Nyheder

Klasse forskel i Kildeskovshallen

Overlegen indsats fra Bakken midt i deres europæiske eventyr.

Trætte ben efter EuroChallenge? Glem det. Bakken er i absolut europæisk topform lige nu, og deres 10 spillere viste SISUs hjemmepublikum, hvordan man spiller basketball på højt niveau. SISU, til gengæld, synes til tider at være rådvilde under det konstante pres fra Bakken.

Kampen startede i Bakkens sædvanlige høje tempo, men SISU fulgte med og var faktisk foran 13–8 på stærkt spil af Chris Matagrano, Mikael Vincents Nielsen m.fl. – og på godt forsvar fra hele holdet. Men Bakken bliver ved med at sprinte i alle 40 minutter og har en meget dyb bænk, og de kom hurtigt tilbage og havde en snæver føring på 15–18 efter første periode.

I anden periode kunne SISU ikke få sit angreb til at fungere, og Bakken kørte SISU over. Føringen gik fra 17–19 til 17–32. Resten af perioden blev forspringet yderligere udbygget med scoringer fra Brandon Penn og Sebastian Åris, og Bakken førte 25–47 ved pausen.

Efter pausen kom Joe Benjamin i gang, men Bakken forsatte i højt tempo og udbyggede føringen i den sidste halvdel af perioden til 42–76.

SISU spillede lidt bedre i fjerde periode, men Bakken vandt alligevel også de sidste 10 minutter og kampen samlet med i alt 42 point, 62–104.

SISUs bænk scorede 9 point, mens Bakkens scorede 54. Skudprocenter: 34% mod 52%. Turnovers: 10 mod 20.

SISU er vært for endnu et opgør med Bakken ved pokalsemifinalen den 5. december, og Bakken varmer op til denne kamp ved at spille næste EuroChallenge-kamp på hjemmebane den 3. december mod ZZ Leiden.

Topscorere:

SISU: Joe Benjamin 14 point, 7 rebounds; Mikael Vincents Nielsen 14 point, 8 rebounds, 2 assists; Chris Matagrano 12 point, 6 rebounds, 2 assists.

Bakken: Brandon Penn 18 point, 8 rebounds, 1 assist; Søren Ege 16 point, 5 rebounds; Kenny Barker 17 point, 6 rebounds, 3 assists; Sebastian Åris 14 point, 3 rebounds, 3 assists.