen, hvor modstanderne i snit har scoret 77 point. Forsvaret kun har tilladt modstanderne at scorer på 46,4 % af deres 2 points forsøg, hvilket er den laveste scoringsprocent mod et hold i grundspillet.

Holdets anfører Frederik H. Nielsen blev grundspillets mest assisterende spiller med 6.7 assists pr. kamp og er også den mest assisterende spiller i ligaens historie.

SISU (12W/16L) Fik I slutningen af januar en ny Træner i form af den tidligere college træner Jim Jabir. Det har skabt gode resultater for holdet fra Gentofte som har vundet 8 ud af 12 kampe med Jim Jabir som head coach. SISUs helt store spillerprofil er den amerikanske forward Tanner McGrew som blev grundspillets bedste rebounder med 10.8 rebounds pr. kamp. Hans scoringsgennemsnit har ligget på 16.2 point pr. kamp og han er dermed en af blot to spillere i ligaen der har snittet en double-double i sæsonen. Den amerikanske guard Kyle Dranginis har også gjort sig positiv bemærket i løbet af sæsonen med to flotte triple-doubles. Sidst men ikke mindst har danske Anders Haas og haft en god sæson for SISU med 15.9 point pr. kamp og som vinder af Pokalfinalernes 3-pointskonkurrence.

Hørsholm - SISU Kvartfinaler

(4) Team FOG Næstved – (5) Svendborg Rabbits

Sæsonens måske mest svingende hold mødes i hvad der godt kan gå hen og blive en interessant serie. De to mandskaber har begge vundet to kampe imod hinanden i denne sæson. Svendborg vandt de første to og Næstved de sidste to. Team FOG Næstved har dog den bedste indbyrdes score og dermed hjemmebanefordelen i serien.

Team FOG Næstved (13W/15L) startede sæsonen skidt ud, fik hentet ny kræfter ind i form af den østrigske landsholdsguard Moritz Lanegger og den amerikanske forward Earnest Ross, sammen med Cheikh Sane blev de tre spillere katalysatorer som fik holdet på rette kurs og førte til sæsonens højdepunkt, en fantastisk comeback sejr i Pokalfinalerne mod Horsens IC. Herefter begyndte det dog igen at gå den gale vej. Holdets store profil Cheikh Sane fik lavet unoder til en træning og blev gjort fri af sin kontrakt. Det har haft stor betydning for at Team FOG Næstved har sluttet sæsonen af med blot 3 sejre ud af de sidste 10 kampe.

Svendborg Rabbits (13W/15L) har været meget svingende over det meste af sæsonen og har både kunne vinde over tophold og tabe til bundhold. Klubbens sidste hold i grundspillet blev til et 1-pointsnederlag til Stevnsgade hjemme i kaninhulen. Dette betød samtidig at man smed hjemmebanefordelen til Team FOG Næstved i denne serie. Svendborg kan dog trøste sig ved at det er det eneste hold der har slået Horsens IC to gange i sæsonen. Ligesom Team FOG Næstved har kaninerne fra Svendborg sluttet sæsonen af med 3 sejre i de sidste 10 kampe. 

Team FOG Næstved - Svendborg Rabbits Kvartfinaler